8. marts – kvindeoprør: ”Jeg føler jeg gør noget vigtigt”

KPnet har snakket med Inga Grüning, der er fysikstuderende og som med fuld energi har kastet sig ind i at forberede “8. marts – Kvindeoprør” i København.

Inga er fysikstuderende på 2. år og er flyttet til København fra Bornholm for at læse på universitetet.

KPnet: Hvordan kom du med i 8. marts – Kvindeoprør

– Jeg er opvokset på Bornholm, og der har jeg aldrig oplevet demonstrationer. Jeg har derfor aldrig været med til at planlægge en demonstration. Det var først for et år siden at jeg så min allerførste rigtige demonstration. Det var vildt imponerende. Jeg så det oppe fra 2. sal i en lejlighed på Vesterbro, som jeg boede i dengang, så jeg havde virkelig et godt overblik over alt hvad der skete. Siden da har jeg set flere demonstrationer og også gået med til klimademo.

– For en måned siden så jeg så et opslag om at forberede demonstration 8. marts, jeg tænkte det lød spændende, så jeg gik med til mødet, og så kom jeg med. Og jeg er rigtig glad for det. Det er sjovt – og jeg føler at jeg er med til at gøre noget vigtigt.

KPnet: Hvad tænker du er den vigtigste betydning af det I laver?

– Jeg synes, at det at vi skal have højere grundløn i kvindefag er det vigtigste. Jeg tror at der er flere problemer og uretfærdigheder indenfor ligestilling der bliver løst, når der ikke er ubalance i indkomst mellem kønnene. Og så i hvert fald også det med at sundhedssektoren skal forbedres. Det er så vigtigt, at det skal være trygt at komme på hospitalet. Og også at dem der arbejder der har gode arbejdsforhold.

– Så er der jo også den historie med carework der oftest er kvindearbejde – det bliver jo også lettet af at vi har en god sundheds- og omsorgssektor. Og så skal sundhedssektoren også være der og fungere for os alle.

KPnet: Hvordan er det at være kvinde på fysikstudiet, som vel er et typisk mandefag?

– Ja, studiet er meget repræsenteret af det mandlige køn. Jeg har altid godt kunne lide matematik og fysik, og jeg tænkte aldrig på at der ikke er så mange piger og kvinder der interesserer sig for fagene. Men på studiet er der virkelig mange drenge. Det er helt OK, men det gør en forskel om jeg snakker fysik med en dreng eller en pige. Nogle gange kan det være intimiderende – det var det især i starten. Jeg har oplevet at der er drenge, som virker så overbevisende i den måde de argumenterer på og siger ting på, at jeg ikke får den følelse af at jeg kan tale med – på trods af at jeg i tankerne har ret. Det kan selvfølgelig være noget der har med deres personlighed at gøre. Jeg har bare overvejende oplevet det fra de mandlige medstuderende, og det synes jeg ikke er så fedt.

– Jeg tror ikke de mandlige studerende gør det med vilje for at jeg skal føle jeg ikke helt kan være med i samtalen. Men jeg har opdaget at det også er noget der er inde i mig, og det overrumplede mig, for jeg har aldrig været ude for det før. Jeg er opvokset i en boble, hvor de fleste kender de fleste og det var OK at jeg interesserede mig for det jeg gør.

– Jeg har også kun haft to kvindelige forelæsere ud af de 14 forelæsere jeg har haft indtil videre. Det er noget jeg faktisk er lidt trist over, da jeg altid har set lærere, som personer som man kan blive inspireret af. Jeg bliver også inspireret af de mandlige forelæsere, men jeg har oplevet at jeg bliver inspireret på en anden måde af de kvindelige, fordi jeg så tænker ”det kunne være mig om mange år”.

– Men jeg er virkelig glad for mit studie, det er meget spændende. Når jeg er færdig kunne jeg tænke mig at forske, men også at undervise – og at formidle, også til folk der ikke har beskæftiget sig med faget. Jeg kan lide at undervise, man lærer også noget selv.

– Udover at være med i 8. marts – kvindeoprør er jeg også lige kommet med i en gruppe af unge feminister (KUF). Det er kvinder i starten af 20’erne, der mest arbejder med intersektionel feminisme. Men gruppen er lige nu i gang med at genopfinde sig selv, så på den måde er det også nyt. Jeg håber de kommer til demonstrationen.

– På kollegiet synes de det er fedt at jeg er med i at lave 8 marts, vi må så se om nogen af dem dukker op.

KPnet: Hvordan arbejder I og du med 8. marts arrangementet?

– Mine opgaver har været at finde en designer til at lave vores løbeseddel, og jeg har også fundet et band, der skal spille. Det er nogle unge mennesker jeg kender gennem kollegiet, som skriver deres egne sange. Der er mange unge her der spiller musik og kender andre der også gør det.

– Og så er jeg i gang med at sætte en masse plakater op og dele vores løbesedler ud. Der er for længst sat op på Uni og vi er ude med klister og spand, sætter op på caféer og alle mulige steder.

KPnet: Hvad kan vi se frem til på jeres 8. marts i København?

– Demonstrationen starter kl. 15.30 , hvor Rasmus med band varmer op, og vi håber det vil trække folk til. Senere spiller også Lizette og Esben Just. Og vi har en række talere. Jeg glæder mig!

KLIPPET FRA PROGRAMMET

Talere:
Vibeke Kline Lange Frost sygeplejerske
Nanna Høyrup Andersen, pædagog, aktiv i Familiepolitisk Netværk
Linda Villadsen, pårørende og aktiv i Næstehjælperne
Frida Pernille Groth Rasmussen, jordemoderelev
Cecilie Dalgaard, daginstitutionsleder.
Sevgi Kurt, SOSU-hjælper
Nanna Susé, sygeplejerske
Cathrine Frederikke Pedersen, socialpædagog

Konferencier sygeplejerske Katrine Louise Vilien.
Musik bl.a. :
Lizette Lassen og Esben Just.
Rasmus Weirup med band

Se “8. marts – Kvindeoprør” på facebook – læs mere om demonstrationerne i København – Odense – Aarhus