Finanskapitalens kup ved præsidentvalget i USA 2020

Finanskapitalen begår kup mod Donald Trump og det borgerlige demokrati i forklædning af anti-racistisk og anti-fascistisk retorik. Og Demokraternes identitetspolitik omfavner borgerretsbevægelser.

Af Frank Johannesen
– indlæg i APK’s kongresdebat 2021

Ifølge den materialistiske historieopfattelse er produktionen og udvekslingen af dens produkter grundlaget for enhver samfundsorden. (1)

Fra 2010, dvs. lige efter finanskrisen, til 2020 er der sket store magtforskydninger i den herskende klasses produktion i USA. I 2010 var verdens 10 største virksomheder målt på markedsværdi fordelt på olie- og energiselskaber, Tech-virksomheder i Silicon Valley og bankerne i Wall Street. Exxon Mobil (USA) og Petro China var suverænt de største virksomheder, mens Apple og Microsoft var 3. og 5. største virksomhed.

Billedet er helt forandret i 2020: Techgiganterne er afgørende gået i front og udgør 8 ud af verdens 10 største selskaber, hvoraf 5 amerikanske topper listen fordelt efter størrelse: Apple, Microsoft, Amazon, Google og Facebook. De to resterende VISA og Berkshire Hathaway (Warren Buffet) er finansselskaber, som er tæt knyttet til techgiganterne. Apples markedsværdi var 1.981 milliarder dollar i 3. kvartal 2020, hvilket var mere end 5 gange større end det største selskab i 2010 (Exxon Mobils markedsværdi var på 368 milliarder i 4. kvartal 2010). (2)

De tre store amerikanske finansgiganter Black Rock, Vanguard og State Street har en afgørende ejerandel og dermed indflydelse på nævnte fem techgiganter samt på finansinstitutioner, militærindustrien, medier, energi og Big Pharma. Der sker således på blot 10 år en voldsom magtkoncentration og monopolisering af ejerskabet til de største kapitaler, der ejes af en stadig mindre gruppe af finanskapitalister. Og det giver magt over det politiske liv i USA. Black Rock er f.eks. forvalter af obligationshandelen i USA’s nationalbank (Federal Reserve) og Den Europæiske Centralbank.

Nedlukning af samfundet under covid-19 har ramt arbejderklassen og de små og mellemstore virksomheder hårdt. Arbejdsløsheden er steget til godt 25 % af arbejdsstyrken og mange millioner lejere risikerer at blive sat på gaden med en svimlende huslejegæld. Og flere hundrede tusinde små og mellemstore virksomheder er gået konkurs og flere hænger i en tynd tråd. Diverse hjælpepakker har ikke bremset nedgangen, og det vil den nye hjælpepakke på samlet 1.900 mia. dollar sikkert heller ikke.

Arbejderklassens forringede levevilkår under coronakrisen står i skærende kontrast til, at milliardærerne samlet set aldrig har øget deres formue så meget som i 2020, nemlig med 1.000 mia. dollar. Bare en virksomhed som Apple har en formueværdi, der er større end hele ovennævnte nationale hjælpepakke.

I 1919 holdt Lenin en forelæsning på Sverdlov universitetet, hvor han præciserede: ”En af de mest demokratiske republikker i verden er Amerikas Forenede Stater, men intet sted kommer kapitalens magt over hele samfundet til udtryk så brutalt og med så utilsløret korruption som i Amerika. Når kapitalen først eksisterer, hersker den over hele samfundet. Ingen demokratisk republik og ingen valgret kan rokke ved det forhold.” (3)
Også en ganske præcis karakteristik af forholdene i USA 2021. Og ingen præsident kan ændre ved det forhold.

