Danmark er godt i gang med at blive en del af EU’s planer om at blive en militær union – uanset vores EU-forbehold. EU’s Forsvarsfond er trådt i kraft i år, og Danmark er med. Den giver EU’s krigsindustri en milliardindsprøjtning. Og endnu en fond – Den europæiske Fredsfacilitet – vil sætte 37 milliarder kr. af til direkte militære aktioner. Skal vi undgå at blive en del af EU-militariseringen, må vi ud af EU.
Forsvarsfonden er fra i år en del af EUs budget, med omkring 59 milliarder kr afsat frem til 2027. Fonden præsenteres herhjemme som et spørgsmål alene om at skabe arbejdspladser (læs: profit til krigens købmænd), og Danmarks deltagelse er af de EU-glade politikere lusket igennem ved at placere fonden som hørende under industri og forskning. Men reelt er denne kæmpe investering en af hovedhjørnestenene i at udvikle EU til en militær union og en militær faktor i de kommende imperialistiske magtkampe om indflydelse i verden om ressourcer og markeder og oprørsbekæmpelse.
Afstandstagen til nederlaget i Afghanistan og kritik af USA’s lederskab udnyttes til propaganda for EUs militære planer. EUs udenrigschef Josep Borrell er en af dem, der aktuelt er gået i offensiven for EU som militærmagt. Han har været ude i flere medier med udtalelser som denne:
”Som europæere må vi bruge denne krise til at lære at samarbejde bedre og styrke vores strategiske autonomi. Som europæere må vi også være i stand til at handle på egen hånd”.
EU går efter at opbygge den militære dimension nu – hurtigt. Som formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen i september sagde i sin “State of the Union tale”:
“Man kan have de mest avancerede militære styrker i verden – men hvis man ikke er indstillet på at bruge dem – hvad nytte er de så til?” … “Det der har holdt os tilbage indtil nu, er ikke mangel på kapacitet – men mangel på politisk vilje”.
EU beslutter et ”strategisk kompas” i 2022 og et nyt udrykningskorps
EU har lanceret et ’strategisk kompas’, der skal vedtages i marts 2022. Det sigter på EU som en militær faktor, der kan gribe ind i verdens brændpunkter. Her figurerer som en vigtig del af planen et nyt EU brandkorps på 5000 mand, der skal være en form for genoplivning af EUs kampgrupper (’Battle Groups’ ). EUs kampgrupper er såkaldte reaktionsstyrker, der kan sættes ind i tilfælde af ”en krisesituation”. De er baseret på deltagelse fra medlemslandenes militær, der opererer sammen.
14 medlemslande forsøger at booste den militære side af EU ved at bakke op om oprettelsen af den nye udgave af kampgrupperne, nemlig Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Luxemburg, Nederlandene, Portugal, Slovenien og Spanien. Det nye korps skal inddrage fly og skibe og danne udgangspunkt for fremtidens hurtige udrykningsstyrker i EU.
De oprindelige kampgrupper har været fuldt operationelle siden 2007, men har ikke været aktiveret. Og EU arbejder ihærdigt på at rydde de forhindringer væk, der har stillet sig i vejen. Det er bl.a. medlemslandenes vetoret ifht udenrigspolitikken og finansieringen.
Vetoretten i udenrigspolitikken er en stopklods for at kunne agere militært, en stopklods som EU arbejder på at få fjernet.
En anden er finansieringen. Indtil nu har de enkelte medlemslande selv skullet finansiere deres bidrag til kampgrupperne. Gennem EU-financiering kan kampgrupperne gøres økonomisk uafhængige af nationale budgetter. Økonomiske begrænsninger og protester over bevilling til formålet i de enkelte lande undgås. Det svarer til NATOs planer om at lave en fælles finansiering af militære missioner, hvor det nu er medlemslandene der selv betaler, når de bomber eller udstationerer tropper.
37 milliarder til EU-militær i aktion
EU har gjort pengekassen klar til at gå i gang med at udvikle EUs militære dimension! Til det de kalder ’forsvar mod trusler’ og ’sikkerhed for EU’s borgere’. Helt ligesom NATO og USA, verdens største terrorister altid har slået sig op som ’fredens forsvarere’.
Der er tale om en fond, der er sat af ved siden af EUs budget, og den dækker ligesom EUs forsvarsfond perioden 2021-2027.
Se The European Peace Facility (EPF)
Fonden står til disposition for de militære operationer, som vil blive besluttet fælles i EU. Men der kan også bevilges penge til bilaterale missioner, eller samarbejder mellem EU og andre kræfter. F.eks. til missioner i Afrika i samarbejde med Den afrikanske Union, men fonden er ikke begrænset til Afrika.
Fonden vil kunne bevilge penge til partnerlande og deres operationer over hele verden. Indblandingen i andre regioner og lande skal ikke begrænses til træning og uddannelse, der vil også kunne bevilges våben og udstyr.
EU beskriver, at fonden vil kunne ”støtte partnere globalt, enten bilateralt eller gennem internationale eller regionale organisationer”…Fonden vil ”ikke alene muliggøre hurtig krisehåndtering, men også langsigtet støtte til EU-partnere. Mekanismens formål er at lukke eksisterende mangler i EUs værktøjskasse”.
EU opererer allerede militært i forskellige alliancer mellem EU-lande indbyrdes, som “Det europæiske angrebsintiativ” (EI2) og bilateralt, som i Afrika/Mali. Men EU tager nu nye skridt i retning af den militære union, som ligger som plan i Lissabon traktaten.
Her sætter EU målsætningen op, at:
– en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, skal udgøre en integreret del af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
– at medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
– at medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet
Der er således mange og alvorlige tegn på at EU ruster sig til rollen som militær supermagt og bygger sig op til at spille en rolle på verdensplan som imperialistisk magt, der med våben i hånd vil stræbe efter at vinde indflydelse og magt – at danne den militære union med hær og militært budget. Skal vi undgå at blive trukket ind i dette morads af krig og rivalisering må Danmark meldes ud af EU.
Se også
Member States Advocate for the Relaunching of the Undeployed EU Battlegroups
FINABEL, European Army Interoperability Centre
Katastrofen i Aghanisatn skal sætte fart på EU-hæren
Nei til EU, Norge
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
