En ny reform af EU’s landbrugsstøtte er ved at falde på plads. Nu skal en lille del af støtten også gå til omlægning til klimaneutrale og økologiske bedrifter, mens de konventionelle landbrug står til at miste omkring 25 procent. De grønne organisationer og venstrefløjen i EU slår på at det er for lidt, og for sent. I virkeligheden omfavner de hele det rådne EU-system, i stedet for at kræve et fuldstændigt stop for landbrugsstøtte, der rundhåndet fordeler 2000 mia. skattekroner til storkapitalen og EU-bureaukratiet.
Aftalen om en ny landbrugsstøtte ordning vil ændre en del af den støtte der gives uden modkrav. Det gælder blandt andet hektar-støtten. I stedet skal 25 procent bindes på såkaldt grønne forpligtelser. Og med et nyt omfattende system for kontrol.
Langt den meste støtte vil stadig gå direkte til store og intensive bedrifter.
Herunder støtte til marker med monokulturer, hvoraf de fleste er dedikeret til produktion af dyrefoder. Reglerne vil stadig være fulde af smuthuller og undtagelser, så i praksis forventes de at være meningsløse. Rotation af afgrøder, perioder med braklægning, styring og kontrol med sprøjtemidler og gødning er ikke påkrævet.
Der indgår heller ikke kontrol af forhold som kunstvanding eller brug af tunge maskiner, der kan forårsage jordkomprimering. Støtten fortsætter også til husdyrproduktion og investeringsstøtte til staldbygninger uden krav og kontrol af miljøbelastning.
Den fælles landbrugspolitik er den ledende politik for landbruget og den største enkeltstående budgetpost i EU. En nylig gennemgang af støtten der er udbetalt fra 2014 til 2020 viste at kun få midler i praksis går til klimavenlige og biodiverse landbrug. EU’s revisionsret udtalte den 21. juni, at selvom kommissionen i perioden tildelte over en fjerdedel af den fælles landbrugsstøtte til at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne, kunne de konstatere, at de 100 mia. EUR fra den fælles landbrugspolitik, der blev tildelt klimaindsatsen, kun havde ringe indvirkning på udledningerne. I praksis har intet ændret sig væsentligt siden 2010. Den fælles landbrugspolitik finansierer for det meste foranstaltninger med et lavt potentiale for at afbøde klimaændringerne. Den fælles landbrugspolitik søger ikke at begrænse eller reducere husdyr (50 % af landbrugets emissioner) og støtter landbrug, der dyrker drænede tørvemoser (20 % af emissionerne).
EU’s fælles landbrugspolitik
EUs fælles landbrugspolitik (common agricultural policy (CAP)) består af en række love og reguleringer, men indeholder primært en gigantisk støtteordning, hvis formål er koncentration og masseproduktion. Gennem de seneste 60 år har både skov, landbrug og fiskeri ændret sig markant, med direkte støtte fra EU. Det har betydet en gigantisk koncentration. Langt de fleste penge går til kæmpe bedrifter, hvor ejerskabet er samlet hos godsejere og udenlandske kapitalfonde.
Og selvom EU påstår, at man prøver at begrænse brug af sprøjtemidler og uhæmmet brug af kunstgødning, så bliver det i praksis intensiveret.
De fleste småbrug i EU-medlemslande er blevet opkøbt frivilligt eller er gået bankerot. EU’s landbrugsstøtte har desuden en lang række bureaukratiske beskyttelsesmekanismer mod import af fødevarer fra ulandet, mens der samtidig er eksportstøtte til fødevarer der sendes til fattige lande, så den lokale fødevareproduktion bliver udkonkurreret.
Omkring to tredjedele af landbrugsjorden i EU er koncentreret hos store koncerner, og her dyrkes primært konventionelt, bl.a. med fokus på biobrændsel og foder. De store jordejere modtager også langt det meste af den samlede EU støtte. EU’s landbrugs- og energipolitik har også indflydelse på dyrkning i 3. verdenslande, hvor EU tilskynder til opkøb af plantager eller skov, der ryddes til fordel for dyrkning af foder med henblik på eksport til EU.
Nede i EU parlamentet sidder de rød-grønne partier og råber op om at de den nye landbrugsreform er alt for lidt grøn. I virkeligheden ønsker de ikke at ændre beløbet eller noget grundlæggende, de vil bare ændre lidt på fordelingen af støttemidlerne. I praksis omfavner de det rådne EU-system, i stedet for at kræve et fuldstændigt stop for landbrugsstøtten, der rundhåndet fordeler 2000 mia. skattekroner til storkapitalen og EU bureaukratiet. Ligesom de heller ikke er modstandere af EU eller kræver Danmark ud af EU.
Læs også
Danmark skal ud af EU!
Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