Donald Trump var ikke finanskapitalens foretrukne kandidat ved præsidentvalget i 2016
Den nye dominerende kapital i 2020 var allerede den dominerende i 2016, hvorfor det for finanskapitalen var en ”fejltagelse”, at Donald Trump blev valgt som præsident. Hillary Clinton var absolut finanskapitalens foretrukne kandidat. Hun havde bortset fra nyhedskanalen Fox News alle toneangivende medier, Techgiganterne, det militærindustrielle kompleks samt alle efterretningstjenester FBI, NSA, CIA m.fl. på sin side.

Så da Wikileaks afslørerede, at Hillary Clinton og hendes stab i Demokraternes Nationalkomite DNC konspirerede mod Bernie Sanders valgkampagne, der var populær blandt Demokraternes unge støtter, igangsattes en løgnagtig modoffensiv ud fra devisen, at det bedste forsvar er et angreb.

Nu startede svindelnummeret Russiagate, hvorefter Wikileaks skulle have fået afsløringerne fra russiske myndigheder og præsident Putin, som Trump samarbejdede med. Og USAs efterretningstjenester konkluderede, at russiske myndigheder modarbejdede Hillary Clintons præsidentvalgkampagne med cyberangreb og løgnehistorier plantet i sociale medier.

Til trods for den omfattende smædekampagne vandt Trump valget i 2016, fordi han var i stand til at få opbakning fra sin vælgerbase hovedsageligt fra arbejderklassen og små selvstændige erhvervsdrivende.

Særligt arbejderne blev i de 8 år Barack Obama var præsident rasende og frustreret over den nyliberale politik, der har skabt stigende ulighed og forringelser af deres levevilkår med arbejdsløshed, fattigdom, galopperende husleje- og boligpriser og ringe adgang til sundheds- og uddannelsessystemet. Denne nedgang skete, mens de transnationale virksomheder i globaliseringens og profittens navn flyttede til udlandet, specielt til Kina og dermed forsvandt arbejdspladser fra landets egne arbejdere.

Samtidig fortsatte han de ulovlige angrebskrige under banneret ”krigen mod terror”, som hans forgænger George W. Bush indledte mod Afghanistan, Irak, Pakistan, Yemen og Somalia og startede nye krige mod Libyen og Syrien.

Så Obama med sit valgslogan ”Yes, we can” indfriede ikke sine løfter til arbejderne og folkene om bedre leveforhold og stop for krigene, der har skabt humanitære katastrofer i de ramte lande.

Trump italesatte USA’s problemer med populistiske slogans som ”America First” og ”Make Amerika Great Again”, der skulle give håb for et bedre liv for hans vælgerbase.

Men arbejderne blev igen snydt. De amerikanske virksomheder i Kina vendte ikke tilbage, og det var finanskapitalen, der blev tilgodeset af Trumps økonomiske politik og store selskabsskattelettelser.

Han fik heller ikke forbedret forholdet til Rusland, som han havde lovet i valgkampen, og han fik heller ikke afsluttet de endeløse krige, som har dræbt millioner af mennesker byggende på løgne, som han udtrykte det.
Trump administrationen stod nemlig over for en meget stærk modstander: den herskende finanskapital og dens efterretningsorganer, der fra første færd spændte ben for ham.

Efter Trump´s sejr går Demokraterne straks i gang med at få ham væltet
For allerede kort tid efter sin indsættelse i januar 2016 startede den særlige anklager Robert Mueller sin Russiagate-undersøgelse. En undersøgelse der varede indtil 2019, hvor Trump blev pure frikendt. Demokraterne måtte derfor opgive at starte en længe ønsket rigsretssag mod Trump.

Han indsatte den tidligere firestjernede general Michael Flynn som national sikkerhedsrådgiver og som toprådgiver Steve Bannon, som begge mente, det var i USA’s interesse at forbedre forholdet til Rusland og køre en hård linje med handelskrig og sanktioner over for Kina, der var de amerikanske monopolers fjende nummer et. Men allerede 22 dage efter sin tiltræden blev Trump tvunget til at fyre Michael Flynn på grund af kontroverser med FBI i forbindelse med Russiagate.

