Kina og dets ejendomskrise

Den kinesiske regering står overfor ejendomsmastodonten Evergrande´s akutte betalings krise og mulige dominoeffekt for økonomien. Med Evergrande der har så mange ledige lejligheder, at de kunne huse hele Frankrigs befolkning, udover at de også har været involveret i elbiler, energi, endda sport med køb af et fodboldhold.

Artikel bragt okt. 2021 i En Marcha, Centralorgan for PCMLE, Ecuadors kommunistiske parti Marxist-Leninister

Verden venter på at se, hvordan den kinesiske regering vil håndtere den kritiske situation for det næstvigtigste ejendomsselskab i landet og et af de største selskaber på planeten, Evergrande. Dette hænger sammen med ejendomskrisen i 2008, en del af de cykliske kapitalistiske kriser, som involverede store ejendomsselskaber og banker i USA, hvilket havde stærke følger og påvirkede den globale recession dette år.

Virksomheden ejes af Hui Ka Yan, af kinesisk oprindelse, rangeret som nummer 53 blandt de rigeste mennesker i verden, hvis formue, anslået til $11.300 millioner ikke er nok til at dække de $300 milliarder, som hans virksomhed har i passiver – den største ejendomsgæld i verden – erhvervet fra hundredvis af kinesiske og udenlandske banker, selvom dens aktiver på 360 milliarder dollars ikke efterlader den et dårligt sted.
I de seneste måneder har virksomheden misligholdt sine betalinger, reduceret sit salg og har ingen likviditet til kommende betalinger på ialt hundreder af millioner af dollars. Regeringens intervention skyldes også reaktionen fra halvanden million kunder, der har betalt for deres hjem, som endnu ikke er blevet leveret til dem, og i mange tilfælde endda er under opbygning.

Virksomheden har 200 tusinde arbejdere, og skaber arbejde indirekte for omkring fire millioner. Dens fald ville have stærke konsekvenser for den kinesiske økonomi, da værdien af ​​dets aktier er styrtdykket fra næsten $ 20 pr. aktie i november 2020 til $ 2,27 i september 2021, hvilket havde indflydelse på næsten alle børser i verden, herunder latinamerikanske.
Den kinesiske ejendomssektor tegner sig for omkring 30 % af dens BNP. Det forventes, at dette selskabs fald ville skabe mistillid ikke kun i denne sektor, men også i den finansielle sektor, og i betragtning af virksomhedens størrelse kan det påvirke andre lande og give anledning til en ny global krise.

Den kinesiske regering vil tage skridt til en “kontrolleret eksplosion af krisen.” For måneder siden stillede de flere betingelser, f.eks.: At hvis Evergrande ikke har mulighed for at foretage fremtidige betalinger, kan de ikke indgå ny gæld. Den kinesiske regering ville således begrænse muligheden for en udvidelse af virkningen af ​​krisen, mens de næste tiltag skulle handle om at minimere dens virkning. I betragtning af virksomhedens vægt, vil det uden tvivl understøtte investorerne, som det skete i USA, hvor årsagerne til krisen førte til endnu flere millionærer end tidligere; på trods af der er forventninger  om tiltag til fordel for de boligkøbere, der siden 2010 har måttet lide under virkningen af ​​spekulation med stigningen i boligpriserne på op til 100 % i de store byer og 50 % i de små byer.

Denne prisstigning blev påført virksomhedens kunder, der er mennesker med mellem til høj købekraft, hvor en god del af dem på forhånd betalte for deres hjem.

Den kinesiske regering står overfor den kendsgerning, at der er så mange ledige lejligheder, at de kunne huse hele Frankrigs befolkning, udover at Evergrande også har været involveret i elbiler, energi, endda sport med køb af et fodboldhold.