Ubeskyttet, overbebyrdet og underbetalt – Verden over rejser sundhedsarbejdere sig til kamp

I store dele af verdenen står man midt i anden bølge af corona-pandamien. Hospitalerne fyldes igen med covid-19 patienter, og nu er sundhedsarbejdere ved at have fået nok af utålelige arbejdsforhold, lange arbejdsdage og ringe løn. Der mangler akut personale og sengepladser, og et stigende antal sygeplejersker går på gaden eller siger op i protest.

Striben af politikere, der står ved håndvasken, er snart lige så lang som køen til corona-test. I årevis har man skåret ned på store dele af sundhedsvæsenets ansatte, mens pengene er forsvundet til byggeri og medicinalindustrien. Området har længe været presset langt ud over hvad, det kunne bære. Sygeplejersker og mange andre faggrupper har sammen med patienter forsøgt at råbe politikere og hospitalsledelser op igen og igen, men for døve øre. Virkeligheden om sundhedstilstanden i sundhedsvæsenet har prellet af på kapitalens magtelite.

Selv ikke nu næsten et år inde i pandemien er penge, bemanding og sikkerhedsprocedurer fulgt med. I stedet mødes de ansatte af stigende krav om fleksibilitet, usikkerhed om arbejdsstedet og lange vagter. Dette billede går igen over hele verden.

”En demonstrationsdeltager fortæller, at ansatte på hospitalerne ikke har det nødvendige udstyr eller beskyttelse til, at de kan udføre deres arbejde med at redde de corona-syge. Og at de ansatte heller ikke er sikre på at få en løn, de kan leve af. Hvordan skal de kunne redde vores liv, når regeringen ikke giver de forhold som er nødvendige?”

I Tyrkiet gik sundhedspersonalet, der arbejder på Izmir Universitetshospital på gaden for at protestere mod øget arbejdsbyrde og mangel på personale. Sundhedspersonalet krævede, desuden at gravide skulle fritages fra tjeneste og have betalt orlov.
Vi er opbrugt efter flere måneder under en ubærlig arbejdsbyrde med alt for få hænder, og situationen bliver hele tiden forværret af hvor mange, der bliver smittet – både patienter og personale der så skal holdes i isolation.

“Vi holder øje med de syges tilstand, vi tager os af patienter. Det bringer både vores kollegers og offentlighedens sundhed i fare, når vi ikke kan hvile ud eller er tvunget til at gå syge på arbejde. Når hospitalet ikke har medicinsk personale nok, så ignorerer det både sine medarbejdere og folkesundheden.” – Fortalte en af de ansatte ved demonstrationen.

I Mexico protester de ansatte for at få bedre og hurtigere test, diagnose og bedre udstyr til behandling af egen sikkerhed. Mange tusinde hospitalsansatte i Mexico er blevet syge og mange er døde af covid-19.

I Spanien protesterer hospitalsarbejderne for at gøre opmærksom på, at de mangler helt basale udstyr og faciliteter til behandlingen af COVID-19. De ansatte har gennemført en stribe korte aktioner af f.ex ti minutters varighed for at gøre opmærksom på forholdene.
Intensivafdelinger i Spanien er ved at løbe tør for sengepladser, ikke kun senge, men på læger og sygeplejersker til at bemande dem.

“Vores ledelse og politikerne har ikke en plan, de tager beslutninger fra dag til dag, hvor de flytter personale rundt i hele regionen. Intet fremsyn – men panik og løb fra ildebrand til ildebrand” – fortæller en læge, der protesterer mod den spanske regerings håndtering af krisen.

”De er ved at opbygge et nyt pandemi hospital, i stedet for at bruge pengene på at få tingene til at fungere i de hospitaler, der allerede er. Det ville samtidig have koste færre penge.”

Flere ansatte og bedre arbejdsforhold og en ordentlig løn
Beredskab og ansatte kom ikke på plads til anden bølge af pandemien, selvom alle politikerne lovede, at der var styr på situationen. Nu er de ansatte i sundhedssystemerne ved at kollapse under presset, og hvem skal så hjælpe de syge? Politikerne stiller helt sikkert ikke op, de står ved håndvasken eller gemmer sig bag tykke mure.

Det er på tide at sige stop for de mange årtiers nedskæringer af sundhedsvæsnet. Flere ansatte, bedre arbejdsforhold og en ordentlig løn er kravene, der runger fra alle verdenshjørner.