De rige skummer ekstra milliarder under coronaen

”Riget fattes penge” er som oftest mantraet, når arbejdende og arbejdsløse tillader sig at stille krav om bedre løn- og arbejdsforhold. ”Vi må stå sammen hvor for sig” er blevet regeringens store hit under coronapandemien, og det er vel dybest set bare en til lejligheden omskrevet udgave af den gamle løgn: ”Vi er alle i samme båd”. Flosklerne står i kø, men måske det kunne være nyttigt at se på det reelle indhold i netop disse to foretrukne slagord.

Af Karsten Jonassen, APK

Da coronaen gjorde sit indtog, var det med en begyndende økonomisk krise i horisonten. En økonomisk og sundhedsmæssig krise på samme tid vil uvægerligt have en uddybende effekt på hinanden. I løbet af 2020 er arbejdsløsheden på verdensplan steget med 400 millioner(!) personer. Det har medført en voldsom forøgelse af fattigdom, sult og hjemløshed.

Regeringer over hele verden har uddelt såkaldte hjælpepakker til erhvervslivet. Hjælpepakker, der skulle forhindre alt for mange konkurser. Man kunne næsten få den tanke, at alle – høj som lav – er ramt af krisen, og det er alle da også, men på vidt forskellig måde. For kapitalismens logik er, at det ALTID er de rige, der rager til sig, uanset hvordan tingene går. De rige er således også ramt af den dobbelte krise, de er blot ramt på en måde, der øger deres formuer i vildt galop. Tallene taler deres tydelige sprog:

Under krisen er ejendomspriserne skudt voldsomt i vejret. Umiddelbart ville man jo mene, at det modsatte ville være tilfældet, men nej. Der er masser af penge, som kan investeres i fast ejendom. Det bare ikke hr og fru løn- eller bistandsmodtager, der har pengene. De betaler prisen.

Fra april til juni 2020 steg formuerne hos verdens dollarmilliardærer med 27%. Hvis du tjekker din egen lønseddel, er der vist ikke sket noget tilsvarende.

Herhjemme steg Legofamiliens formue i 2020 med 75 milliarder kroner. Du læste rigtigt: 75.000.000.000 kr. Jamen det er da helt tydeligt, at der ikke er råd til bedre skoler, daginstitutioner, ældrepleje, sundhedsvæsen, understøttelse eller andet unyttigt og udgiftskrævende.

En anden dansk familie, der også har klaret sig nogenlunde igennem krisen er Holck Poulsen, der vist er mest kendt for at fyre 750 ansatte og jamre højlydt i medierne over krisens voldsomme konsekvenser. Familiens formue er i år vokset med 14 milliarder kr. Hvordan det står til med økonomien hos de mange fyrede, forlyder der ikke noget om.

Amazonejeren, Jeff Bezo, har haft en pæn stigning i sin personlige formue på 578.160.000.000 kr – jeg opgiver at udtale tallet, men det er ifølge Kristian Weise fra Oxfam Ibis nok til, at Bezo ville kunne udbetale en bonus på 660.000 kr til hver eneste af sine 876.000 ansatte og stadig have den samme formue som før krisen. Det forlyder dog, at han ikke har planer om at udbetale noget som helst.

Det tyske BMW fik i 2020 udbetalt en klækkelig hjælpepakke til at klare sig gennem krisen. Samtidig udbetalte samme BMW 12 milliarder kroner til sine aktionærer. Ja, man skulle nødigt gå glip af en god forretning. Og BMW er jo ikke det eneste selskab, der har den praksis. De 500 største virksomheder i verden har oplevet en enorm overskudsstigning, hvoraf 90% er udbetalt til aktionærerne, mens stort set intet er blevet brugt på at forbedre løn- og arbejdsforhold for dem, der producerer værdierne.

Tilbage til tidens slogans. ”Vi må stå sammen hver for sig” lyder en anelse hult, når man ved, at toppen af samfundet med behørig hjælp fra systemet udnytter enhver mulighed for at rage til sig på bekostning af det store flertal. ”Riget fattes penge” er også en sandhed med ret store modifikationer. Der er enorme mængder af penge, men de ligger godt og lunt i de riges lommer. Det kunne omskrives til ”De rige fattes penge”, for som den svenske sanger Mikael Wiehe udtrykker det:

Nogle siger, at verden går fremad
Og at alting er bedre end før

Jeg ser samme skændige sult
Og samme fortærende tørst

Magten vil altid ha´ mere
De rige kan aldrig få nok

Det eneste der hjælper os andre
Det er, hvis vi holder sammen