Norske forbrugere har samme problem som vi har i Danmark med stigende elpriser grundet, at strøm er blevet en profitgivende handelsvare underlagt EU og EU’s energiunions spekulation. Det har i Norge ført til en omfattende folkelig kamp for at trække strømmen ud af markedet og for en sikring af lave elpriser til de almindelige husholdninger.
“Først når vi nægter at acceptere, at strøm er en almindelig handelsvare, kan vi få stabile elpriser, som ikke tømmer vores pengepung”, skriver Revolusjon.
For national politisk kontrol over elmarkedet!
Af Revolusjon, Norge
Partierne i Stortinget vil ikke bruge prisloven til at styre elmarkedet. Markedsforhippede EØS-politikere har fået et folkeligt oprør som modreaktion.
Forslag fra Rødt og Frp (Fremskridtspartiet) om indførelse af maksimalpris på el er blevet afvist af de øvrige stortingspartier, herunder SV (Socialistisk Venstreparti). Det skete allerede dagen efter, at fagbevægelsen og ’almindelige mennesker’ gik på gaden mod de uhyrlige elpriser, med krav om politisk styring og kontrol over elmarkedet.
En enhedsfront i fagbevægelsen foranlediger en bred folkefront af flere klasser og lag mod de politiske beslutningstagere, som udviser talentløshed og handlingslammelse – af frygt for at provokere markedet og EU.
Bondelaget og Bonde- og småbrukerlaget (landbrugsorganisationer o.a.) slutter op. Norsk Industri er også tvunget på banen på vegne af kraftforarbejdningsindustrien, og dermed er den interne splittelse mellem industri-, kraft-, handels- og finanskapitalen i NHO (Næringslivets Hovedorganisasjon) kommet for en dag.
Nl-leder (Norsk Industri) Stein Lier-Hansen udtaler, at strøm ikke er en almindelig vare ’som pølser eller pizza’. Underforstået: Prisen på el skal styres og reguleres, så industrien får større forudsigelighed end elkontrakterne kan give.
Produktionsprisen på el er ca. 10-15 øre pr. kWt, mens den nu sælges for det tidobbelte eller mere. Staten modtog 30-40 milliarder norske kroner mere end i 2021, og det fortsætter også i 2022.
Stillet over for et voksende folkeligt oprør løber partierne om kap for at vise ’omsorg’ for forbrugere, der fryser, og virksomheder, der lukker, fordi elprisen gør det for dyrt i drift. Men de er dødsens angst for at røre ved det hellige elmarked og vil derfor hellere tale om energieffektivisering, støttepakker, strømafbrydelse, tørkeår (!) og havvind. Ap (Arbeiderpartiet), Høyre og Venstre m.fl. afsporer sagen med, at vindmøller og hybridkabler i Nordsøen vil give billigere strøm. Sådan som energimarkedet er opbygget, betyder det kun, at endnu mere strøm bliver tilgængelig for eksport til et umætteligt Europa, som skærer ned på sine kul- og atomkraftværker, hvilket igen betyder, at de norske elpriser gradvist bliver harmoniseret med tyske og britiske.
Forvirring om maksimumpris
Frp (Fremskridtspartiet) og Rødt skiller sig ud fra resten af stortingspartierne med deres forslag om en maksimalpris på henholdsvis 50 og 35 øre. Men forslaget fra Frp handler heller ikke om at gribe ind i markedet. Frp ønsker kun, at staten refunderer energibranchen og elkunderne. Ironisk nok er markedsliberalisterne i Frp pludselig blevet tilhængere af statstøtte.
Rødt vil på deres side have en maksimalpris på elektricitet på 35 øre/kWt, som ”skal pålægges salg af strøm) fra norske energiproducenter til kunder i Norge (husholdninger, erhverv mm.) iht. lov om prisforanstaltninger”. Et langt bedre forslag, som imidlertid ikke forklarer, hvordan dette skal kunne lade sig gøre uden at stække energibørsen og bremse eksporten.
Hvis ikke børsen skal lukkes, skal kravet indebære, at al day-ahead-handel (note 1) suspenderes, når prisen overstiger et vist ørebeløb i et eller flere prisområder (spotprisen fastsættes dagen i forvejen på energibørsen Nord Pool), og at eksportkapaciteten i kablerne begrænses, indtil priserne falder. Samtidig skal norske elproducenter overvåges, således at de ikke laver markedsmanipulation ved at holde vandet tilbage (vand til vandkraft o.a.).
Minister Marte Mjøs Persen argumenterer i et brev til Energi- og miljøudvalget den 12. januar mod at indføre maksimalpris, sådan som der er grundlag for i Pristiltaksloven. ”I det norske elsystem kan en maksimalpris bidrage til at reducere værdien af at spare vand i kraftværkernes vandmagasiner og på den måde svække forsyningssikkerheden’” skriver Persen i en bortforklaring, der forsøger at give indtryk af, at Norge har knaphed på strøm. Det modsatte er tilfældet. Norge eksporterede 10 procent af den samlede elproduktion i 2021, som var et normalt år.