Ved topmødet i Helsinki i juli 2018 mellem Trump og Putin nåede fjendskabet mellem Trump og de mange efterretningstjenester, medierne og Demokraterne nye højder, fordi han på pressemødet afviste Russiagate, altså havde mere tillid til Putins fortælling end til sine egne efterretningsorganer.

Mens Obama udløste angrebskrige, startede Trump aldrig selv en krig, Tværtimod annoncerede han i sin præsidentperiode flere gange, at han ville trække alle amerikanske tropper ud af Syrien, Afghanistan, Irak og Somalia, hvilket fik hans forsvarsminister Mattis til at tage sin afsked i protest i starten af 2019 over den bebudede tilbagetrækning fra Syrien. Disse troppehjemsendelser blev imidlertid aldrig gennemført, og også den nye kolde krig mod Rusland fortsatte – for finanskapitalens militærindustrielle-medie kompleks underkendte hver gang præsidenten.

Finanskapitalen var også kraftig modstander af, at han uden den sædvanlige diplomatiske etikette behandlede USA’s allierede i Nato og EU som det de er, nemlig USA-imperialismens vasaller.

Omfattende demonstrationer og optøjer sommeren 2020
Ud over Russiagate og rigsretssager var de omfattende demonstrationer og optøjer i sommeren 2020 et stærkt våben for Joe Biden op til præsidentvalget.

I forlængelse af politiets brutale anholdelse af George Floyd i Minnesota juni 2020 opstod omfattende demonstrationer mod politivold og racisme i mere end 700 byer rundt omkring i USA. (4) Nogle var fredelige, men adskillige var voldelige med enkelte døde, mange sårede, hærværk, ildspåsættelser, og plyndringer særligt rettet mod hvide og asiater. De omfattende ødelæggelser var hovedhistorier i lokale medier, men blev fortiet og skjult i de toneangivende landsdækkende medier. Demokraterne udnyttede situationen og talte om behovet for en tilbundsgående politireform og deres hoforgan New York Times plæderede for helt at afskaffe politiet, fordi en reform ikke vil hjælpe.

Identitetspolitik svækker arbejderklassen
Borgerretsbevægelser er på afveje, når der bruges ”anti-racistiske” paroler som f.eks. kampen mod ”hvidt overherredømme”, der afleder bestræbelserne for enhedsaktioner for alle, om de er sorte, brune, hvide eller gule.
Og når Demokraten Kamala Harris, nu vicepræsident, ønskede at få fængslede demonstranter fra Black Lives Matter og den såkaldte anti-fascistiske bevægelse Antifa løsladt, bør der råbes vagt i gevær. For som tidligere offentlig anklager i Californien har hun været med til at fængsle i hundredevis af sorte ved de racistiske domstole. Så når bevægelser massivt omfavnes af toneangivende medier og Demokraterne, der historisk har stået i spidsen for slaveri og ”hvidt overherredømme”, er der en anden dagsorden, nemlig afsættelsen af den demokratisk valgte præsident.

KPnet 7. januar citerer partiet The American Party of Labor i forbindelse med angrebet på kongressen 6. januar: ”Vi fordømmer dagens fascistiske angreb på basale borgerlige demokratiske rettigheder. Dagens skamløse vaklende højrefløjs aktion og politiets meget bløde gensvar understreger nødvendigheden af at arbejde for at organisere arbejderklassen i hver eneste by mod højrefløjens had mod immigranter, sorte, kvinder og LGBTQ og andre. Denne organisering kan ikke i lyset af den voksende fascistiske bevægelse sætte sit håb til det demokratiske parti eller en valgreform-bevægelse.”

