I dag vil Biden få overdraget embedet i Det Hvide Hus efter fire år med Trump. Mange tror en ond drøm nu er ovre. For arbejderklasen og de fattige i USA, eller for de mange rundt på kloden der er på flugt fra imperialismens krige vil en ny amerikansk præsident ikke betyde bedre tider. På mange områder og i mange lande, vil krisepolitikken og militarisering fortsætte uanfægtet.
Biden administrationen bliver i dag indsat, under en usædvanlig dobbelt nedlukning i den amerikanske regeringsby. Med 4000 dødsfald om dagen i USA, relateret til den fortsatte coronapandemi, er de fleste stater i en form for undtagelses tilstand, hvor store forsamlinger anbefales aflyst. På den anden side har begivenhederne den 6. januar, hvor spidsen af en stor demonstration af Trump-tilhængere lykkedes med at trænge ind i Kongressen, betydet at der er udkommanderet i tusindvis af politi og styrker fra Nationalgarden. Det betyder at de eneste tilhørere der vil være fysisk tilstede vil være et gigantisk opbud af statens magtapparat, tungt bevæbnede folk i uniformer. Hele indsættelsen kommer til at virke som et land der er på vej i krig. Men krigen har allerede kørt længe og den er ikke mindst rettet mod USAs egen arbejderklasse.
Dagen skulle ellers være det borgerlige demokratis festdag. Efterårets valg havde den højeste valgdeltagelse i amerikansk historie, og Trump fik flere stemmer end da han vandt over Clinton i 2016. Og det på trods af det sidste år er gået med coronapandemien.
Men Biden fik flest stemmer og vandt valget. Selvom pandamien sikkert var med til at sikre Biden flertallet, fik hans kampagne også langt flere kæmpe donationer fra monopolborgerskabet end Trumps.
Efter indsættelsen vil det hurtigt stå klart, at Biden hverken kan eller vil ændre noget grundlæggende for de forgældede, de arbejdsløse eller de hjemløse. Det første der vil ske er at valgløfter ”glemmes” og befolkningen ignoreres, nu da den har stemt gider ingen længere lytte til problemerne og kravene fra gulvet. Til gengæld vil krisepolitikken fortsætte.
“USA – det bedste land, af alle nationer i hele verdenshistorien”
Trump brugte sin sidste tale som præsident til at fremme den populistiske forestilling om America First, som han også blev valgt på. Fortællingen om landet som den vigtigste nation i verdenshistorien, der nu trues af indre fjender der har mistet troen på USA’s storhed.
Trump fortsatte også sin ”Fake News” linje, og de store sociale medieplatforme, der de seneste år har skovlet penge ind på at fremme Trumps populistiske propaganda, og Trumps valgkampe, fik at vide at de var uamerikanske. Det skyldes, at de store IT giganter som Facebook, YouTube og Twitter har indført censur overfor præsidenten de seneste uger. En hyklerisk skinmanøvre i forsøget på at undgå retsforfølgelse for deres rolle i blodsudgydelserne i parlamentet den 6. januar.
Der er ingen som helst tvivl om at både Trump og IT giganterne har blod på hænderne i deres medvirken til at fremme reaktionens propaganda.
Trump’s sidste tale som præsident var samtidig en slags program for at fortsætte en patriotisk bevægelse, der tror på at USA er Guds eget land, med en mission om at styre hele verden. De fleste af hans følgere fra de fattigste dele af USA er desperate, og følger alene med fordi der også bliver talt om at skaffe arbejdspladser og brød på bordet.
Den økonomiske krise
I begyndelsen af januar kom der nye tal fra USA der viste at det på ingen måde går så fantastisk i Guds eget land. Arbejdsløsheden er igen stigende, og den økonomiske krise er langt fra overstået. 10 millioner job er forsvundet i løbet af 2020, og i de officielle tal angives den amerikanske arbejdsløshed i december 6,7 procent.
Regnes arbejdsløshed som alle der søger efter et arbejde, men ikke kan finde et der giver en løn man kan leve af, så er arbejdsløshedsprocenten i USA i gennemsnit over 25 procent. Det har været tendensen i en årrække, også under Bush jr. og Obama administrationen. Men situationen løses ikke, i stedet udnyttes den udbredte fattigdom og arbejdsløshed, til at trykke lønninger og arbejderrettigheder.
For kapitalen virker systemet fantastisk, desperate arbejdere slås først og fremmest for at beholde deres arbejde, også selvom det er til en dårlig løn. Virksomhederne høster gigantiske profitter, uden at skulle tænke på at arbejderne i produktionen eller på deres lagre bliver slidt ned, og underbetalt. Der står altid en ny arbejder klar for de der falder fra.
Der er en direkte sammenhæng mellem hvor mange milliarder dollars som de rigeste mennesker hver eneste dag kan se rulle ind på bankbogen, og hvor lidt arbejderne får andel i det overskud de producerer. Ulighed bliver ikke løst ved indsættelsen af Biden, lige så lidt som det blev løst af Obama.
Fattigdom har været udbredt og voksende i USA, uanset administrationen. Og det er kun accelereret de sidste 12 år siden boligboblen sprang. 50 procent af den voksne befolkning i USA lever for under 125.000 kr. om året. Coronapandemien har kun været med til at skærpe situationen.
Det er baggrunden for at Trumps populistiske program kunne sikre så relativt stor opbakning. Og det er også på den baggrund at man skal forstå hvorfor borgerskabet i alle kapitalistiske lande forsøger sig med antikommunistisk hetz og forsøger at splitte arbejderklasen, og bekæmper dens organisationer.
Det at Trump har brugt tiden efter valget til at mobilisere sine vælgere til kamp mod Biden er en del af denne splittelses- og anti-arbejderkampagne. Præsidentvalg er først og fremmest en kamp i borgerskabet om hvilken fraktion der skal regere. Det er kun i begrænset omfang et slagsmål som arbejderklassen har nogen interesse i. Det holder dog hverken borgerskabets fraktioner eller medier tilbage i deres forsøg på at organisere og mobilisere en bevægelse, der kan støtte det ene eller andet luftkastel. Blot for øjeblikket efter valget at undsige dem.
Vejen frem for at overkomme splittelse og svagheder
Der er ingen tvivl om at det rådne system kører videre pga af svagheder og splittelser i arbejderbevægelsen. Et af de store problemer er at enkeltsager bliver gjort til den eneste ledetråd i politik, mens kampen for at organisere en enhed glemmes. Der er naturlige grunde til at mange kaster sig ind i en støtte for henholdsvis demokraterne eller republikanerne. Men opgaven må være at skabe forståelse for, at hverken demokraterne eller republikanernes, eller herhjemme blå eller ’rød’ krisepolitik duer. Det er grundlæggende den samme, og at en anden politik, arbejderklassens politik, og et kæmpende og revolutionært alternativ til de to parlamentariske blokke må opbygges, uden for parlamentet, selvom det også kan have parlamentariske tråde.
De seneste års historie i USA har vist, at bag kapitalismens stadig tyndere demokratiske facade, lurer fascismens fare. Arbejderklassens kraft er svaret der blæser i vinden. Det er i arbejderklasens hænder at fremtiden formes, og det er gennem en stærk international solidaritet at imperialismens krigs- og kriseplaner kan standses og brydes ned. Sammen må vi gå til modstand mod kapitalismen og imperialismen, og vise at klassekampen og solidariteten forener igennem praksis.
Læs også
Hvad er det der sker i USA?
KPnet 14. januar 2021
USA forsøger at redde den demokratiske maske
KPnet 7. januar 2021
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
