Kæmperegningen for affaldssortering havner hos forbrugerne. Hvis der i stedet var pant på al emballage der kom med ud fra indkøbscenteret, også indkøbsposer, og de havde tilstrækkelig kapacitet til at samle det ind igen, ville problemet med håndteringen være løst. Men så ville EU jo glip af en masse penge fra plastikafgifter, hvor de opkræver EU-skat.
Oprindeligt skulle alle kommuner have indført affaldssortering i juni 2021, men den plan brød totalt sammen. Så vedtog man at udskyde det til udgangen af 2022, om den plan holder er også højst usikker. Nu er miljøstyrelsen kommet på banen med en ny kampagne og en national standardisering af piktogrammer og beskrivelse af fraktioner. En standardmærkning der både skal bruges på affaldsbeholdere og på indpakning der bliver til affald. Om det overhovedet nytter og hvem der i sidste ende står med kæmperegningen for sortering af affald tales der fortsat ikke om, fordi den havner hos de almindelige forbrugere, der samtidig også skal betale plastik afgifter til EU kassen.
Folketingets nye planer for affaldssortering har indtil nu været en kaotisk og dyr løsning der ikke har givet bedre miljø, men tværtimod har givet dårligere sortering af glas og papir. Kildesorteringen har været en stor forvirring der er pålagt de enkelte forbrugere. Der har manglet en mærkning på emballage så man kan se hvor det hører hjemme, og de 100 kommuner har naturligvis startet med 110 forskellige systemer og mærkninger på containere.
Først i februar 2022 kom Miljøstyrelsen så på banen med en ny kampagne, der skulle løse forvirringen med en national standardisering af piktogrammer og beskrivelse af de 10 fraktioner. Alle de kommuner der har været i gang længe skal så til at starte forfra, med den fælles mærkning der skal bruges på affaldsbeholdere. Hvornår industrien så skal være klar med mærkning på emballage står hen i det uvisse.
De forkromede planer er dog slet ikke løsningen på affaldshåndteringen. I stedet skal der tages hånd om problemet ved den oprindelige kilde, nemlig i de fabrikker hvor varerne produceres og pakkes ind. I stedet er opgaven og omkostningen lagt ud til de almindelige forbrugere, der ikke har en chance for at hitte rede i hvad materialet består af.
Et andet spørgsmål er om de fraktioner der kommer ind overhovedet kan genanvendes. Det er fortsat sådan, at langt det meste affald håndteres af kæmpe maskiner hvor affaldet knuses og brændes af. Skal affald rent faktisk kunne genbruges er der brug for langt bedre kvalitet i fraktionerne end det der er lagt op til. Det er ikke raketvidenskab, det kunne løses ved at de butikker der står for at sælge alverdens skrammel også tvinges til at tage håndteringen af tom emballage.
Hvis der var pant på al emballage der kom med ud fra indkøbscenteret, også indkøbsposer, og de havde tilstrækkelig kapacitet til at samle det ind igen, ville problemet med håndteringen af fraktioner være løst. Men så ville EU jo glip af en masse penge fra plastikafgifter.
Der findes allerede i dag genbrugsstationer der fungerer sådan nogenlunde til håndtering af storskrald, elektronik, cykler og andre genbrugsting som folk gerne vil af med. Det er ikke fordi folk ikke gerne vil aflevere deres gamle ting til genbrug eller til den rette behandling så råstofferne ikke går op i røg, men de systemer som Folketinget og EU har planlagt er én lang undskyldning for at hæve skatterne gennem afgifter, mens forureningen fortsætter.
Se miljøstyrelsen nye kampagne hjemmeside her: affaldssorteringnytter.dk
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