Men at ”organisere arbejderklassen i hver eneste by mod højrefløjens had mod immigranter, sorte, kvinder og LGBTQ” er ikke hovedsagen i konflikterne i USA i dag. Det er reaktionær identitetspolitik. Hovedopgaven er derimod at organisere arbejderne og folkene mod finanskapitalens udplyndring af alle arbejdere uanset køn, race eller identitet. Og finanskapitalens repræsentanter gør faktisk en dyd ud af at fremstille sig som inkluderende, tolerante og multikulturelle, da det passer dem fint at have en ”racekonflikt” og andre identitetskonflikter i stedet for en ”klassekonflikt”.

Helt i identitetspolitikens ånd kan Joe Biden stolt proklamere, at han har sammensat det mest mangfoldige kabinet nogensinde, med blandt andet den indfødte amerikaner og medlem af Repræsentanternes hus Deb Haaland til posten som indenrigsminister og transkvinden Dr. Rachel Levine til vicesundhedsminister. Sidstnævnte blev under en høring i Senatet 25. februar udspurgt af den republikanske senator Rand Paul, om hun vil tilsidesætte forældres ønske om at give børn pubertetsblokkere, kønshormoner eller amputationskirurgi af bryster. Hun nægtede at svare på spørgsmålet.

Finanskapitalen: Joe Biden skal vælges som præsident
Med finanskapitalens støtte fik Biden væsentlig større kampagnedonationer end Trump.
Et af Trumps store aktiver i valgkampen skulle være afsløringen af Joe Biden og hans søn Hunter Bidens korruptionssager i Ukraine i kølvandet på det CIA orkestrerede kup mod den demokratisk valgte præsident Yanukovych i februar 2014.

Men de toneangivende medier lagde et røgslør hen over sagen, så den ikke fik offentlig opmærksomhed.

En aflægger til historien viser, hvor følsom denne sag var, og hvor systematisk opbakningen til Joe Biden i medierne var. For den amerikanske journalist Glenn Greenwald, forlod det ”progressive” medie Intercept, som han selv var med til at stifte, fordi han fik afvist en afslørende artikel om korruptionssagen lige inden præsidentvalget i november. Han er kendt for sit samarbejde med den tidligere CIA-agent og NSA ansatte Edward Snowden, der gennemgribende har afsløret den amerikanske efterretningstjenestes kriminelle masseovervågning.

Samme taktik som ved Russiagate blev brugt igen og første rigsretssag blev rejst i december 2019, hvor Trump kom på anklagebænken for at have lagt pres på den ukrainske præsident Zelensky i ovennævnte
korruptionssag. Sagen endte som et mediestunt i Senatet, der frikendte præsidenten.

Valgmaskinerne er usikre og har tidligere været under anklage for manipulation, særligt ved valget af George Bush ved præsidentvalget i 2000, hvor Højesteret til sidst udnævnte ham som vinder.
Der blev påvist flere uregelmæssigheder i valghandlingen, som domstolene systematisk afviste at behandle.
Så hans tirader om manipulerede valgmaskiner og anden valgsvindel kan være plausible.
Biden blev erklæret som vinder med 81 mio. stemmer, mens Trump fik 74 mio.

Kuppet mod Trump
Demokraterne kalder angrebet 6. januar på Kongressen for et kup, fordi Trump blandt sine støtter har ”opildnet til oprør” og de triumferer over, at ”den racistiske anti-demokrat” har afsløret sig som kupmager mod en lovlig valgt præsident. Alle toneangivende medier i USA og resten af Vesten følger trop.

Netavisen Arbeit Zukunft (KPnet 14. januar) kalder angrebet for et fascistisk angreb på grundlæggende borgerlige-demokratiske rettigheder, objektivt højforræderi og et mislykket kupforsøg.
Også Black Lives Matter kaldte angrebet for et kupforsøg (KPnet 7. januar).

