De seneste måneder har ansatte på mere end 25 hospitaler i Californien strejket og protesteret med kravet om flere kolleger. Næsten en tredjedel af delstatens hospitaler rapporterer problemer med ubesatte stillinger i kritiske stillinger. Flere steder er alle faggrupper gået sammen om at nedlægge arbejdet. Fra jordemødre til teknisk personale står man sammen for at kæmpe for bedre arbejdsforhold og patienternes sundhed.
Strejker og demonstrationer i sundhedsvæsnet pga. af underbemanding og utålelige arbejdsforhold er langt fra kun en dansk historie. Situationen genkendes masser af steder rundt omkring i verden. I disse uger har ansatte på hospitaler og klinikker i Californien gentagne gange stillet sig op og protesteret med skilte og slagord for at tvinge koncernledelsen til at ansætte og uddanne flere. Og på mere end 25 hospitaler i delstaten har der været strejker med deltagelse af fra stort set alle faggrupper. ingeniører, viceværter, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter osv.
Næsten en tredjedel af alle hospitaler i Californien har rapporteret om “kritisk personalemangel” til den føderale regering. En helt central årsag er, at mange simpelthen er brændt ud under den snart to år lange corona pandemi. Men det er kun en del af historien. Der har i en årrække været en voksende mængde patienter uden at antallet af ansatte er fulgt med. Som i Danmark bliver ressourcerne suget ud af sundhedsvæsenet.
SEIU-United Healthcare Workers West anslår, at omkring 10% af dets medlemmer – tæt på 10.000 mennesker – har forladt erhvervet eller har måtte søge en længere orlov under pandemien. Fagforeningens sager mod hospitaler handler i stigende grad om utilstrækkelig bemanding i forhold til antal af patienter.
Lønnen er naturligvis også helt central, når det kommer til at fastholde ansatte. Flere har skiftet en fast stilling ud med en vikaransættelse, fordi det for enkelte kan give en højere timeløn. I nogle tilfælde har rejsende operationssygeplejersker fået 10.000 dollars om ugen på hospitaler i Californien med alvorlige personalebehov. Det siger sig selv at den slags eksempler ikke løser personale manglen, eller holder på de fastansatte der kun har en brøkdel af den løn.
Den lokale guvernør i Californien har ikke været til gavn, et af hans forslag var at man kunne komme de ansatte til undsætning ved at opbygge et frivilligt sundhedskorps. Men langt de fleste af de titusinder der tilmeldte sig, havde ikke den nødvendige medicinske uddannelse, og projektet resulterede kun i 14 frivillige.
Hospitalskoncernerne og delstaten har talt meget og hyldet de ansatte som helte, men i praksis gjort meget lidt for at sikre de ansatte under pandemien. Det er ikke blevet anerkendt, at det har været en unik krise med et ekstremt pres. Alle der stod i frontlinjen, med fare for eget helbred og med patienternes liv i hænderne så ikke en krone. Bonusser og økonomiske incitamenter er noget man giver direktører.
Hospitalskoncernen Kaiser Permanente har tydeligt vist, at de mener at de ansatte faktisk er alt for godt betalt. De har stillet lønnedgang for nyansatte som krav i en ny overenskomstaftale der er under forhandling. Forhandlingerne skulle have været afsluttet den 30. september, men er trukket ud. I sidste uge vedtog de ansatte i koncernen, United Nurses Associations of California / Union of Health Care Professionals, enstemmigt det første strejkevarsel. En strejke vil komme til at berøre mere end 20.000 sundhedsarbejdere.
Lønkravet varierer fra fag til fag, men den røde tråd står de sammen om: De kræver at arbejdsgiverne “stopper blødningen” af sundhedspersonale, der flygter fra erhvervet og opprioriterer at rekruttere og fastholde personale.
Hospitalerne vrider deres hænder ved håndvasken og forklarer, at det er umuligt at skaffe folk. Sagen er dog, at den dårlige bemanding ikke er en akut opstået situation. Der har været klager gennem det meste af et årti, og under pandemien er belastningen kun blevet værre.
”Selv i perioden sidste sommer mellem første og anden bølge hvor der var tid til at gøre sig klar, blev der ikke ansat nye. Derfor vidste vi der ville være problemer da anden bølge ramte, og rigtig mange har ikke klaret presset, og har måttet sygemelde sig med stress eller har sagt op pga. udbrændthed. Med tilstrækkelig bemanding forud for pandemien og bestræbelser på at øge antal af sundhedsansatte inden anden bølge af covid19 indlæggelser, er det helt sikkert at mange flere ville være fortsat i jobbet.” Fortæller en af de ansatte til avisen CalMatters.
Lighederne med den kamp de offentligt ansatte i velfærdssektoren står i i Danmark er ikke et tilfælde – det er den samme situation verden over. Arbejdsgiverne og private koncerner rager til sig selv og udsulter den offentlige sundhedssektor, mens sundhedsarbejdere svarer igen og kræver de nødvendige ressourcer til sundhed for alle.
Bak op demonstrationerne d. 28.10. i København, Århus og Odense:
FÆLLES SAG – PÅ TVÆRS AF FAG
Vi kræver handling og penge til den offentlige velfærdssektor nu!
I København på Rådhuspladsen kl 16
I Århus: Skejby Sygehus afd. G kl 18
I Odense på Banegårdspladsen kl 16
Links:
Strejker i protest mod personalemangel
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
