Texas blackouts – når strømmen bliver privatiseret

En sjælden vinterstorm nåede i sidste uge ned til Texas i USA, og det fik en hel stribe kraftværker til at bryde sammen, fordi kølevandet frøs. Det førte til at staten indførte rullende blackouts midt i kulden, og efterlod flere millioner uden strøm det meste af dagen.  Strømsammenbruddet i Texas er et skræmmeeksempel for os – for det er netop det system af privatiseret infrastruktur, som EU vil indføre overalt.

Statens rullende blackouts midt i kulden betød at der samtidig manglede både varme og vand. De der havde strøm kom til gengæld til at betale en ekstrem overpris.

Efter en uge med frostvejr er strømmen stadig ikke tilbage alle steder i Texas, og vandforsyningen er i mellemtiden blevet ødelagt eller forurenet så vandet skal koges. At energiforsyningen bliver slået ud af en snestorm, var allerede forudset da en lignende hændelse skete i 2011. Det førte dengang til at der blev gennemført omfattende analyser af problemerne, og der kom en lang rapport med anbefalinger til forbedringer af infrastrukturen. De anbefalinger blev bare aldrig ført ud i livet, da det kun blev til anbefalinger til frivillige forbedringer  til den private energisektor.

Strømmen i Texas kører adskilt fra resten af USA og Mexico, og både ledningsnettet og kraftværkerne er på private hænder, og prisen på strøm bestemmes fra sekund til sekund gennem en form for auktioner. Det betyder at der er kroniske problemer på alle tidspunkter af året med at sikre stabil og billig strøm, og det rammer især de fattige kvarterer.

Problemet er bl.a. at en del kraftværker kun bruges ved spidsbelastning, og det forekommer normalt kun om sommeren når mange har aircondition kørende. Kul og atomkraft står for den største del af elproduktionen i delstaten udenfor højsæsonen, mens de såkaldte peaker plants, der hovedsageligt er på naturgas, holder lukket og står ubemandede fordi der som regel ikke er noget salg.

Kul- og atomkraft kraftværker fik problemer med kulden, bl.a. fordi kølesystemer og instrumenter frøs til. Samtidig tog det tid at få folk på arbejde på naturkraftværkerne, det er ofte en længere proces at starte et kraftværk op når det har stået stille siden sommervarmen. Derefter vidste det sig at der ikke var tryk nok på naturgassen til at både kraftværker og varmekunder kunne få forsyninger. Det kolde vejr betød simpelthen en begrænsning af forsyningen fra naturgasbrønde og distributionsnet. Forsyningerne måtte prioritere varme i boliger, hospitaler, skoler, ældrepleje faciliteter. Og strømproduktionen måtte ligeledes prioritere samfundstjenester.

Naturgas kraftværker er i forvejen relativt dyre at starte op, og naturgaspriserne steg også i takt med at temperaturerne faldt. Ejerne af værkerne var derfor ikke villige til at starte op, selvom vejrudsigten trak op til storm, uden der var garanti for en mindste pris og sikkerhed for langsigtede leveringskontrakter.

Et katastrofeår for den fattige befolkning

Vinter sammenbruddet kommer blot som det seneste af en række naturkatastrofer i sydstaten. Corona-pandemien har ramt de fattige tæt befolkede områder hårdt, og har sat økonomien i stå. To gange i 2020 er Texas blevet ramt af orkaner, der har medført massive oversvømmelser. 58 har mistet livet direkte som følge af kulden.

Fri markedskapitalisme for fuld udblæsning, betyder kort sagt at der aldrig vil være kraftværker nok der er klar til at køre, der er ingen reserve margin eller en nødplan. Her tæller alene prisen pr KWh. Og den dikterer at der først er et overskud når behovet (efterspørgslen) er så stor at der må indføres rullende blackouts. Intet er lært siden Enron skandalen rullede hen over Texas for snart 20 år siden.

Naturligvis er det lige nøjagtig samme pilrådne model som EU og Danmark tilstræber at indføre. Al samfundsvigtig infrastruktur skal sælges til privatkapitalistiske foretagender, så der kan tjenes penge i stedet for at sikre forsyninger.