Angrebet på Kongressen i Washington er efter alt at dømme ikke et Trump-kup, men derimod et planlagt False Flag angreb gennemført af konspiratoriske elementer i staten, som det historisk skete ved Rigsdagsbranden i 1933, 9/11, episoden i Tonkinbugten 1964 under Vietnam krigen og Operation Northwoods i 1962, stoppet af præsident John F. Kennedy, for bare at vælge nogle få skelsættende kriminelle False Flag angreb.

For hvorfor skulle Trump ødelægge det, der skulle have været hans store dag den 6. januar i Valgmandsforsamlingen i Kongressen. Her havde flere republikanske kongresmedlemmer hver fået bevilget to timer i forsamlingen for at dokumentere omfattende valgsvindel, der havde forhindret Trumps sejr. Den aflyste debat knuste Trumps sidste håb om fire år mere i Det Hvide Hus.

KPnet 7. januar antyder selv, at elementer i staten kan være involveret, for Pentagon erklærede dagen før angrebet, da de blokerede for, at Nationalgarden kunne træde til om nødvendigt: ”Vores langsigtede fokus er, at politiets og statens egne styrker må klare civile uroligheder.” Og Arbeit Zukunft (KPnet 14. januar) bemærker også en mistænkelig passivitet: ”De såkaldte sikkerhedsstyrker (politi, Nationalgarden) vidste nøjagtig, hvad der kom, men lod i første omgang angriberne gøre deres” og videre ”Hvad alle kritiske iagttagere så komme efter Trump selv beordrede masserne til Washington, det så sikkerhedsstyrkernes ledere med sikkerhed også. Men de foretog sig bevidst intet. De behandlede oprørerne med fløjlshandsker.”

Lederen af Repræsentanternes Hus Demokraten Nancy Pelosy er blevet kritiseret for ikke at have indkaldt Nationalgarden.

Den manglende beskyttelse af kongressen står i skærende kontrast til indsættelsen af Joe Biden den 20. januar, hvor området omkring Kongressen blev omdannet til en krigszone med 25.000 soldater fra Nationalgarden og flere tusinde lokale betjente.

En Antifa-aktivist John Sullivan er blevet arresteret på baggrund af en video, der viser, hvordan han formaner og tilskynder Trump-støtter til at trænge ind i Kongressen og overmande politiet. Og hvorfor gør han det som anti-Trumpaktivist? (5).

Og angrebet gav Demokraterne et kærkomment påskud til at starte rigsretssag nr. 2. Dens formål var at få ham dømt for forfatningsbrud, så han ikke kan genopstille til præsidentvalget i 2024. Også denne sag faldt til jorden efter et bizart skuespil i Senatet.

Sidst men ikke mindst kom angrebet som et kærkomment påskud til at lukke Trumps konti til Facebook og Twitter (der de sidste måneder før valget var blevet censureret) og dermed stoppe hans mulighed for at kontakte sine 88 mio. følgere på Twitter. Techgiganternes tjenere Demokraternes vildeste drømme gik hermed i opfyldelse.

Det er dette overgreb mod den siddende præsidents ytringsfrihed, der er kuppet.

Facebook benyttede samtidig lejligheden til at lukke den tidligere republikanske præsidentkandidat og senator Ron Pauls konto for overtrædelse af deres ”interne standarder”. Han driver Ron Paul Institute for Peace and Prosperity, der er kritisk over for USA’s krige og Covid-19 lockdowns. Hans blog giver plads til Robert F. Kennedy jr., der har fået lukket sin instagramkonto på grund af kritiske artikler om Covid-19 vacciner.

Censur og nye terrorlove på vej?
Glenn Greenwald påpeger, at den eskalerende censur er en trussel mod den amerikanske forfatning. Han advarer om, at Bidenadministrationen overvejer nye ”anti-terrorlove”, der f.eks. vil kriminalisere ”opildning til oprør”, fortællinger om ”valgsvindel til fordel for Biden” og ”løgne om Covid-19 vacciner”. Flere Twitter-konti, der ”underminerer troen på Nato” er allerede blevet lukket. Det næste kan blive tvangslukning af medier, der er kritiske over for magthaverne.

