Kina investerer i stadigt flere lande og udlåner milliarder af dollars til stater eller lokale monopoler. De modtager olie og gas til tilbudspris som modydelse, og når afdragene ikke kan betales overtager Kina ofte kontrollen, som det f.eks skete, da Kina ‘leasede’ Sri Lanka’s havn for 99 år til spotpris. Uanset om det er, USA, Rusland eller Kina, er det et must at bekæmpe imperialismen.
Af Mustafa Yalçıner, Evrensel Daily
Kina har for mere end 2 billioner dollars aktiekapital udenfor landet. De har udlånt mængder af penge til en lang række lande lande. Samtidig har de også stået for finansiering af mange projekter udenfor landet.
Kina har udviklet sig med en rekordagtig økonomisk vækst, og det antages at Kina vil indhente og overgå USA i begyndelsen af 2030’erne. De har endog i 2020 haft en vækst på 2,3%, en periode hvor pandemien og kapitalismens krise flettede sammen.
Udover dets moderne teknologiske fundament, der er udviklet i de sidste årtier er dets konkurrencedygtige økonomi, bygget på billig arbejdskraft allerede begyndt at producere ”kapitaloverskud”. Udover at være verdensmester i eksport af varer er Kina også nu hurtigt i gang med at eksportere kapital. Således har Kina mere end 2 trillioner dollars i aktiekapital udenfor landet. De har udlånt store pengemængder til mange lande. Samtidig har de også stået for finansiering af mange projekter udenfor landet. Kina går for at være et socialistisk land, og navnet på dets eneste regeringsparti er Kinas Kommunistiske Parti. Enten på grund af gammel vane eller fordi de ønsker en ”frelser” i en mere liberal retning, er der nogle ”venstreorienterede” fra forskellige lande der mener, at Kina bestræber sig på at hjælpe verdens befolkning; eller tror de gør det.
Kina har udviklet et udenlandsk investerings- og partnerskabsprojekt kaldet ”The Belt and Road Initiative”og har implementeret det siden 2013. Ved at forsyne Pakistan med et lån på 60 milliarder dollars i forbindelse med dette ”initiativ” og investere i fælles partnerskaber med lokale monopoler overbeviste de Pakistan om at “skifte kurs” og fik dets herskende klasse til at bytte en amerikansk samarbejdspartner ud med dem selv.
I marts i år underskrev Kina en enorm traktat med Iran. I løbet af de næste 25 år vil Kina investere 400 milliarder dollars i dette land, og det vil til gengæld importere olie og gas til nedsat pris. Herskerne i de to lande er af samme opfattelse, at det ikke er så dårlig en aftale, på trods af at mullaherne, selv dem i den herskende elite i Iran, ytrede en vis modstand mod, at “landet var billigt til salg for Kina”. I mellemtiden sagde Iran, med Kina i ryggen til Biden og USA, om forhandlinger om den gamle atomaftale, at det “ikke kan lade sig gøre, medmindre embargoen ophæves” Det var beskeden til Biden, der netop havde meddelt, at han havde ønsket at forny den gamle traktat, men forventede det første skridt fra Iran.
Den kinesiske udenrigsminister var taget til Iran over Tyrkiet, for at underskrive traktaten, og havde gjort holdt for at mødes med Erdogan og Cavusoglu. Tyrkiet var også ivrig efter at være en del af ”The Belt and Road Initiative ”. Dette blev forhandlet sammen med andre kreditanmodninger. Jernbanen Baku-Tbilisi-Kars var blevet sat i drift som ”initiativets” ”mellemkorridor” og havde transporteret mere en 1 million tons last i løbet af sidste år. Ved at benytte denne vej over Det Kaspiske Hav, gennem centralasiatiske lande var eksportvarer begyndt at blive sendt til Kina. Den ene ende af den ville blive forbundet via Edirne-Kars højhastighedsjernbane med London som endestation. Kina åbnede for kreditten.
Kinesiske banker som Bank of China og Industrial and Trade Bank of China har arbejdet i Tyrkiet i samarbejde med de to ”lokale og nationale” finansinstitutter ved navn Bank of China Turkey AS og ICBC Turkey AS med kinesisk kapital.
Kinesisk kapital har investeringer i Tekstil Bank, Kumport SeaPort og Yavuz Selim Bridge og Highway Operations, hvorfra mange kommercielle annoncer for nylig er offentliggjort i medierne. Kina havde også stillet 750 millioner dollar til rådighed for opførelsen af Ankara-Istanbul Highspeed Railroad, udover 3,6 milliarder dollar i 2018 havde Turkcell sidste år lånt 500 millioner dollars fra Development Bank of China, og Ziraat Bankası havde også i år lånt 400 millioner dollars fra Chinise Exim Bank. Nu om dage leder Kina efter et passende sted at etablere en frihandelszone. En anden “god nyhed” for nogle kommer fra den berømte Huawei koncern: Dette kinesiske højteknologiske monopol har etableret sit største forsknings- og udviklingscenter uden for Kina, i Tyrkiet.
Måske er sådanne “succeser” endnu ikke så store som i forholdet mellem Iran og Kina, men også det indbyrdes forhold mellem Tyrkiet og Kina kan ses som voksende.
Set fra befolkningernes side i både Iran og Tyrkiet er tre eksempler på en sådan eksemplarisk kinesisk “bistand” alarmerende. Det første er Kinas finansiering og forudsætning for af opførelsen af South Colombo Seaport i Sri Lanka. Kina “leasede” havnen i 99 år til en pris af 1,12 milliarder dollar gennem en traktat i 2017, da Sri Lankas misligholdte sin gæld.
Det samme skete i forhold til Kenya. På trods af, at ingen af regeringerne kommer med nogen udtalelser om situationen, er der forlydender om, at ejerskabet til havnen i Mombasa er blevet overført til Kina, efter at Kenya denne gang havde haft vanskeligheder med sine kreditbetalinger til Kina, som havde stået for finansieringen og konstruktionen af Mombasa Seaport sammen med jernbaneforbindelsen til Nairobi. Og den sidste er leasing af 66% andel af Piræus Havn ved Tsipras til Kina frem til 2052, selvom formålet netop var at undgå europæernes gældsfælde!
Uanset om det er, USA, Rusland eller Kina, er det et must at bekæmpe imperialismen.
Oversat fra
China is so striving to help the peoples of the world !..
Læs også artiklen om Kinas nye silkevej fra APKs politiske magasin Enhed og Kamp
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
