Medicinproduktion for folkesundhed eller profit?

Corona-pandemien hærger, og vaccinen er udviklet. Godt for det. Nu er kampen om profitten så også gået ind i en ny fase. Hvor kan medicinindustrien tjene mest? Det kommer nok ikke som en overraskelse, at der er ca. 20 industrialiserede lande, der aftager mindst 90% af den eksisterende vaccine. Er det mon af egennyttige humanitære grunde, eller handler det mon om, hvor profitten kan hentes?

Af Karsten Jonassen, APK

Corona-pandemien har bragt forskning i vaccineudvikling helt frem på første række, når det handler om opmærksomhed og omtale. Det er meget forståeligt, eftersom vejen ud af corona-tunnelen går via effektive vacciner, som redder liv.

Forskerne har været meget hurtige, og medicinalindustrien har næppe før fået så positiv omtale. Det er da også positivt, at der tilsyneladende kan udvikles en vaccine på så forholdsvis kort tid. Der er ifølge de fleste medier blevet udvekslet resultater på kryds og tværs for at fremme udviklingen, men meget tyder også på, at en del af forskningen er foregået med tæt nedrullede gardiner.

Det handler jo ikke bare om menneskeliv, men i langt højere grad om penge, – rigtig mange penge. Det er en kendt sag, at medicinalindustrien meget effektivt udnytter sine muligheder for at skovle penge ind på sygdomsbekæmpelse. Der afsættes ikke meget på forebyggelse, da en alt for god forebyggelse ville rive tæppet væk under industrien.

Medicin er efterhånden blevet det helt store mantra i en verden med stress, skadelige kemikalier og ofte ret dårlige levevilkår. Der er ikke noget galt med medicin som sådan. Problemet opstår først, når medicin bliver gjort til selve løsningen. Medicin er godt, når det kan være med til at forbedre en akut situation, men det er endnu bedre, hvis man i langt højere grad prioriterede at forebygge de situationer, hvor medicin ofte bliver brugt til at dulme symptomerne. For at nå derhen er det absolut nødvendigt, at al produktion ikke foregår for at tjene penge, men for at skabe gode livsbetingelser for alle.

Nu er corona-pandemien her, og vaccinen er udviklet. Godt for det. Nu er kampen om profitten så også gået ind i en ny fase. Hvor kan medicinindustrien tjene mest? Det kommer nok ikke som en overraskelse, at der er ca. 20 industrialiserede lande, der aftager mindst 90% af den eksisterende vaccine. Er det mon af egennyttige humanitære grunde, eller handler det mon om, hvor profitten kan hentes? Man kunne i sin umådelige naivitet forestille sig, at ”opskriften” på vaccinen blev lagt ud til almindelig afbenyttelse, så mange andre lande kunne sætte gang i egenproduktion. Fik jeg sagt umådelige naivitet?, – det gjorde jeg vist. Så langt rækker det humanitære sindelag på direktionsgangene i medicinalindustrien ikke.

Pfizer-Biontech, som leverer det meste vaccine i Danmark, har for nyligt reduceret antallet af doser, så vaccinationsprogrammet kan trække lidt ud. Der bliver spillet med musklerne, og forklaringen er dobbelt: Dels skal firmaer omlægge produktionen netop nu, dels hiver det danske sundhedspersonale for mange doser ud af hver flaske. Det sidste går ud over profitten, og den går sgu ikke. Firmaet siger, at man gør, hvad man kan for at følge med. Prisværdigt, men så læg dog recepten ud, så andre kan bidrage.

Herhjemme har børnenes statsminister i sin store visdom luftet tanken om statslig vaccineproduktion. Det lyder som en fremragende ide, da det vil gøre danskernes sundhed mindre afhængig af private selskabers lyster og profithunger. Måske skulle statsministeren have været mere visionær, dengang da hun stemte for at sælge Statens Serum Instituts vaccineproduktion til et saudiarabisk selskab. Thorning-regeringen med Mette Frederiksen fik den geniale ide, satte det til salg, og Løkke-regeringen fik det solgt i 2016 for den utroligt gigantiske sum af 15 millioner kroner. Så var man da heldigvis af med endnu et offentligt selskab, som kunne blive en kilde til privat profit og sundhedsstyring.

Det imponerende salg til 15 millioner kroner viste sig at blive en lige så dårlig forretning som salget af Dong og adskillige andre offentligt ejede udsalgsvarer. Og det blev elendigt på flere felter. Dels blev en offentlig dansk vaccineproduktion umuliggjort, dels løb omkostningerne ved den langvarige salgsproces op i 1,5 milliarder kroner. Ja, der står milliarder! Det var da helt tydeligt en offentlig win-win-situation. Er de politikere, der besluttede dette tåbelige salg blevet stillet til ansvar? Overhovedet ikke.

Læs også:

Sverige indstiller betalinger til Pfizer

Vestens vaccine-egoisme er en trussel mod folkesundheden