Reportage fra strejkemøde i sygeplejerskernes konfliktcafè i Odense, herunder interviews med tre sygeplejersker
KPnet var mandag den 16. på besøg i de strejkende sygeplejerskers konflikt-cafe i Odense. Vi overværede deres meget velbesøgte fællesmøde og snakkede bagefter med nogle af deltagerne om deres erfaringer med strejken og perspektiverne for strejken og om den energi det giver når de er ude på gaden blandt folk. Folk der siger: Godt gået, det er også vores sag, I kæmper for.
På det meget velbesøgte strejkemøde i konflikt-cafeen i Odense med omkring 45 deltagere, blev der diskuteret oplevelser og erfaringer fra de begivenheder og aktioner, som har været afholdt, bla. de ugentlige yoga-strækøvelser på Flakhaven, Odenses rådhusplads, men også flere aktioner, såkaldte ”flash-mobs” i Odenses gågader, hvor sygeplejerskerne pludselig springer frem med sang og kampråb, (”Vi er mere værd”).
En lille gruppe af sygeplejersker havde også været til læsermøde på Fyens Stifttidende med Mette Frederiksen, hvor de på spørgsmål om sygeplejerske-strejken var blevet afvist med, at det ville regeringen ikke blande sig i, det skulle ”den danske model” klare, og så ville hun i øvrigt ikke svare på flere spørgsmål om konflikten.
Der blev også planlagt og diskuteret aktioner for den kommende uge, hvor man har tænkt sig at lave en ”sit-down aktion” under H.C. Andersens Festivals med et stort banner, der gør opmærksom på , at der i 2025 vil mangle 6000 sygeplejersker og mange personlige skilte, hvor man så gør opmærksom på, hvem man så kommer til at mangle.
Der var en livlig debat og mange gode forslag, og mødet var i det hele taget præget af stor energi og kampmod i forhold til den fortsatte strejke.
Vi snakkede bagefter med tre af sygeplejerskerne, Laura Trier Mørch, Karen Majgaard, begge sygeplejersker på OUH, og Lillian Thorenfeldt, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Odense Kommune.
Det følgende er et udpluk og sammendrag af deres udtalelser og svar.
På spørgsmålet om, hvilken virkning, strejken har nu efter 2måneder og om det er lykkedes at komme ud med deres krav til offentligheden, lød svarene bl.a.:
Lillian: – Det var meget frustrerende, at vi, da vi startede konflikten og regnede med , at der var ca. 200 sygeplejersker i Odense Kommune, der skulle ud i strejke, så viste det sig, at man ikke kunne stille beredskab, og derfor blev det kun sygeplejersker i såkaldt administrative stillinger, omkring 25, der måtte gå i konflikt. Så bliver det jo ikke så effektivt og mærkbart.
Laura: – I starten var der meget debat om, hvad en sygeplejerske egentlig tjente, og mange kom frem med deres personlige lønseddel. Medierne lavede meget spin på det spørgsmål, men vi er blevet meget bedre til at komme ud med vores fælles krav om LØNLØFTET, og at det er grundlønnen, der skal hæves.
Karen: – Vi har været meget udfordret af mediernes spin om, hvor lille opbakningen i befolkningen har været til vores strejke, og Cepos har været ude med nogle helt vilde tal i forhold til, hvad en sygeplejerske tjener. Men det er meget vigtigt for os at sige, at sygeplejerskernes kamp for højere løn, ligeløn og bedre normeringer ikke kun er en kamp for sygeplejerskerne, men for fællesskabet, hele sundhedsvæsenet.
Laura: – Og når arbejdsgiverne siger, at der ikke er penge til forbedringer og mere i løn, så skal man tænke på, at der bruges milliarder af kroner på overarbejde og vikarer. De penge kunne godt konverteres til stillinger, der vil give bedre normeringer og dermed bedre arbejdsforhold.
Karen: – Ja, hvis vi ikke får hævet lønnen og gjort arbejdsforholdene bedre, så er der ikke hænder nok, når vi når 2025. Og det skal jo helst være sådan, at vi ved at der er hænder til at tage vare på ens barn eller mor, hvis de bliver indlagt. Når det offentlige sundhedsvæsen ikke kan opfylde forpligtelserne, så henvises folk til det private, og der postes mange penge den vej. Er det det, vi ønsker, at privatisere vores sundhedsvæsen? Nej, sygeplejerskernes kamp er fællesskabets kamp.
Lillian: – Mange arbejder alene på fx en nattevagt. Før ville man have krævet 2 års erfaring, før man skulle stå alene med ansvaret, men nu bliver helt nyuddannede sat til det. Odense Kommune har lige skrevet ud til alle borgere, der får hjælp, at man ikke kan opfylde service-aftalerne. Og samtidig søger man arbejdskraft, fordi man mangler personale under strejken, og det gælder også uuddannede.
KPnet: – Hvordan tror I, at strejken ender. Får i opfyldt jeres krav?
Lillian: – Vores arbejdsgivere er meget fastlåst og mener ikke at de kan give mere end de har tilbudt. Og hvis de giver sygeplejerskerne mere, så kommer de andre organisationer også og vil have mere.
Laura. – Den dansk model kan ikke bruges her. Der er brug for at regeringen griber ind.
KPnet: – Men er erfaringen med regeringsindgreb i OK -konflikter ikke, at regeringen blot går ind og ophøjer det fremsatte mæglingsforslag til lov? Og det mæglingsforslag blev jo kraftigt afvist af sygeplejerskerne.
Karen: – Jeg frygter masseopsigelser, hvis der ikke kommer noget ordentligt på bordet. Man bliver værdsat efter den løn, man får, og hvis man får lav løn, så er ens status lav.
Laura: – Ja, hvis der ikke kommer nok penge på bordet, så frygter jeg også opsigelser og, at der ikke er mange der vil søge ind på uddannelsen. Så bliver det ikke kun 6000 sygeplejersker, der kommer til at mangle i 2025.
Lillian: Jeg frygter også mange opsigelser, hvis det afviste mæglingsforslag bare ophøjes til lov. Der skal mere til. Det er også vanvittigt, at hvis man som erfaren SOSU-assistent læser videre til sygeplejerske, så går man ned i løn.
Laura: – Men strejken har også været positiv i forhold til vores sammenhold. Det giver så meget energi, at vi står sammen i et fællesskab nu, og vi får så meget opbakning, når vi er ude på gaden blandt folk. De siger: Godt gået, det er også vores sag, I kæmper for.
Karen: – Ja, sygeplejerskernes kamp er alles kamp mod uligeløn, er en kamp for hele den offentlige sektor, for at alle offentligt ansatte får bedre løn og bedre arbejdsforhold.
Alle tre er enige om, at der kun er en ordentlig løsning på strejken: Mette Frederiksen og regeringen må åbne for kassen og imødekomme sygeplejerskernes krav, dvs. sprænge lønrammen.
Vi sagde tak for en god samtale og ønskede fortsat god kamp og fik tak for, at vi som et af få medier solidarisk åbnede vores spalter for sygeplejerskernes synspunkter.
FULD SOLIDARITET MED SYGEPLEJERSKERNES STREJKE!
FOR HØJERE LØN! – NEJ TIL ULIGELØN!
KPnet-Odense
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
