Brexit aftale – et imperialistisk rivegilde

Brexit forhandlingerne og den indgåede aftale er et uskønt rivegilde om imperialistiske handelsinteresser, monopolers frie adgang til markeder og ret til rovdrift af ressourcer. En udstilling af hvad det er EU i bund og grund handler om. Et EU som vi også ønsker Danmark ud af.

Det er monopolernes EU, der har forhandlet med de engelske monopoler. Hvor frontfigurerne EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den engelske premierminister Boris Johnson blev trukket frem i ”dramatiske natte forhandlinger” en uge før Brexit træder i kraft og efter 4 års forhandlinger. En drejebog der minder om nattelange OK forhandlinger i Forligsinstitutionen før et råddent OK-forlig skal lanceres som det bedst opnåelige resultat. Selvom om Brexit selvfølgelige har langt større konsekvenser.

EU’s forhandlinger om Brexit kan samtidig ikke ses som andet end en straffeekspedition overfor en befolkning, der vovede at stemme sig ud af monopolernes EU, på trods af deres virkelig dårlige erfaringer med deres egne regeringer.

Der har gennem lang tid været en voksende utilfredshed og voksende modstand i befolkningerne i EU-landene. Den er ikke blevet mindre under Coronapandemien, hvor de katastrofale konsekvenser af privatiseringen af de offentlige sundhedsvæsner og ældreomsorg har betydet dødsfald, hvor EU insisteren på arbejdskraftens frie bevægelig har betyder en øget transport af smittefare. Hvor de private monopolers interesser og overlevelse står højt over folkesundheden.

Derfor ønsker EU’s regering og EU-landenes regeringschefer, at Brexit skal være et skræmme eksempel på hvad der vil ske, når et lands befolkning ønsker at forlade EU. Det må EU-modstanden forstå at afsløre og slå tilbage.

På KPnet skrev vi i sidste uge om forhandlingerne:

Forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit er gået i fisk

”Der er gået mere end fire år siden folkeafstemningen, men EU har krævet, at de ikke ville gå i gang med nogen som helst delforhandlinger før en stribe betingelser var til stede. Der er ikke kun tale om en alt eller intet tilgang fra EU, men om at de lod handelsaftalen ligge i en syltekrukke i tre år indtil udtrædelsens aftalen endelig kom på plads. Og i al den tid forsøgte EU at bøje armen om på ryggen af briterne, for at sikre en om afstemning.
Da det stod klart at forhandlingerne om en handelsaftale reelt var brudt sammen, og Storbritannien var beredt på at klare sig uden aftale om nødvendigt, gav EU sig og sendte rådets forhandlingsposition og deres særligt udpegede chefforhandler hjem. De fortsatte drøftelser ligger nu hos Boris Johnson og Ursula von der Leyen, der er præsident for EU-kommissionen.”
Nu ligger den imperialistiske handelsaftale på bordet og skal proforma underskrives i EU systemet.