Ydelseskommissionens anbefalinger vil omfordele blandt de fattige selv

I dag kommer regeringens Ydelseskommission med sine anbefalinger til fremtidens kontanthjælp og sociale ydelser. Kommissoriet til arbejdet var at det skulle være ”udgiftsneutralt”. I praksis er der altså tale om en omfordeling mellem de fattigste. Ydelseskommission vil ikke løse spørgsmålet om fattigdom

Carsten Larsen fra Næstehjælperne skriver bl.a. i en kommentar: Man kan med en vis ret påstå, at det idag ikke er til at høre forskel på en socialdemokratisk statsminister og en borgerlig-Liberal ditto, når de mekanisk messer, at “det er vigtigt for børnene at se, at mor og far går på arbejde”, og ikke mindst klassikeren: “Det skal kunne betale sig at tage et arbejde” (for arbejde er jo noget, man bare sådan lige nupper ned fra hylderne, ligesom som mælk i supermarkedet).

Socialdemokraterne fik sparket debatten om kontanthjælpsloftet til hjørne, imens Ydelseskommissionen arbejdede, og nu er vi så uhyre tæt på målstregen. Snublende tæt på at få gjort noget reelt virkningsfuldt ved den konstaterede fattigdom i Danmark.

Næstehjælperne oplever helt tæt på, at der vitterligt ER udbredt fattigdom i Danmark. I skrivende stund har vi Næstehjælpere hjulpet i tusindvis af reformramte med basale fornødenheder i de 5 år, der snart er gået, siden kontanthjælpsloftet blev indført. Vi kunne “underholde” i dagevis med de skæbnefortællinger, vi har mødt på vores vej.

Familier, der blev smidt ud af deres hjem, fordi de ikke kunne betale huslejen. Mødre, der springer måltider over, så børnene får deres 3 måltider om dagen.

Ældre ledige, der ikke har råd til at få lavet deres tænder og derfor har måtte leve med rådne tænder, indtil smerterne blev uudholdelige.

Og i tusindvis af familier, der manglede mad, tøj og receptpligtig medicin.

Alt imens nogle af os køber hus eller lejligheder på et historisk dyrt boligmarked, må andre håbe på, at der ikke kommer en uforudset ekstraregning, som vælter økonomien og trækker gulvtæppet væk under dem.

Derfor var det rystende at se vores – ellers dygtige – Statsminister udtale i Folketingssalen, at hun ikke anerkender, at der skulle leve 60.000 børn under fattige vilkår i Danmark. At hun faktisk gerne ville betvivle, hvor mange af deres forældre der reelt var fattige, og at vi derfor må have en debat om, hvad fattigdom er.

Her kan man godt blive bekymret og lettere paranoid, særligt når beskæftigelses- og socialministeren i mediet Altinget den 28. maj 2021 lægger op til en grundig studiekreds om fattigdomsbegrebet som sådan. At der skulle defineres en ny fattigdomsgrænse er velkendt, for det står i det famøse “Forståelsespapir”, som der dog i virkeligheden vist efterhånden ikke er så mange, der forstår ret meget af.

Man må dog undre sig såre, hvis en manglende fattigdomsdefinition kommer til at spænde ben for en gennemarbejdet og holdbar løsning i forhold til at få afskaffet kontanthjælpsloftet. Som regeringen jo har lovet vælgerne at gøre. Vi har ventet på en løsning i over halvandet år, og Ydelseskommissionen burde have haft rigeligt med tid til at inddrage eksisterende fattigdomsforskning.

Og hvordan gik det så egentlig med Kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen? Jo den (godt skjulte) sandhed er dén, at det jo ikke virkede incitamentsfremmende for at komme i arbejde. Arbejdsudbuddet (ikke beskæftigelsen) blev øget med ca. 450 personer. Til sammenligning blev 36.000 reformramte ramt på deres ydelser og mistede i gennemsnit 1.600 kr. hver eneste måned.

Det er altså en meget høj pris, som de 36.000 mennesker og deres nærmeste har måtte betale for, at Danmark fik udvidet den potentielle arbejdsstyrke med 450 mere eller mindre arbejdsmarkedsparate danskere.

Til gengæld eksisterer der ikke nogen tilsvarende undersøgelse af, hvilke menneskelige og sociale omkostninger, de reducerede ydelser har haft. Vi i Næstehjælperne har på tætteste hold kunne observere og interagere med en del af ofrene for en totalt forfejlet beskæftigelses- og socialpolitik, og det har været grumt at være vidne til.

Selvom Mette Frederiksen omtaler sig selv som “Børnenes Statsminister”, så sidder vi med en knude i maven forud for forhandlingerne om fremtidens ydelsessystem. For alt tyder desværre på, at det heller ikke bliver børnenes statsminister, som har modet og fantasien til at få taget livtag årtiers kynisk politik. Vi frygter ærlig talt for, at dem med de svageste stemmer i samfundsdebatten atter kommer til at stå tilbage på den sagnomspundne perron. For samfundets fattigste tæller ikke rigtigt med, når der laves vælgeranalyser.

Ydelseskommissionen afholder pressemøde om kommissionens anbefalinger mandag klokken 10.