Droner er den nye krigs vinder

Erfaringerne fra krigen Nagorna-Karabakh sænker krigstærskelen yderligere. Selv relativt enkle droner kan afgøre udfaldet på slagmarken. Norsk våbenindustri har specialiseret sig i dronekrigsførelse.

Krigen mellem Azerbajdsjan og Armenien i Nagorno-Karabakh har vist, at selv relativt enkle droner kan afgøre udfaldet på slagmarken. Ubemandede luftvåben (UAV) er særligt effektive til at slå avancerede luftforsvarssystemer ud.

Aserbajdsjan brugte tyrkiskproducerede droner til at ødelægge de armenske luftforsvarssystemer. Fire S-300 luftforsvarsbatterier, tre TOR missilsystemer, 40 OSA 9K33 taktiske luftværnssystemer og fem KUB 2K12 mellemdistance luftforsvarsanlæg blev slået ud. I praksis blev de armenske efterladt uden automatiseret luftværn og blev nærmest frit vildt for F-16 og andre jagerfly.

Azerbajdsjanske videooptagelser tyder på, at armenierne hverken opdagede UAV’er eller rekognoseringsdroner, som var sendt i forvejen, ifølge Asia Times. Russiske styrker i Syrien har oplevet noget tilsvarende ved angrebene på Khmeimim-flybasen, hvor S-300-systemerne blev ”narret”.

UAV’erne kan have et vingefang større end et jagerfly, alligevel er de vanskelige at opdage på radar. Det skyldes, at de ofte er lavet af kompositmateriale og bruger små forbrændingsmotorer. Dronen har så små metaldele, at de knap slår ud på radarsystemer.

Militæreksperter overalt i verden følger ivrigt med for at samle erfaringer til senere brug. Luftforsvarssystemer som Patriot, Pansir og S-300 kan se ud til at være delvist forældede allerede. UAV-droner er langt billigere end krydsermissiler, men mindst lige så vanskelige at stoppe med at nå deres mål. Jo mere ”autonome” dronerne bliver, dvs. jo mindre afhængige af eksterne signaler og kommunikationssystemer, desto mere effektive er de. Brug af jamming for at forstyrre signalerne får dermed ringe effekt. I hvert fald teoretisk kan overvågningsdroner hente positionsdata, der derefter sættes ind i angrebsdronen. Men foreløbig er der sandsynligvis få UAV’er, der har så avancerede indbyggede styringssystemer, at de kan operere uafhængigt af GPS for at plotte målet ind, i hvert fald ikke i realtid mod bevægelige mål.

Norske våbenindustri satser

Det har længe været kendt, at norsk våbenindustri profiterer groft på udvikling og salg af civile og militære droner. Sandsynligvis er mange af disse blevet brugt til massedrab på civile i Pakistan, Afghanistan og i Mellemøsten. Nammo, KV og Chemring Nobel er nogle af aktørerne i tæt samarbejde med Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI). Kongsberg Defence & Aerospace og FFI Droneforsvarssystem har også anti-dronevåben som et af sine store, nye satningsområder. KV’s droneforsvarssystem er allerede solgt til Tyskland og Canada.

En række internationale organisationer har længe advaret mod dronekrig og ubemandede våbensystemer, som dramatisk sænker tærsklen for krigshandlinger. Hvis de imperialistiske stormagter havde været interesserede i at begrænse eller afværge krigsudbrud (som de hævder), kunne de have indgået en international våbenaftale, som involverer ”tilsløring” af koordinater fra GSP, Galileo eller GLONASS i brandfarlige konfliktzoner.

Det kommer ikke til at ske. Imperialisterne har al interesse i at fremme regionale konflikter for at udvide deres indflydelsessfærer. Og for at høste enorme profitter på deres krigsindustri. Det imperialistiske Norge er i højeste grad med i krigsspillet som et førende land inden for droneteknologi.

Oversat fra Revolusjon!  13.12.2020