Manipulation af markedet
Det liberaliserede elmarked, nu under overopsyn af ACER og EØS-lovgivningen, er den hellige ko for ministeren, regeringen og stortingsflertallet. ”I engrosmarkedet for energi fastsættes elprisen som et resultat af udbud og efterspørgsel. Denne mekanisme er afgørende for at sikre balance på et kompliceret og sammensat elmarked fra dag til dag og time til time og er derfor et vigtigt grundlag for forsyningssikkerheden for strøm)”, hævder energiministeren fra Arbeiderpartiet med baggrund fra Rødt.
Persen argumenter for, at en maksimalpris kan få producenterne til at gå helt op til maksimumgrænsen, selv når markedsprisen er lav. Med det argument parkerer hun sin egen påstand om markedets fortræffelighed. Energiministeren indrømmer indirekte, at aktørerne manipulerer med de ’sammensatte’ markedsmekanismer.
Det så vi lige efter nytår, hvor det blæste på kontinentet. Tyskland ville dengang slippe af med vindkraften gennem kablerne. Nu ville norske elkunder i nogle timer endelig få den ’rabat’, som ville opveje de ekstreme priser denne vinter.
Hvad skete der? Importeret vindkraft fra Europa battede næsten ingenting, fordi de norske elproducenter samtidig sørgede for at holde vand tilbage i magasinerne. Budrunderne på elbørsen Nord Pool resulterede dermed i lige så høje priser i de sydnorske prisområder som tidligere. Sådan fungerer ’balancerings’- mekanismerne på det EU-regulerede engrosmarked, som minister Marte Mjøs Persen hylder. Når profitmaksimering er målet, kan det kun bremses af et prisloft.
ACER og energiloven er problemets rod
Læg også mærke til, hvordan det EØS-loyale Konkurransetilsyn, som sammen med ACER-afdelingen Reguleringsmyndigheden for Energi skal overvåge, at konkurrencen er ’retfærdig’, er tavs om elpriskrisen og markedsmanipulation. Det er det samme Konkurrencetilsyn, som har til opgave at håndhæve en regeringsbeslutning om maksimalpris, hvis den skulle komme.
Markedet og en elbørs styret efter EU’s regler om fri bevægelighed er problemets rod. Men dette elprismarked skal slet ikke røres ifølge et næsten samlet Storting. For at sige det med energiministerens ord: ”Prisregulering af el) vil kunne føre til tilpasninger og konsekvenser på elmarkedet som er vanskelige at overskue, herunder EØS-retlige problemstillinger.”
Rødt, SV og MDG (Miljøpartiet De Grønne) ønsker en undersøgelse af et to-prissystem, dvs. at man betaler en højere pris over en vis forbrugsgrænse. Der er ikke behov for en undersøgelse ud over at fastsætte, hvad der skal defineres som et normalt forbrug for husholdningerne.
I flere årtier frem til 1980’erne eksisterede et sådant to-prissystem. Der var en pris for faste kilowatt, en pris for det samlede forbrug og en højere pris for overforbruget. Langt de fleste havde et godt synligt wattmeter placeret, som regel i køkkenet. Når forbruget kom over den faste grænse på f.eks. 3000 watt, begyndte overforbrugstælleren at køre. Hvis du kunne, lod du være med at sætte vaskemaskinen i gang samtidig med vandvarmeren. Det var en tid, hvor folk havde langt færre elektriske apparater (og ingen elbiler), så i dag skal grænsen selvfølgelig sættes højere.
På med de gule veste
Den 20. januar markerede begyndelsen på det folkelige oprør mod et Storting, der knæler for elmarkedet. Der kommer nye landsomfattende markeringer den 15. februar.
Almindelige mennesker har ikke tænkt at tage til takke med nye ’elpakker’, der kun er et plaster på et væskende sår. Programleder Fredrik Solvang viste i NRK Debatten, hvordan de seneste almisser fra regeringen i virkeligheden kun reducerer de faktiske eludgifter med en fjerdedel. Det er ikke mærkeligt, at Arbeiderpartiet og Senterpartiet falder i alle meningsmålinger. Og dette er formentlig kun begyndelsen.
Det er elmarkedet og elbørsen vi må til livs. For knap et år siden fremlagde Revolusjon en række tiltag, der kan iværksættes for at få strømmen ud af markedet. Maksimumpris var kun et af dem.
Først når vi nægter at acceptere, at strøm er en almindelig handelsvare, kan vi få stabile elpriser, som ikke tømmer vores pengepung. For at opnå dette skal Norge ud af EU’s energiunion og genforhandle de energiaftaler, der er indgået med lande i EU og med Storbritannien. De eftergivende systempolitikere går aldrig frivilligt med til det. Kun et folkeligt oprør kan tvinge dem til det. Det politiske etablissement skal forberede sig på, at flere sikringer kommer til at ryge, når gaderne fyldes den 15. februar.
Note 1)Day-Ahead-Market (DAM) er et fysisk elhandelsmarked for leveringer for alle/nogle/alle 15 minutters tidsblokke inden for 24 timer næste dag fra midnat. Priserne og mængden af elektricitet, der skal handles, bestemmes gennem en dobbeltsidet lukket auktions budproces.
Oversat fraRevolusjon, Norge
Folkekravet er nasjonal politisk kontroll over kraftmarkedet!
Læs også
EUs energiunion medfører høje el-priser
KPnet 8. november 2021
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
