Oktober Radio: Århus Byråd vil gennemtvinge nedrivninger i Skovgårdsparken

Udsendelsen den 5. december 2020

Regeringen offentliggjorde i denne uge den opdaterede liste over boligområder hvor man mener, at der bor for mange fattige og socialt udsatte. I Århus betyder det, at store dele af Gellerup og Bispehaven rives ned. Og selv om Skovgårdsparken ikke længere er på listen, vil borgmesteren fortsat også rive ned der.

Århus kommune med den socialdemokratiske Borgmester Jacob Bundsgaard, kommenterede i denne uge på den nye Ghettoliste med et skuldertræk. Det betyder intet at den lille boligafdeling Skovgaardsparken med 432 boliger, ikke skal forvente at kunne beholde alle lejligheder.

Borgmesteren forklare til TV2 Østjylland, at det jo er fint at de er kommet af regeringens liste, men kommunen har andre planer. Og desuden er der stadig for mange unge kriminelle, og for mange beboere uden for arbejdsmarkedet.

I udsendelse taler vi bl.a. om at statistik er den værste politiske manipulation, når man siger uden for arbejdsmarkedet, mener man jo folk på førtidspension enten fordi de er syge eller nedslidte. Eller der er andre sociale problemer. Og når man giver unge skylden for at være kommet igennem barndommen uden at have udsigt til et arbejde, er det jo tydeligt at kommunen ikke vedkender sig deres ansvar for at give alle lige muligheder.

Vores holdning er, at ghettolister og nedrivninger helt skal stoppes. De såkaldte ghetto-lister er et tredobbelt overgreb på de fattigste i Danmark. Dels er man ikke lige for loven, hvis man bor i et kvarter der er kommet på denne liste, dels er der en konstant usikkerhed om deres hjem skal sælges eller bare rives ned, dels kan de ikke få lov til at få en ny lejlighed i et billigt kvarter. Og de problemer man påstår at løse med nedrivning går jo ikke væk.

Hvad blev der af FNs opfordring til våbenhvile under corona-pandemien?

I foråret talte FNs generaldirektør for at man under corona-pandemien burde standse alle krige og borgerkrige og give særlig opmærksomhed til at flytninge ikke blev dobbelt ramte. Men FN talte for døve øre. Konflikterne er flere steder i verden blusset op og vi taler i dag om krigen i Kaukasus og Borgerkrigen i Etiopien, der har nogle sammenfald.

Siden murens fald har Aserbajdsjan og Armenien været i konflikt om den lille grænseregion Nagorno Karabakh. Området blev besat af Armenien i starten af 90erne, men her i efteråret blussede kampen om området op igen og der udbrød en regulær krig, der førte til at Armenien måtte trække sig til bage fra det besatte om råde. Alle stormagter i området er på den ene eller anden måde rodet ind i konflikten med Rusland og Tyrkiet som centrale spillere.

I Etiopien har der samtidig raset en borgerkrig, hvor den føderale regering i samarbejde med de tidligere ærkefjender fra Eritrea har angrebet hovedstaden i Tigray provinsen og skabt en ny flygtninge strøm til nabolandet Sudan. Dette er også en konflikt med stormagters interesser. Og nogle interne konflikter, og magtbalancer der har eksisteret siden murens fald, der nu er skiftet.

LYT TIL UDSENDELSEN HER