Hvad er det der sker i USA?

Højreekstremister stormede Capitol i Washington, fem mennesker døde. Hvad er situationen i USA ved magtskiftet mellem Trump og Biden? Den tyske netavis Arbeit-Zukunft analyserer i artiklen her USA-imperialismens aktuelle bestræbelser på at styrke sin magt – ‘to make America great again’. Det amerikanske borgerskab foretrækker nu Joe Biden i spidsen for den bestræbelse fremfor Trump. Aktuelt forsøger det amerikanske styre, at lægge afstand til en situation hvor det borgerlige demokrati krakelerede og renvaske det imperialistiske og voldelige USA gennem en rigsretssag mod præsident Trump. Hvad kommer USA-imperialismens desperate kamp for overlevelse til at betyde for verdens arbejdere og folk?

Af Arbeit Zukunft

Trump har indtil videre spillet ud med sine sidste kort med had, agitation og vold. Det mislykkes for øjeblikket. Voksende dele af hans eget parti siger fra overfor ham, fordi han for åbenlyst ødelægger den amerikanske verdensmagts demokratiske facade, og fordi hans kurs ”Make America Great Again” mislykkes. Men Trump har indtil slutningen den 6. januar 2021 støttet sig på fascistiske kræfter og sammen med disse gennemført et fascistisk angreb på grundlæggende borgerlige-demokratiske rettigheder i USA, et historisk omend mislykket kupforsøg. Vi fordømmer kraftigt denne fascistiske oprørshandling.

Trump opfordrede personligt massen af tilskuere til at trække hen til Capitol, hvor angrebet startede: Objektivt højforræderi. Men det er selvfølgelig meget usandsynligt, at han skal frygte personlige konsekvenser af dette. At bestræbelserne mislykkedes betyder ikke, at vi har set afslutningen på dette. Trump truer selv med, at dette ”kun er begyndelsen på en lang rejse”. Han eller andre demagoger i hans politiske miljø ønsker at vende tilbage til magten, selvom han for øjeblikket faktisk erkendte sit nederlag mod Joe Biden den 7. januar 2021. Talrige tilhængere fra det republikanske parti er stadig i kongressen! Og viser, hvor knækket og splittet supermagten USA er.

De såkaldte sikkerhedsstyrker (politi, nationalgarden) vidste nøjagtig hvad der kom, men lod i første omgang angriberne gøre deres, blandt dem mange åbne voldelige kriminelle. En politimand døde af sine kvæstelser. Billederne viser få, underlegne politifolk på stedet. Lidt efter lidt kom forstærkninger som præsident Trump endda forsinkede. Men det drejede sig ikke om dårlig forberedelse – i modsætning til udsagn fra politikere eller medier. Hvad alle kritiske iagttagere så komme efter Trump selv beordrede masserne til Washington, det så sikkerhedsstyrkernes ledere med sikkerhed også. Men de foretog sig bevidst intet. De behandlede oprørerne med fløjlshandsker.

I lyset af disse begivenheder, men også i betragtning af utallige skandaler og højreorienterede, fascistiske angreb andre steder, også i Tyskland (Hanau, Halle, NSU-mord, Hamborgs synagoge, Lübke-mord …) må læren drages:

I virkeligheden tjener “sikkerhedsstyrkerne” – hverken i USA eller i de andre “vestlige demokratier”, i de imperialistiske stater, heller ikke i den tyske Forbundsrepublik – til bekæmpelse af eller at holde fascistiske kræfter i skak. Snarere opmuntrer de til det i praksis. ”Sikkerhedsstyrker” tilbyder kun et minimum af modstand mod dem for at bevare statsapparatets “demokratiske facade”. Det var det samme der skete foran og i Capitol i Washington.

“Sikkerhedsstyrkerne” tjener snarere til bekæmpelse af social uro og arbejdernes oprør og til at bekæmpe dem, der ønsker at forberede og organisere dette. Dvs. i stigende grad (!) mod venstreorienterede, mod revolutionære og kommunister, også mod arbejdere, der forsvarer sig i den aktuelle krise, der yderligere tilspidses.

USA, stedet for denne dramatiske konflikt, er alvorligt svækket, ganske vist stadig en verdensmagt, men ikke længere den ubestridte nummer et. Det er der mange tegn på:

• Med hensyn til produktion har Kina i en årrække fortrængt USA fra første pladsen. Kina er nu nummer et. USA er kun nummer et i kraft af sine banker, valutatransaktioner, lån og dets militære magt
• I stormagternes kamp viste Kina sidste år med to slag, hvordan indflydelsen fra den amerikanske imperialisme aftager.
  Den asiatiske frihandelsaftale skabte verdens største frihandelsområde. Japan, Australien, New Zealand, USA’s allierede, der ikke blev afskrækket på trods af truslerne fra Washington, er også med der. I sidste ende er der ikke nogen “loyalitet overfor alliancer” hos imperialismen, men loyalitet overfor ens egen fordel.
  EU, den Europæiske Union indgik også overraskende en frihandelsaftale med Kina – imod USAs udtrykkelige indsigelse! I øvrigt var og er den nye amerikanske præsident Biden imod disse frihandelsaftaler med Kina.
  Trump og Biden er enige: Kina er den farligste konkurrent.
  Kun deres metoder til løsning af “problemet” vil være forskellige.
• USA er militært nummer et, men de har i lang tid ikke været i stand til at sejre, og ubestridt diktere sin vilje. Deres sidste store sejr var ødelæggelsen af ​​tysk fascisme. Men de kunne kun opnå denne sejr i alliance med Sovjetunionen. Sovjetunionen der bar krigens allerstørste byrder og betalte med det højeste antal dræbte. Den Røde Hær påførte den tyske Wehrmacht det afgørende slag. Allerede under Korea-krigen vandt USA ikke længere, men måtte stille sig tilfreds med en deling. I Vietnam måtte USA trække sig ud som besejret. USA besejrede ganske vist Saddam Hussein i Irak, men fik aldrig rigtig landet under kontrol. Både i Libyen og Syrien var USA i stand til at ødelægge landene med dets militære maskineri, men ikke i stand til at vinde.
• USAs rolle som verdensmagt har betydet at USA internt er ved at forbløde. De sociale forhold er for store dele af arbejderklassen og folket katastrofale. Mange mennesker har ingen sundheds-, arbejdsløsheds- eller pensionsforsikring. Titusinder af millioner lever i dyb fattigdom. De voksende udgifter til militæret æder alt socialt. Og da den amerikanske kapital har stort besvær med sine konkurrenter, modtager den enorme statstilskud – åbent eller skjult.
• Denne gradvise tilbagegang har splittet landet socialt, men den herskende klasse søger også desperat efter måder at vende tilbage til sin gamle styrke og er derved dybt splittet.

Efter at Obama, på trods af al demagogi ikke kunne stoppe tilbagegangen, lykkedes det Trump med sin aggressive retorik at samle store dele af bourgeoisiet såvel som folket bag hans program “Make America Great Again”. Men blot efter én valgperiode vendte nogle dele af den herskende klasse, der tidligere støttede ham sig bort fra ham. Twitter, der var et vigtigt medium for ham og hans agitation, stoppede ham pludselig og har nu helt blokeret ham. Fox News, Trumps tidligere Hvide Hus talerør, holdt i den aktuelle valgkampagne afstand og var en af ​​de første til at annoncere Bidens valgsejr. Biden modtog betydeligt flere kampagnedonationer end Trump, hvilket viser, hvem den herskende klasse læner sig mod. Hvor Trump netop havde fremmedgjort vigtige allierede med sin aggressivitet, straffeekspeditioner, told, importforbud – og dermed gjort Kinas dobbelte succes i frihandelsaftalerne i Asien og aftalen med EU mulig.

Nu skal Biden rette op på dette. Et interview med den tidligere amerikanske udenrigsminister Albright i Tagesspiegel er afslørende. Som tidligere udenrigsminister under Bill Clinton støtter hun Biden fuldt ud. På spørgsmålet ”Bliver USA igen verdens førende nation?” svarer hun:

“Ja! Det er præcis, hvad du vil opleve. ” Hun understreger, at USA har brug for EU som en “partner ”. Og til hvad?
”Naturligvis er Kina i fokus for diskussionen…. Jeg er også meget bekymret … hvor fører Silk Road-projektet hen. Det udbreder sig mere og mere og gør Kina stadig rigere og federe.”

Hun meddeler faktisk, at Biden vil intensivere konflikten med Kina yderligere, blot i en alliance med EU i stedet for i konflikt med det. Der er “meget at reparere” mellem EU og USA. Og til sidst siger hun noget vigtigt om Bidens opgave:
”Men enhver ved, at det ikke bliver let. De er forberedt, de ved, at USA skal genopbygges, før det kan genvinde indflydelse i udlandet.”

Altså “Make America Great Again!” – Biden har det samme mål. Den herskende klasse ved, at USA er korroderet, brudt op indefra.

Lenin understregede, at imperialisme betyder, at systemet rådner og bliver et “stinkende sår” (Lenin, Works, bind 33, side 335 – 336, på tiårsdagen for “Pravda”).
Det kan man tydeligt se på udviklingen i USA.

Begivenhederne i Washington er et udtryk for denne forrådnelse og den herskende klasses desperate forsøg på at komme ud af denne krise. Her er den herskende klasse så meget revet i stykker og rådnet, at den kun trækker landet dybere ned i sumpen.

Hverken Trump eller Biden kan bryde kapitalismens og imperialismens økonomiske lovmæssigheder. Begge strategier vil mislykkes på lang sigt. Imidlertid øges faren for, at den endnu eksisterende verdensmagt trækker hele verden ind i hvirvlen af tilbagegang og forrådnelse.

For vores land, for arbejderklassen og folket er dette en stor fare.
I tilfælde af krig mellem stormagterne ville Tyskland og Europa også blive en slagmark. Men alene oprustningen til den skærpede konkurrencekamp har en høj pris. For hvem skal betale, når der skal købes flere våben og gennemføres flere krigsindsatser?

Albright siger klart, at USA har brug for EU og Tyskland i deres kamp for verdensherredømme. Krigsminister Kramp-Karrenbauer (CDU), udenrigsminister Maas (SPD) – de opfordrer begge til en dybere alliance med USA og at påtage sig “mere ansvar”.

Det betyder: Mere oprustning! Flere militære operationer fra Bundeswehr! Hvis verdensmagten USA bløder ihjel i sin vanvittige genoprustning og er ruineret, så vil dette også føre til social nedgang og ruin i vores land. Det er paradoksalt: Hvad der skal skabe ”styrke” ødelægger ens eget land og fører til dets tilbagegang. Og hvis der kommer til et stort krigsudbrud mellem stormagterne USA, Kina, Rusland og EU, så truer det også med undergang.

Det solidariske og det kritiske blik på arbejderklassens situation både i USA og Tyskland viser, hvor enslignende nogle af udviklingerne er. Hvem så ikke i de tilskyndede, voldelige oprørere lighederne med den lokale højrefløj, for eksempel med mange Querdenkere? (en højrepopulistisk strømning i Tyskland o.a.)

Hvor vores broderparti i USA opfordrer til “at organisere arbejderklassens folk i enhver by og fællesskabet mod højreorienteret had mod indvandrere, sorte, kvinder, LGBTQ + “, så opfordrer vi også til solidaritet. Vi lader os ikke indfange af højreorienterede demagoger som Trump – og i Tyskland – Höcke med deres yderst farlige slagord fra Berlin om mere ansvar, mere bevæbning, flere tropper.
Frem for alt ved vi nu af erfaring: Det kan kun forårsage katastrofe for de arbejdende mennesker. Sammen må vi yde modstand og stå op for de arbejdende menneskers vitale interesser

Imod oprustning og krig!

Imod stormagtspolitik!

Her kan man læse interviewet med tidligere USA udenrigsminister M Albright (tysk)

Originalartikel Arbeit-Zukunft:
Was passiert in den USA?