En kongreskomite bestående af Demokrater vil den 25. marts afholde en høring med Twitters Jack Dorsey, Facebooks Mark Zuckerberg og Googles Sundar Pichai, som vil fokusere på ”misinformation og desinformation som forpester netplatformene”. Det korte af det lange er, at staten/Techgiganterne vil bestemme, hvad der er sandt eller falsk og hvad som er tilladt mening eller hvad som ikke er det.

Ingen har beskrevet en sådan udvikling tydeligere end Lenin. Han slår fast, at ”det rene demokratis” forsvarere viser sig i praksis at være forsvarere af det mest beskidte og korrupte system, som giver rigmænd magten over massemedierne. De viser sig at være folkebedragere, som med plausible, kønne og helt igennem falske ord afleder folket fra den konkrete historiske opgave at befri massemedierne for deres slavebinding til kapitalen.” (6)

Det er en præcis karakteristik af Demokraternes censurtiltag og finanskapitalens massemedier (Twitter, Facebook, Instagram, YouTube, nyhedskanalen CNN og aviserne New York Times, Washington Post m.fl.)
Lenin slår således fast, at massemedierne først kan blive frie, når folket via en socialistisk revolution har løst den historiske opgave at befri medierne fra deres slavebinding til kapitalen.

Finanskapitalen og fascismen
I sin beretning aflagt den 2. august 1935 på Kommunistisk Internationales 7. verdenskongres i Moskva gav Georgi Dimitrov en præcis beskrivelse af fascismens offensiv. Her erklærer han, at det er en stor fejl at ”undervurdere den betydning de skærpede reaktionære forholdsregler, der for øjeblikket tages i det borgerlige demokratis lande, har for oprettelsen af det fascistiske diktatur.” Og han præciserer, at ”fascismen er finanskapitalens egen magt. Den er organiseringen af den terroristiske undertrykkelse af arbejderklassen og den revolutionære del af bønderne og intelligensen.” (7)

Det er i øjeblikket ikke militante højregrupper som Proud Boys, Boogaloo Boys og lignende grupper som hjælper finanskapitalen med at indføre censur og terrorlovgivning, men derimod kræfter i staten, dvs. efterretningstjenesterne i samarbejde med Bidens reaktionære kabinet i Det Hvide Hus.

På baggrund af demonstrationerne og optøjerne sidste sommer og angrebet på Kongressen er det rimeligt at antage, at Black Lives Matter og Antifa er infiltreret af sådanne kræfter i Staten. Det er derfor mere nærliggende at antage, at sidstnævnte grupper kan fungere som stormtropper, i en tilspidset politisk situation, hvor finanskapitalen ikke kan opretholde sin magt med det borgerlige demokrati.

Derfor er der er behov for, at arbejderklassen og alle progressive kræfter i USA etablerer en enhedsfront mod finanskapitalen, der uhæmmet udplyndrer arbejderklassen samtidig med, at de borgerlige rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed begrænses og overvågning og ”ny national kamp mod terror” intensiveres. Det er her fascismens rødder ligger gemt, og som kun en enhedsfront kan stoppe.

Noter
1) Friedrich Engels. Anti – Düring, Sputnik København/Progres Moskva 1984, s. 292
2) Milliardærenes revolusjon | steigan.no
3) Lenin. Udvalgte værker, Forlaget Tiden 1984, Bind 13, s. 46
4) Dødsårsagen er omtvistet, se
Breaking News—New York Times Caught In Massive Deception
5) Man who shot video of fatal Capitol shooting is arrested, remains focus of political storm
6) Lenin. Udvalgte værker, Forlaget Tiden 1983, Bind 11, s. 212
7) Georgi Dimitrov. Enhed i arbejderklassen, Forlaget Tiden 1982, side 96f

Den 11. marts 2021
Frank Johannesen