Valgresultat i Norge: Udtryk for modstand mod nedskæringer og privatisering

Valgresultatet er udtryk for, at befolkningen er godt trætte af nedskæringer i velfærden og privatisering efter otte år med de mest arbejderfjendtlige regeringer siden krigen. Opslutningen om Senterpartiet, SV og Rødt er også en protest mod den ekstreme EU-tilpasning og EØS-aftalen. Men hvis partiet Rødt lader sig binde i en samarbejdsaftale som søsterpartiet Enhedslisten i Danmark, lover det ikke godt. Det kan hurtigt blive en byttehandel, hvor Rødt får ’gennemslag’ i kampen mod profit på velfærd mod at dæmpe kampen mod EØS og NATO.

Af Revolusjon, Norge

Befolkningen har fået nok: Erna er væk! Fire varianter af socialdemokratiet skal nu lappe på Forskels-Norge. Men EØS-aftalen kan spolere idyllen.

Senterpartiet, Rødt og SV var valgets vindere. Arbeiderpartiet havde en lille tilbagegang fra det foregående valg og mister et mandat. Rødt får ottedoblet sin stortingsgruppe, mens SV vokser lidt til 13 mandater. Det spåede klimavalg blev ikke mere end en solnedgangsbrise. Noget overraskende havnede MDG under spærregrænsen og får kun tre mandater. Det er der ingen grund til at græde over.

Glædeligt er det også, at Frp fik et dårligt valg, og at racister af typen Jon Helgheim er ude af Stortinget. Tristere er det, at det reaktionære Venstre kom over spærregrænsen. Det gjorde KrF heldigvis ikke.

Valgresultatet er udtryk for, at befolkningen er godt trætte af nedskæringer i velfærden

Valgresultatet er udtryk for, at befolkningen er godt trætte af nedskæringer i velfærden og privatisering efter otte år med de mest arbejderfjendtlige regeringer siden krigen. Opslutningen om Senterpartiet, SV og Rødt er også en protest mod den ekstreme EU-tilpasning og EØS-aftalen. Det er stærke signaler, der ikke kan overses.

Hver på deres måde har Sp, SV og Rødt iklædt sig socialdemokratiets gamle klæder, der har tvunget Arbeiderpartiet til at finde nogle af deres gamle beklædningsgenstande frem fra skabet. Men på mindst to områder er AP urokkeligt: EØS-aftalen skal danne grundlag for en ny regering. Endnu mere helligt er naturligvis NATO-medlemskabet.

Rødt har haft størst succes med at stå frem som det nygamle socialdemokrati. Partiet har hentet mange vælgere fra Arbeiderpartiet og blandt de partiløse unge. Partiets frontfigurer som Bjørnar Moxnes og Mimir Kritsjánsson har brugt meget energi på at tilbagevise anklager om, at partiet ’egentlig’ er kommunistisk og revolutionært. De rige bliver beroliget med, at også de vil nyde godt af velfærdsgoderne, selvom de skal betale lidt mere i skat. Det er formodentligt på den måde “fællesskabet fungerer’”

Bjørnar Moxnes flirtede åbenlyst med de højreorienterede socialdemokrater i sin sejrstale på Rødts valgaften. Her sagde han til vildt bifald: – Støre og Vedum: Vi er klar til samarbejde. Rødt vil have en aftale, vi vil forandre Norge. Kom til os, så skal vi gøre noget så det batter.

Om der i det hele taget bliver noget at sætte gang i for Rødt, afhænger af regeringskonstellationen. Partiets ønskedrøm var at komme på banen som støtteparti. Hvis Ap, Sp og SV finder sammen, er de ikke afhængige af Rødt. I mellemtiden presser Sp på for en mindretalsregering uden SV, men det er nok mest et spil om positionering.

Rødt kan alligevel gøre hverdagen ubehagelig for især SV og blive en plagsom hestebremse, når det gælder NATO og EØS. På denne måde kan Rødt spille en progressiv rolle i at tvinge disse spørgsmål frem i offentligheden fra Stortingets talerstol.

Men hvis partiet lader sig binde i en samarbejdsaftale som søsterpartiet Enhedslisten i Danmark, lover det ikke godt. Det kan hurtigt blive en byttehandel, hvor Rødt får ’gennemslag’ i kampen mod velfærdsprofitører mod at dæmpe kampen mod EØS og NATO.

I perioden op til regeringsskiftet kommer der forhandlinger på kryds og tværs. Som den kommende statsminister siger Ap-leder Jonas Gahr Støre, at han er villig til at tale med alle de ’rødgrønne’. Også med Rødt.

De umiddelbare mindstekrav til en ny regering er stop for privatisering og velfærdsnedskæringer, stop for brug af vikarbureauer og et nej til indføring af EU’s fjerde jernbanepakke og den næste energipakke fra EU (den fjerde).

Dette vil udfordre EØS-aftalen. I de kommende uger vil der være forhandlinger og tovtrækkeri. Snart vil det vise sig, om de nygamle socialdemokrater får lige så meget at skulle have sagt som deres forbilleder Gerhardsen og Tranmæl.

Oversat fra
Sosialdemokratiets fire ansikter vant valget
Revolusjon! 14. september 2021

Læs også

Grov påvirkningskampagne for EØS og NATO

Note:
Arbejderpartiet = Ap = Sosialdemokratiet

Senterpartiet = Sp /stiftet i 1920 som Bondepartiet og skiftede navn i 1959/

SV = Sosialistisk Venstreparti

MDG = Miljøpartiet de Grønne

Frp = Fremskrittspartiet

KrF = Kristelig Folkeparti

Venstre: søsterparti til Det radikale Venstre i Danmark