Da Covid 19-pandemien ændrede den politiske dagsorden

Kapitalen og regeringer verden over bruger corona-pandemien til at sætte en ‘ny normal’, hvor der spares på lønninger, på velfærdsområdet, på overførselsindkomster, mens de store virksomheders udbytter er højere end nogensinde, hjulpet på vej af hjælpepakker og lovstramninger. Regeringen fører ikke en politik for sygdomsbekæmpelse, men for klasseinteresser. Vi bringer her endnu et afsnit fra APKs kongresberetning.

Pandemier som Covid 19 bekæmpes ved at opruste det offentlige sundhedsvæsen i alle led, så der er ansatte, sengepladser og udstyr nok. De bekæmpes ved, at sociale-, bolig og arbejdsmiljøforhold og rengøring bringes i top. Ved at sikre kontrol og tilstrækkelig, gratis og hurtig adgang til værnemidler, test, vacciner og medicin.

Kapitalen og regeringer verden over og i Danmark gik den modsatte vej. De gjorde vacciner og værnemidler til gigantiske privatforretninger, i Danmark finansieret af statskassen, de skar fortsat ned på det offentlige sundhedsvæsen og pressede personale og ansatte ud over kanten for at løse opgaverne. De indførte tvangslove, som den nye epidemilov, der går langt ud over smittebekæmpelse og folkesundhed, og som ligger i forlængelse af udviklingen af endeløse terror-, lømmel-, bande- og andre lovpakker. De bærer alle det samme klassestempel.

Der blev indført en gigantisk krisepolitik for at stabilisere kapitalismen og redde dansk kapitalismes største aktører til at komme ud endnu stærkere og mere konkurrencedygtige end før krisen, med de største økonomiske kapitalindsprøjtninger og hjælpepakker, der nogensinde er set. Over 340 milliarder kroner, som arbejderklassen og flertallet af befolkningen er udset til at betale regningen for gennem nye nedskæringer og asociale finanslove. Når regeringen og Folketinget frigav millioner af folks egne indfrosne feriepenge, var det for at sikre købekraften til erhvervslivets varer. Den fattigste del af befolkningen var ikke attraktive nok forbrugere og fik ikke mere at købe for.

For den herskende klasse, borgerskabet, gjaldt det at redde profitten og vælte byrderne over på arbejderne, da pandemien og krisen ramte. Og samtidig at finde de politiske og økonomiske tiltag, der skulle hindre den økonomiske og sundhedsmæssige krise i at udvikle sig til en politisk krise med social uro og protester.
Da regeringens nedlukning skulle gennemføres i marts 2020, forsvandt den demokratiske parlamentariske fernis over natten og blev erstattet af epidemilov med ministerdekret. En ny ledelse af landet og samfundet trådte frem i form af en ”krise-taskforce” med de vigtigste ministre, Dansk Industri, de største monopolejere, militæret og politiet i samlet flok.

Da der var blevet etableret ”lov og orden” med frygt og chokterapi, blev fagtoppen kaldt ind på banen ude fra kulissen. Sådan at det åbne klassesamarbejde i ”den danske model” gennem trepartaftaler mellem stat, arbejdsgiver og fagtop kunne sikre ikke bare midlertidige lønkompensationsordninger, men også at overenskomstsikrede rettigheder kunne sættes ud af kraft.
Klassesamarbejdspolitikken og toppen af arbejderaristokratiet er lige nu den danske kapitals bedste bud på at få sin stabiliseringspolitik af kapitalismen og benhårde krisepolitik igennem så gnidningsfrit som muligt. Det er samtidig den største politiske og ideologiske hindring for at skabe enhed i arbejderklassen på et klassekamps- og revolutionært grundlag mod den førte politik.

Også det højtbesungne parlamentariske demokrati i Folketinget blev sat ud af kraft, og alle dets partier makkede ret. Inklusive Enhedslisten, der stillede sig bekymret smilende bag en national samling og klasseforsoning under en socialdemokratisk regerings diktater. En tilstand, der næsten varede et helt år.
Alle disse skridt viser, hvor hurtigt demokratiske rettigheder, retssikkerhed og demokratisk fernis kan forsvinde over en nat, og hvor hurtig en fascisering af statsmagten kan rykke, når kapitalen har brug for det.

Hele denne fascisering var velforberedt fra kapitalens, statsmagtens og den politiske magtelites side, så den kunne iværksættes med ét hug, inklusive hele den nøje orkestrerede og censurerede medieside. Befolkningen og arbejderklassen skulle tages på sengen, pacificeres med frygt og i et tempo, så folk knap nåede at opfatte, hvad der foregik. Alt imens kapitalmagten holdt generalprøve på, hvordan den skal gribe ind i fremtidige sociale og politiske scenarier – alt sammen under dække af en truende sundhedskrise i et offentligt sundhedsvæsen, der allerede blødte katastrofalt, og som de samme politikere glemte alt om, da monopolernes økonomi var reddet for denne gang.

Denne tekst er en del af APK’s kongresberetning. Hele teksten kan læses her:
For en revolutionær vej ud af kapitalismens kriser – Beretning til APK’s 9. kongres. Del 1.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater