Gør venstrebrisen til en stormvind

Der har været Stortingsvalg i Norge, og der er mange paralleller til danske forhold. Norge presses ind under EU’s markedskrav, Norge er NATO-medlem og på venstresiden stillede partiet Rødt op med samme strategi som Enhedslisten herhjemme – at tage rollen som det ‘ægte Socialdemokrati’. Valget var udtryk for en venstredrejning i opinionen, men som norske Revolusjon skriver: Brisen bliver først til storm, når illusionerne brister, og arbejderklassen og alle progressive kræfter indser, at kapitalisme forbliver kapitalisme uanset hvem der administrerer den. Virkelig forandring kommer ikke ved stemmeurnerne.

Stortingsvalget var et klart signal om, at folk har fået nok af angreb på rettigheder, nedskæringer i velfærden, EU-tilpasning og EØS-diktater. Otte år med højreorienterede regeringer har fremhævet klassemodsætningerne i det norske samfund. Fremgangen for Rødt og SV (Sosialistisk Venstreparti) er også udtryk for voksende modstand mod krig og krigsforberedelser.

Valgresultatet kan ikke tolkes som andet end en tydelig venstredrejning i opinionen. Det giver et nyt og bedre udgangspunkt for kampen mod social dumping, nedskæringer i velfærden og EØS- og EU-tilpasning. Kampen mod vikaransættelser, mod indførelse af jernbanepakken og næste energimarkedspakke fra EU bliver de første prøvesten.

Udenrigs- og forsvarspolitik var næsten fuldstændig fraværende i valgkampen, til trods for at Norge og USA blev jaget ud af Afghanistan kun nogle uger i forvejen. Og på trods af at et nyt Storting skal tage stilling til den nye baseaftale, der giver USA eksklusiv råderet over flere norske lufthavne. Ap (Arbeiderpartiet) og Sp (Senterpartiet) har allerede sagt ja til aftalen – et varsel om, at krigspolitikken vil fortsætte som før med et ’rødgrønt’ flertal.

Ved at genopfriske gamle højresocialdemokratiske slagord fra 1970’erne og 1980’erne om fællesskab og retfærdig fordeling fordoblede Rødt sin opslutning og fik otte repræsentanter. Mange unge ufaglærte og mange tidligere Ap-vælgere har klare forventninger til Rødt som det nye Arbeiderparti – hvilket i virkeligheden betyder det gamle Arbeiderparti, dvs. før socialdemokratismen måtte give efter over for nyliberalisme og socialliberalisme. Profilerede Rødt-politikere som Bjørnar Moxnes og Mimir Kristjánsson har indigneret afvist alle anklager fra borgerskabet om, at Rødt ’rent faktisk’ er kommunistisk og revolutionært. På den måde vil de styrke deres socialdemokratiske troværdighed.

Rødt ser det som sin opgave at presse Ap til venstre; præcis den samme opskrift, som SV er gået til valg på i en generation. Sådanne ambitioner fører ikke til revolution eller socialisme. Men valgsuccesen vil selvfølgelig blive brugt som bekræftelse på, at en stadig mere klar socialdemokratisk profil er den rette vej for Rødt. Rødt har vundet tillid på at være ubestikkeligt og frygtløst. Men reformismens tyngdelove til gradvis gøre Rødt mere systemloyalt og komme til at ligne alle de andre partier, borgerlige som småborgerlige.

Arbeiderpartiet, Senterpartiet og SV har flertal alene. Moxnes ønsker en samarbejdsaftale for at binde Ap til masten. En sådan aftale vil i virkeligheden binde Rødt endnu tættere til Ap-masten.

Valget var en forfriskende venstrebrise. Der er stor fare for, at brisen løjer af, når fagbevægelsen og de rødgrønne partier forviser klassekampen til Løvebakken og ’vores regering’. Vi har set det før under de forrige rødgrønne regeringsprojekter.

Brisen bliver først til storm, når illusionerne brister, og arbejderklassen og alle progressive kræfter indser, at kapitalisme forbliver kapitalisme uanset hvem der administrerer den. Virkelig forandring kommer ikke ved stemmeurnerne. Det sker kun, når arbejdere, unge og kvinder selv rejser kampen og sprænger grænserne for de kapitalistiske produktionsforhold, først når de sætter et nyt, socialistisk samfund øverst på dagsordenen.

Kampen for at føre arbejderklassen ud af de reformistiske og revisionistiske blindgyder er en del af det tålmodige arbejde for at opbygge arbejderklassens kommunistiske parti. Klassekampen udvikler sig ujævnt, fra brise og vindstille til orkan. Orkanen kommer, når arbejderklassen samler sine kamperfaringer og bliver sin historiske opgave bevidst.

Redaktionen afsluttet 20. september 2021.
Leder i Revolusjon nr. 59, efterår 2021.

Oversat fra
Gjør venstrebrisen til en stormvind
Revolusjon