Regeringen lancerede deres udspil ”Tryghed for alle danskere” i efteråret, og de lovændringer det vil kræve, er i øjeblikket under udvalgsbehandling i Folketinget. I følge ’tryghedspakken’ skal der kunne indføres forsamlingsforbud for unge med ’utryghedsskabende adfærd’ i udpegede kvarterer. Hvad det vil sige, vil være op til politiet at definere. Kan det f.eks. blive når unge forsamler sig for at vise modstand mod nedrivninger af deres bolig?
Ligesom med ’ghettopakken’ bliver der brugt en racistisk fremgangsmåde, hvor regeringen hænger ikke-vestlige indvandrere ud som et kæmpe samfundsproblem og gennem angrebet på dem angriber alles rettigheder. Allerede når man hører udtrykket “alle danskere” ved man hvilken vej vinden blæser. Den konkrete kampagne mod unge indvandrere blev skudt i gang i Mette Frederiksens åbningstale, og siden udtrykt i ‘trygheds’udspillet.
”Tryghed for alle danskere” fokuserer på et angiveligt problem: ’unge indvandrermænd der skaber utryghed’. Man puster det op, man stempler særlige boligkvarterer og bruger problemstillingen som påskud for nogle voldsomme tiltag, der indbefatter forsamlingsforbud og meget strenge straffe.
Hvis ’tryghedspakken’ bliver vedtaget vil det være en videreførelse af de indgreb mod forsamlingsfriheden som regeringen har lanceret under corona-pandemien, og det vil kunne bruges mod unge der forsamler sig under påskud af at de skaber utryghed. Forsamlingsforbud og polititilhold skal gøres til hverdag for unge i de almene boligområder. Når unge viser modstand mod nedrivninger af deres bolig kan det blive gjort ulovligt at mødes i kvarteret.
I lovforslaget beskrives problem og løsning på denne måde:
”Fremover skal politiet kunne indføre et tryghedsskabende opholdsforbud for alle personer i et bestemt område, hvor der er utryghed. Det kan være på en parkeringsplads i et boligområde eller ved et butikscenter, hvor grupper af f.eks. unge mænd samles og skaber utryghed”.
For at sætte ind mod dette angiveligt store problem, skal det gøres muligt at indføre opholdsforbud på angivne steder og straffen for overtrædelse skal være voldsomt store. Man starter ved en bøde på 10.000 kr, ved første overtrædelse og anden gang følger ubetinget fængsel op til 1 år. Helt i Støjbergs ånd skal det også være muligt a la ’smykkeloven’, at konfiskere de unges ejendele på gaden.
”Hvis opholdsforbuddet ikke overholdes, skal straffen være markant. Regeringen foreslår, at straffen første gang som udgangspunkt skal være en bøde på 10.000 kroner. Har man i forvejen gæld til det offentlige, som fx stammer fra tidligere strafbare forhold, bliver der kontant afregning. Så skal politiet kunne tage dyre jakker, ure, mobiltelefoner og andre ting af større værdi fra de pågældende på stedet. Anden gang man overtræder forbuddet, skal det som udgangspunkt koste 30 dages fængsel. På den måde giver vi politiet flere muskler. Samtidig sender vi en besked til uromagerne og deres forældre, som ikke kan misforstås. Den besked skal også gælde boligen”.
Se “Tryghed for alle danskere”
For et andet strafmiddel er udsmidning af boligen, som regeringen ønsker skal blive meget lettere. Begge disse tiltag – konfiskering af ejendom og lettere adgang til udsmidning – kræver en lovændring.
Der er mange spørgsmål der falder for, som:
Er der faktisk et stort problem? Hvis der er, vil lovforslaget hjælpe? Og hvad kunne der ellers gøres?
Og endelig – hvorfor kommer lovforslaget?
Er der et stort problem – og vil lovforslaget hjælpe?
Regeringen fremlægger ingen form for tal der viser, at der faktisk er et alvorligt problem eller et stigende problem.
Tværtimod viser tal fra de seneste år, at denne type problemer er for nedadgående. I ’Rigspolitiets nationale strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder’ kan man læse, at personer der er udsat for ’personfarlig kriminalitet’, såsom trusler, vold, forsøg på vold, chikane eller ubehagelige tilråb, er faldet i de socialt udsatte boligområder til 11,6 procent i 2018 –modsat 14,3 procent i 2014 (Rigspolitiet, 2019).
Det virker heller ikke sandsynligt, at en mere brutal fremgangsmåde overfor grupper af unge vil have en positiv effekt, tværtimod. Og desuden er konkret utrygheds skabende opførsel fra konkrete personer overfor andre allerede ulovlig, og politiet vil kunne gribe ind ud fra gældende lov.
Men regeringen vil netop ikke tage hånd om konkrete sager, men kriminalisere grupper af unge og begrænse deres muligheder for frit at mødes, at gøre ungdommen vant til politistatsmetoder.
Går man videre og overvejer hvordan de problemer der måtte være bedst kan løses, er det påfaldende, at regeringen nærmest planmæssigt skrotter de opbyggende og forebyggende metoder – de bolig-sociale indsatser – samtidig med at man lancerer en konfrontation i boligområderne.
Hvis regeringen reelt ønskede at afhjælpe et problem med unge der opholder sig på gaden i større grupper og rekruttering til bander og kriminalitet kunne de overveje hvilke andre mulighed der er for aktiviteter for børn og unge i boligområderne, og sikre at der er noget mere fornuftigt og spændende at give sig til end at blive rekrutteret til en bande.
Tværtimod har regeringen gjort det modsatte – parallelt med lanceringen af ’tryghedspakken’ har de skruet ned for de boligsociale indsatser.
Da Folketinget besluttede at tage af lejernes penge i Landsbyggefonden til at finansiere nedrivninger af boliger som følge af ghettolovene, beskar man også det beløb man tidligere havde sat af fra samme fond til bolig-sociale indsatser. Og de er ikke blevet dækket ind med penge andre steder fra.
Det vi ser med udspillet fra regeringen er ikke problemløsning, men endnu et tiltag mod de almene boligområder, og især mod de unge og deres ret til at forsamles. Endnu engang bruges racismen som metode til at sætte kiler ind mellem grupper i befolkningen, så der kan gennemføres en rasering af lejeboliger der er til at betale til fordel for privatisering af boligmarkedet, mens unge kriminaliseres.
Se de ændringer af straffeloven, som forslaget vil kræve
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven
Forslaget er henvist til udvalg, og datoer for 2. og 3. behandling er endnu ikke fastsat
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
