EU’s dunkle historie

Fra nytår har Frankrig overtaget formandskabet i EU, bl.a. med den klare ambition om at tage et nyt stort skridt i retning af opbygningen af en fælles EU-hær. Macron skar det helt ud i pap da han forklarede ambitionerne: “Hvis jeg skal sammenfatte dette formandskabs mål fra 1. januar til 30. juni 2022 i én sætning, vil jeg sige, at vi skal gå fra at være et Europa, hvor vi samarbejder inden for vores egne grænser, til et magtfuldt Europa i verden, som er fuldt suverænt og frit stillet til at træffe sine egne valg og bestemme over sin egen skæbne.”

I denne artikel fra arbeit-zukunft beskriver de hvordan EU helt fra første færd har været et reaktionært supermagtsprojekt, inspireret af nazismen.

Bedømt ud fra imperialismens økonomiske betingelser, dvs. kapitaleksport og opdeling af verden mellem de »fremskredne« og »civiliserede« kolonimagter er Europas Forenede Stater under kapitalismen enten noget umuligt eller noget reaktionært. (Lenin, august 1915)

Formlen om det “sociale” EU tjener som dække for reformister og fagforeningsledere, der ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved den europæiske imperialisme og kapitalisme. I stedet for at kalde det imperialistiske EU ved sit navn og kæmpe imod det, ønsker de at slette det med social, økologisk og anden hvidvask. Det bedrager naturligvis ikke kapitalen eller en borgerlige ideologer – men det har til formål at vildlede befolkningerne og arbejderklasen om EU’s karakter. Et kapitalistisk EU er imperialistisk, det kan ikke være andet. Det kan ikke være “socialt”, “økologisk”, “fredeligt” eller “antiracistisk”.

EU er ikke skabt for at skabe fred og social sikkerhed, tværtimod. EU’s kurs er klar: Unionen ønsker at rejse sig til en imperialistiske supermagt der kan gøre sig selvstændigt gældende i verden.

EU’s dunkle historie

Nazisterne forsvandt ikke efter afslutningen af Anden Verdenskrig, men skjulte sig og implementerede deres ideologi i en anden emballage under et andet navn, men med det samme indhold. Hvad er den højeste prioritet, som EU kontrollerer i alle sine handlinger? Det er den frie bevægelighed for varer, det indre marked for varer uden grænser. Derudover er der fri bevægelighed for personer uden hindringer, som flytter billig arbejdskraft rundt i Unionen og dermed afvikler sociale rettigheder. Med andre ord tjener EU kun virksomhedernes trivsel… ikke folket.

Drivkraften bag den nazistiske ideologi i et stort europæisk imperium er de store tyske selskaber og industrifolk, der ønskede en markedsudvidelse for deres produkter og samarbejdede tæt med nazisterne. De plejede at sælge udvidelsen på det europæiske kontinent med sloganet: ”ein Volk, ein Reich ein Führer“ (et folk, et imperium en hersker). Det betød egentlig ikke det tyske folk, men alle europæiske folk, som dengang skulle erobres med værnemagten og integreres i en enhed.

Men hvad er EU andet end gennemførelsen af denne idé på anden vis? I stedet for militært er landene blevet erobret med økonomien eller med det “fælles marked”. I stedet for en enehersker er der en ledelse, nemlig EU-Kommissionen, plus præsidenten for Rådet, og ECB, organer uden direkte valg, hvor folk er udpeget. EU-Parlamentet har kun begrænset magt og kan ikke selv fremsætte lovforslag, eller selvstændigt vedtage love. EU er derfor et diktatur, der kun er et demokratis facade.

EU blev foreslået inden afslutningen af Anden Verdenskrig, da nazisterne vidste, at krigen var tabt

Ifølge rapporten fra den amerikanske militære efterretningstjeneste EW-Pa 128, også kendt som “The Red House Report”, mødtes topnazister på Maison Rouge Hotel i Strasbourg den 10. august 1944, vel vidende at krigen ville ende i et totalt militært nederlag, og de lagde planer for, hvordan man skulle gå videre med et IV-rige bagefter – et paneuropæisk økonomisk samfund, som er baseret på et fælles marked. De deltagende topindustrialister fik grønt lys af den nazistiske ledelse for at redde så meget knowhow og kapital som muligt i nabolandene for ikke at lade det falde i hænderne på besættelsesmagterne og for at kunne starte på en frisk på den anden side af krigen. Denne gang uden Nazismens fremtoning og fremfærd, men med samme mål og ideologi.

I sin bog fra 1940 beskrev den nazistiske økonomiminister og krigsforbryder Walther Funk nødvendigheden af at oprette en Europæisk Union og et Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde med faste valutakurser på sigt.

“Ingen nation i Europa kan opnå det højeste niveau af økonomisk frihed alene i harmoni med alle sociale fornødenheder… Etableringen af store økonomiske områder følger naturloven for udvikling … Der vil være mellemstatslige aftaler (især af økonomisk art)… Der skal være vilje til at underordne de enkelte staters økonomiske interesser til det europæiske samfunds interesser.”

Funks medforfatter, den nazistiske akademiker Heinrich Hunke, understreger dette synspunkt med ordene: ”Den klassiske nationale økonomi .. er død… den europæiske økonomi er et fællesskab med en fælles skæbne … Det europæiske samarbejdes skæbne og omfang afhænger af en ny, samlet økonomisk plan.”

I dag regerer virksomhedsdiktaturet ubegrænset og bliver større og større. Det ene land efter det andet er indlemmet i Unionen, får spændetrøjen på og styres delvist fra Bruxelles. Medlemsstaterne har stadig suverænitet, men det har de faktisk i praksis næppe længere. Regeringerne og parlamenterne må kun spille en udførende rolle, men skal gøre, hvad direktøren foreskriver.

Den tyske værnemagts opgaver er blevet overtaget af NATO, som også omfatter det ene land efter det andet. Denne militære organisation har intet at gøre med forsvar, men er et instrument til at føre aggressionskrige.

Unionen har samme ønske om at udvide mod øst, som Hitler ønskede. EU og NATO udviser også den samme aggression og bringer de samme undskyldninger for militær intervention som Hitler. Propagandaen i medierne om den onde russer er, som den var dengang. EU formår ikke engang at bringe de gamle medlemsstater ud af den dybe krise, men ønsker også at sluge Ukraine og påtvinge sig selv denne byrde, et land med 45 millioner mennesker og et område, der er dobbelt så stort som Tyskland. Det er samme storhedsvanvid, som Hitler havde, hvilket førte til selvdestruktion.

Det faktum, at nutidens strukturer i EU blev udtænkt af førende nazistiske økonomer og industrifolk, formuleret som et middel til at forebygge diktatur, og derefter implementeret af en tidligere nazist i 1955, beviser, at hele EU’s system i arv og eksistensgrundlag er forgiftet af totalitarisme. Denne kendsgerning bliver mere og mere tydelig i det 21. århundrede gennem de voksende protester fra borgerrettighedsbevægelsen og strejkebevægelsen, som stammer fra hele Europa, mod EU’s utilslørede magtovertagelse gennem Lissabon-traktaten.

Teksten er oversat fra arbeit-zukunft: Großmacht Europäische Union

Supplerende læsestof kan bl.a. findes i Joachim Lunds artikel Nazisternes europaforestillinger