Guantánamo: 20 år med tortur af fanger uden retssikkerhed bør retsforfølges

Der er ikke grund til fejring, at det nu er 20 år siden, USA åbnede fangelejren ved Guantánamobugten i Cuba. Trods valgløfter har Joe Biden ligesom Barack Obama bevaret torturlejren.

Læserindlæg af Tue Magnussen

Selvom Danmark traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur, har man svigtet, når det gælder torturkamrene i Guantánamo. Der er ikke grund til fejring, når det 11. januar var 20 år siden, USA åbnede fangelejren ved Guantánamobugten i Cuba. Om kun få dage er det ét år siden, at Joe Biden overtog præsidentposten. Som vicepræsident udtalte Joe Biden i 2009: »Vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay.«

Men siden sin tiltræden har Biden skruet ned for en lukning af den berygtede torturlejr. Biden-administrationen løslod i juli 2021 den første fange i fem år og bragte antallet af fanger ned på 39. Samtidig bebudede han, at man planlægger at lukke det berygtede fængsel inden udgangen af 2024. Det er uvist, hvorfor det skal vare så længe, og sporene fra præsident Obama viser, at løfter bestemt ikke altid holdes.

Barack Obama lovede ved sin tiltræden at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Det skete som bekendt ikke. Tværtimod undlod han at retsforfølge torturbødler og dem, der var ansvarlige for de åbne brud på menneskerettighederne.

Guantánamo-fangelejren blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001, og den blev hurtigt et symbol på de omfattende menneskerettighedsbrud som kendetegnede USAs påståede »krig mod terror«. Lejren er blevet brugt til at kunne afhøre og torturere vilkårligt fængslede personer uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod. Waterboarding og andre bestialske torturmetoder har hørt til dagens orden.

I en rapport sidste år dokumenterede Amnesty International de fortsatte brud på menneskerettighederne, som har fundet sted mod de indespærrede i den berygtede fangelejr, hvor 39 mennesker fortsat er tilbageholdt i USAs mest berygtede militærfængsel. Men det handler om mere end de 39. Det handler også om de brud på international ret, som er begået de seneste 20 år –  og om den manglende placering af et ansvar.

Udstrakt brug af tortur og utilstrækkelig medicinsk behandling er nogle af de eksempler, som den 52-sider lange rapport, »USA: RIGHT THE WRONG«, opregner. Fangerne tilbageholdes fortsat i lejren på ubestemt tid, selvom de egentlig skulle være løsladt.

Nogle fanger har været tilbageholdt i mere end 17-19 år – uden sigtelse eller adgang til en forsvarer og udsat for årelang systematisk tortur. Flere har i årenes forløb forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at de fleste er torturofre, mærket for livet.

Skiftende danske regeringer har – især tidligere – nok taget afstand fra Guantánamo, men reelt ikke gjort noget aktivt. Ganske vist fik man løsladt den danske Guantánamo-fange, Slimane, men kritikken af USA forblev yderst spag. Selvom Danmark traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur, har man svigtet, når det gælder torturkamrene i Guantánamo.

Herhjemme afviste VK-regeringen, at Danmark skulle modtage nogle af de fanger, som ikke havde noget sted at rejse hen, hvis Guantánamo lukkede. Man sagde, at det var USAs ansvar. Ansvaret for Guantánamo ligger hos USA. Ingen tvivl om det. Men den øvrige verden bør hjælpe eller presse på for at få afviklet fængselslejren og få retsforfulgt de ansvarlige for tortur.

Ansvaret for torturen

De daværende oppositionspartier S og SF erklærede sig villige til at tage imod fanger, fordi »alle må bidrage til at få ryddet op i dette triste kapitel i historien«. Men da de to partier var blevet regeringspartier, ændrede de holdning. I september 2012 skiftede udenrigsmister Villy Søvndal (SF) holdning og udtalte, at »problemet i sit udgangspunkt er amerikansk, og derfor er det oplagt, at de selv løser det«. Siden regeringsskiftet i 2019 har både statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod været helt tavse om Guantánamo.

Den danske regering bør bruge 20-året for Guantánamo til at opfordre USA til straks at få lukket torturlejren. Men Danmark bør tillige række USA en hjælpende hånd med at få afviklet Guantánamo. Danmark har om noget land årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. Allerede for 40 siden åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) ved Rigshospitalet i København som et af de første centre i verden mod tortur. Samtidig førte en dansk diplomatisk indsats til vedtagelsen af FNs konvention mod tortur i 1984.

FNs konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur. Derfor bør Danmark samtidig opfordre USA til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen for ansvar for tortur på Guantánamo. Det haster med et retsopgør. I juli døde tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld, uden at han inden var blevet retsforfulgt, dømt eller straffet som torturbøddel for sit ansvar for systematisk brug af tortur i form af de såkaldte udvidede afhøringsteknikker, en omskrivning og hvidvaskning af tortur.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og har fået en fair rettergang – hvad enten de bliver dømt eller løsladt – samt har fået et tilbud om rehabilitering, og ikke mindst når der er indledt en retsforfølgning, som kan placere ansvaret for overgrebene, er der grund til med en lukning af Guantánamo at fejre en historisk milepæl i arbejdet mod tortur.

Tue Magnussen er cand.mag. og var koordinator på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) 1999-2011.

Send et læserindlæg til KPnet: Skriv til redaktion@kpnet.dk
Se andre læserindlæg
Synspunkterne i læserindlæg deles ikke nødvendigvis af KPnet