Plattedamestrejker mod lavtløn og uligeløn

KPnet fortsætter temaet om erfaringer fra vigtige strejkekampe. I dag om plattedamestrejkerne. Strejkerne på Den Kongelige i Porcelænsfabrik i 1972 og ’76 hører til nogen af de store strejkekampe, der viste, hvordan sammenhold og solidaritet faggrupper imellem kan bryde kapitalens og arbejdsgivernes nulløsninger. 

Plattedamer i aktion for højere løn

Det var de kvindelige arbejdere på fabrikkens platteafdeling, der begge gange satte foden ned og gik i kamp mod den usle lavtløn. Akkordsystemet pressede lønnen i bund samtidig med hårdere krav om effektivitet, arbejdsmiljøet var elendigt med støv og giftige dampe og nedslidningen hård. Selvom det for mange var deres første arbejds- og strejkekamp og mange var eneforsørgere, så havde de rod i den københavnske arbejderklasse og dens stolte traditioner. De var parat til at slås for deres krav – og gjorde det.

Overenskomstkampen 3 år tidligere, hvor kvindernes ligeløn var et hovedkrav var endt i den tandløse Ligelønsløn i 1973, der blot dømte lige løn for lige arbejde. Hvilket ikke fik nogen reel betydning, for de mange store lavtlønsgrupper, hvor det kun var kvinder, der arbejdede. Hvilket f.eks. gjaldt for blåblomst- og musselmalerne på platteafdeling på porcelænsfabrikken.

I den 13 uger lange strejke i 1976 strejkede 1.270 arbejdere fra 17.juni til 18.september. Det startede med at de lavtlønnede kvinder stillede krav om en sikret timeløn på 31,51 kr. for alle, da manges akkordløn lå lavere end det. Arbejdsgiverne nægtede. De andre faggrupper på fabrikken nedlagde arbejdet først i sympati, men senere for selv at stille krav. De strejkende blev dog i folkemunde til slet og ret plattedamerne.

De kendte til betydningen af solidaritets- og strejkestøttearbejde. Støttekomiteer bliver dannet og over hele landet blev der samlet penge til de strejkende. De strejkende selv malede kongelige mønstre på paptallerkener og solgte dem for 10 kr. stykket på gader, på arbejdspladser og indsamlingsarrangementer. Det skaffede ikke bare arbejderne penge, men gav også strejken en folkelig gennemslagskraft, som skabte opbakning i store dele af befolkningen. De strejkerne tog rundt i landet på arbejdspladser og støttearrangementer og mange arbejderkvinder fik deres ilddåb der som agitatorer for deres kamp mod lavtløn.

Da Anker Jørgensens socialdemokratiske regeringen kom til året før i 1975 gik der kun tre uger før hans nye regering greb ind overfor de sammenbrudte overenskomstforhandlinger. Den ”frie forhandlingsret” blev sat ud af kraft og overenskomsterne fra 1973 forlænget til 1977.

Det blev stadig tydeligere, at den egentlige modstander i strejken er Arbejdsgiverforeningen, der førte benhård nulpolitik overfor alle lønkrav. 70’ernes krise er ved at blive mærkbar, og Socialdemokratiet førte stram indkomstpolitik bl.a. ved at sikre sig mod lønstigninger.

Dette fik endnu flere arbejdspladser til at støtte strejken. 10.000 går i demonstration til Arbejdsgiverforeningens hovedkontor og stadig flere udtaler sig for de strejkende, bl.a. tillidsfolk, der ikke normalt støttede de såkaldt “vilde strejker”. Efter et lockoutvarsel mod hele den keramiske industri godkender arbejderne på Den kongelige porcelænsfabrik et forlig, som giver dem 30,50 kr. i timen. En krone mindre end de har forlangt, og en fremgang på tre kroner i timen også til HK’ere og arbejdsmænd på fabrikken.

Strejke mod opsigelse af lokalaftale

Den store konflikt i ’72 havde en række mindre forløbere inden den brød ud 27.november. Ledelsen opsagde uden videre en lokaltale, der var blevet forhandlet gennem lang tid. Nye maskiner havde betydet en sådan forringelse af kvaliteten af det gods, der skulle males, at det gav løngang i den rene akkordløn. Lokalaftalen havde givet en vis kompensation, for den ekstra tid det tog at male platterne. Men allerede 14 dage efter meddelte arbejdsgiverne, at aftalen var for dyr og opsagt med ugens afslutning.

Plattedamerne nægtede at arbejde under den gamle aftale og nedlagde arbejde. Det fagretlige system viste hvem det er indrettet til at tjene og hvem, det er demokratisk for. For skønt ledelsens opsigelse af lokalaftalen var overenskomststridig, hvilket den faglige voldgift medgav, så dømte arbejdsuretten plattemalerne en stor bod.

Som ved så mange andre strejker før og efter har vist, er Arbejdsretten en ren klassedomstol – et redskab for arbejdsgiverne. Arbejdsuretten. Når den dømmer for ”brud på overenskomsten” er dommen givet allerede inden sagen er indbragt. Det er arbejdsgivernes og den herskendes klasses dom over de arbejdere, der på den ene eller anden måde aktionerer for deres ret. Også de fleste sager i faglig voldgift, som nogen hævder er ”neutral” og hævet over klasserne, falder langt de fleste ud til arbejdsgivernes fordel.

Fagforeningsformanden underskrift på usselløn

I 1979 blev arbejdet nedlagt igen. Musselmalerne kaldte deres egen løn for usselløn og krævede lønforhøjelser på den faste andel. Denne gang blev malerne forrådt af deres egen forbundsledelse i keramisk Forbund, der underskrev et ”tilbud” i forligsinstitutionen, under at arbejderne blev spurgt eller inddraget. ”Tilbuddet” gjaldt lønforhøjelser blev lagt på akkordtaksterne i modsætning til den faste lønandel. Derfor blev konklusionen fra de strejkende ”musselløn er stadig usselløn, og det har vi vores forbundsformands underskrift på”.

Økonomiske sejre bliver konstant udhulet af kapitalen, arbejdsgiverne og skiftende regeringer. Men plattedamerne og porcelænsarbejderne vandt en politisk sejr med deres strejker. Arbejdernes egen organisering af strejken og erfaringerne var, at kamp skal organiseres af de strejkende selv og uden illusioner om de faglige LO-ledere og det fagretslige system. Og sammenholdet faggrupper imellem, hvor de øvrige grupper på fabrikken ikke bare strejkede i sympati, men opstillede egne krav, det sammen med en omfattende solidaritet i resten af arbejderklassen kan gennembryde arbejdsgivernes, regeringens og fagtoppen nulløsninger og økonomiske rammer.

Se klip fra plattedamerne strejkemøde og interviews med de strejkende.

TEMA: ERFARINGER FRA VIGTIGE STREJKEKAMPE

Med sygeplejerskernes strejke stiller mange spørgsmål omkring at føre arbejdskamp og klassekamp sig igen knivskarpt og konkret. Spørgsmål som betyder forskellen på sejr eller nederlag. Hen over de næste uger vil vi bringe en række artikler med nogle af de vigtige strejkeerfaringer, der er gjort i de sidste årtier. Brugbare og dyrekøbte erfaringer opnået i kamp mod arbejdsgiverne, skiftende regeringer og fagpamperne i forbundstoppene og hovedorganisationerne. Vigtige erfaringer vundet med mod, solidaritet og klassekamp og på trods af klassesamarbejdes klamme hånd og det fagretslige system snærende rammer.

Klik ind og se tidligere artikler i temaet erfaringer fra vigtige strejkekampe


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater