Nyt forslag til epidemilov: Tvangen og undtagelsestilstanden består

Efter den omfattende kritik og modstand, der blev vendt mod regeringens udspil til revision af epidemiloven måtte de i november trække forslaget. De vendte tilbage i december med noget der angiveligt nu var 100% demokratisk og uden tvangsvaccination. Men det er stadig tvang og let adgang til at indføre politisk undtagelsestilstand der er essensen i lovforslaget – som også Enhedslisten denne gang bakker op. Lovforslaget 1. behandles d. 19. januar.

Loven kan se tilforladelig ud i sammenhæng med sygdomsbekæmpelse, men er samtidig en åben og bekvem mulighed for regering og folketing til at indføre politisk undtagelsestilstand, hvor stort set alle former for retsbeskyttelse og borgerlige friheder sættes ud af kraft.

I følge lovforslaget træder nye beføjelser i kraft, hvis der defineres en ’samfundskritisk sygdom’. Og magten til at definere denne ligger entydigt hos regering og folketing. Når det gælder de alment farlige sygdomme ligger kompetencen hos Sundhedsstyrelsen, men når det kommer til at fastslå en en ’samfundskritisk sygdom’ – det der kan udløse de nye magtbeføjelser – fastsættes de af sundhedsministeren, der stadig på en række afgørende punkter gives enevældig magt. Disse forhold er som i det første forslag. I op til 6 måneder kan undtagelsesreglerne være i kraft.

For at tilfredsstille kritikken på Borgen er der i det nye forslag indført en såkaldt ’demokratisk kontrol’ i form af et folketingsudvalg, hvor der skal være flertal for ikrafttræden af de nye regler. Eller, hvis indførelsen betragtes som en hastesag, skal udvalget efterfølgende vurdere beslutningen. Trods inddragelsen af folketinget i beslutningen, kan undtagelsestilstand stadig indføres med henvisning til en sygdom.

Inddragelsen af folketinget gennem udvalget har åbenbart stillet partierne Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet tilfreds. Set fra befolkningens side er det ingen sikring.

Desuden nedsættes en epidemikommission, der i realiteten sammensættes af regeringen Der kan indkaldes personer med sundhedsfaglig viden, men det er ikke et krav at de skal sidde i kommissionen. Indstillingen fra kommissionen vil ikke være bindende, dens funktion er udelukkende rådgivende.

(”Epidemikommissionen består af en formand og et medlem, der udpeges af sundheds- og ældreministeren, og ni medlemmer, der udpeges af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen,KL og Danske Regioner. Sundheds- og ældreministeren udpeger efter samme fremgangsmåde en næstformand og stedfortrædere for medlemmerne”)

Tvangsmuligheder i loven

Der kan tages beslutning om:

Tvangsundersøgelse
Tvangsindlæggelse
Tvangsisolation
Tvangsbehandling
Tvangsrensning
Tvangstest
Der kan tiltvinges adgang til lokaler (ikke private hjem – hvad der også var luget ud i det første forslag efter kritikken)

For at sikre magt bag kravene kan politiet sættes ind, og vægring kan give op til 6 måneders fængsel.
Rettigheden at blive stillet for en dommer inden 24 timer falder væk og erstattes af et tidsrum på 7 dage.

Det står skrevet ind i loven, at der ikke kan ske tvangsvaccination. Men strengt taget vil dette være en mulighed, hvis man på et tidspunkt definerer vaccination som en form for behandling.

Loven må stadig afvises!
Den kan se tilforladelig ud i sammenhæng med sygdomsbekæmpelse, men er samtidig en åben og bekvem mulighed for regering og folketing til at indføre politisk undtagelsestilstand, hvor stort set alle former for retsbeskyttelse og borgerlige frihedsrettigheder sættes ud af kraft.

Forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
Fremsat 22. december 2020

Der bliver 1. behandling af lovforslaget d. 19. januar 2021