Nedsmeltning af akutmodtagelsen på superhospital i Herning

I årets nytårstale udskød Mette Frederiksen sin lovede sundhedsreform, igen. Igennem flere år har hun talt for en reform der skulle løse alt fra lægemangel til nærhed i sundhedsvæsnet. Stort set alle problemer er placeret i luftkasteler om en god løsning en gang i en fjern fremtid. I virkeligheden går det stik modsat, med mere centralisering og personaleflugt fra sundhedsvæsnet. Enkelte steder står det så grelt til at arbejdstilsynet flere gange har givet et strakspåbud til akutmodtagelser, men selv det bliver bare brugt til at fortsætte centraliseringen.

Hen over julen fik superhospitalet i Herning igen påbud om at sikre ordentlig bemanding straks, eller lukke ned for modtagelse af patienter. Det absurd dyre og forsinkede byggeri har gang på gang ført til nedskæringer i store dele af det resterende lokale sygehusfællesskab (Hospitalsenheden Vest). Hver gang Herning har problemer så tvinger sygehusledelsen sygeplejersker og andet personale fra bl.a. Holstebro og Ringkøbing til at flytte arbejdssted og møde i Herning.

Det har betydet at der er store problemer med rekruttering til alle sygehuse i hele området, fordi man ikke er ansat lokalt, men i en koncern, hvor ledelsen ikke vil give garanti for hverken faste arbejdstider, eller faste mødesteder. De der møder ind til vagterne har ikke engang sikkerhed for at kunne komme hjem, fordi de risikerer at blive tvunget til overarbejde.

Det er ca. 46 km i bil, eller halvanden time hver vej med offentlig transport, hvis tiderne passer.

Før jul manglede der derfor at blive besat 300-400 vagter på akutafdelingen i Herning hen over julen. Arbejdstilsynet skrev i sin vurdering, at de ansatte led af udmattelse og søvnløshed og begår fejl, fordi ”sygeplejerskernes arbejde med patienter i akutafdelingen i Herning ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Aktiviteten er steget med 15 procent det seneste år, uden at sygehusledelsen har sikret mere sundhedspersonale. Arbejdstilsynet observerede, at ansatte dagligt står i arbejdssituationer, hvor den enkelte har flere opgaver, der skal løses på samme tid.

Løsningen på problemerne i Herning var at lukke for den lokale akutklinikken i Ringkøbing fra 17. december til 15. januar, så sygeplejersker kan indgå i vagtplanen i Herning. Og personale fra akutmodtagelsen i Holstebro er flyttet til afdelingen i Herning. Holstebro står alligevel overfor at skulle flytte flere afdelinger til Herning i løbet af de kommende måneder.

Den yderst velbetalte direktør for Hospitalsenheden Vest, Poul Michaelsen, var glad for løsningen, der suger livet ud af Ringkøbing og Holstebro. Til DR udtalte han at:

– ”Vi ved godt, at de ansatte i sundhedsvæsenet ikke går rundt og triller tommelfingre. Så de patienter, de ellers skulle have taget hånd om, skal håndteres andre steder. Vi vælger at gøre det alligevel, fordi vi samlet set udnytter kræfterne bedre ved at samle dem. Og vi er nødt til at handle hurtigt på det påbud, vi fik….

Løsning på sigt er at flytte endnu mere rundt på patienter og personale forklarer han: ”Vi peger på tværsektoriel evaluering af, om vi har de rigtige patienter på det rette sted til den rigtige tid. Vi kigger på forbedringsprojekter og Region Midtjyllands 360-graders plan – en helhedsplan, der kigger på, hvordan vi kan rekruttere og fastholde personale…”

Altså kort sagt, så bruger direktøren strakspåbudet fra Arbejdstilsynet som endnu en undskyldning for at øge tempoet og centraliseringen af sundhedsvæsnet i området. Selvom det netop er en af årsagerne til problemet.

Tilgangen ude i virkeligheden er altså meget langt fra politikernes løfter for et par måneder siden, hvor regeringen præsenterede overskriften til en plan om at oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet, og 5-10 nye akutberedskaber. Man må slå fast at løsningen ikke kommer fra hverken politikere, eller sygehusledelse eller Arbejdstilsynet. Et sundt sundhedsvæsen er en klassekamp, og ikke et spørgsmål der ikke kan overlades til magthaverne.