Alt for ofte hører man denne sætning, “Jeg har intet at skjule!” når vi påpeger de farer, der er ved statsmagtens internetovervågning og dataindsamling fra officielle kilder, sociale medier osv. Historien om Kabuls fald bør lære alle at frygte statens overvågning og registre.
Af Arbeit-Zukunft, TYskland
Gode lovlydige borgere har intet at skjule og intet at frygte, lyder det. Kun kriminelle og terrorister afviser internetovervågning. Kun kriminelle frygter de personoplysninger, der er lagret i statslige databaser og efterretningstjenesternes, politiets, socialkontorets og domstolenes handlinger på grundlag af dem. Men historien om Kabuls fald bør lære alle at frygte statens overvågning og registre.
Da Taleban overtog magten i august 2021, som en ultra reaktionær, religiøs bevægelse i Kabul, og USA og NATO-landene febrilsk flygtede og evakuerede deres soldater, stod det pludselig klart for alle afghanere, at Taleban samtidig havde gjort et fund i det efterladte udstyr med vidtrækkende konsekvenser.
Ikke kun biler, kampvogne, fly, helikoptere, rifler og pistoler var efterladt af besættelsesmagten – det handler om meget mere: De afghanske registre og databaser med biometrisk identifikation faldt i hænderne på Taleban.
Systemet blev lanceret i Afghanistan i 2016 for at holde styr på lønudbetaling, og programmet indsamlede data fra næsten en halv million mennesker, optegnelser om hvert medlem af den afghanske hær og politi.
Ud over personlige oplysninger og et unikt ID-nummer, forbundet med en biometrisk profil indeholder systemet også detaljer om hver persons militære specialisering og karriere samt følsomme persondata, som navnene på fædre, onkler og bedstefædre samt navnene på de to stammeældste pr. rekrut, der fungerede som garanter for rekruttering. Disse oplysninger blev gemt, selv om den ansatte var holdt igen.
Ranjit Singh, en postdoc stipendiat på non-profit forskningsgruppen Data & Society, der beskæftiger sig med datainfrastrukturer og offentlig politik mener, at dette gør en simpel digital database til noget langt farligere. Han kalder det en slags “slægtsforskning” af “samfundsforbindelser”, der “sætter alle disse mennesker i fare.”
Et andet databasesystem blev oprettet til identitetskort, studieadgang, pas og kørekort. Dette omfatter næsten hele den afghanske befolkning, og er også bygget op på automatisk biometrisk identifikation. Dette system blev baseret på et tophemmelige biometrisk system i det amerikanske forsvarsministerium, “Automatic Biometric Identification System”, som bruges af USA til at identificere mål for droneangreb.
Nogle amerikanske embedsmænd har forsøgt at bagatellisere problemet med bortforklaringer om at Taleban slet ikke er uddannet i at kunne bruge de meget komplicerede databaser. For alle dem, der har givet deres oplysninger om sig selv og deres familier, hvis biometriske data er blevet indsamlet, og som på trods af disse amerikanske forsikringer bliver jaget af Taleban, er hele situationen ikke kun bitter ironi, men et reelt forræderi, der truer deres liv.
Dette aktuelle eksempel i Afghanistan, viser hvordan store databaser, der er udstyret med de nyeste teknologier til fingeraftryksgenkendelse, iris- og ansigtsscanning og er koblet med identifikation og omfattende registre, er et effektivt instrument til undertrykkelse. Et brutalt instrument til at sikre den kapitalistiske klasses styre. Eksemplet med Afghanistan er endnu et bevis på, at holdningen: “Jeg har intet imod computersystemer! Jeg har intet at skjule!” meget hurtigt bliver en dødelig trussel mod mange.
“Påstanden om, at du er ligeglad med privatlivets fred, fordi du ikke har noget at skjule, er intet mere end påstanden om, at du er ligeglad med ytringsfriheden, fordi du ikke har noget at sige.” Edward Snowden.
Uddrag fra artikel på Arbeit-Zukunft
Ich habe doch nichts zu verbergen
Se også
Data and Society
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
