Nu må dagpengene op

Ny spørgeskemaundersøgelse fra A-kassernes sammenslutning blandt arbejdsløse, viser at 70 procent af de ledige med hjemmeboende børn har svært ved at strække dagpengene til hele måneden, og må spare på mad og helbred. Loftet over dagpenge og årevis med manglende regulering betyder, at mange mister halvdelen af deres indkomst hvis de bliver ledige. Dagpengene har heller ikke fulgt med leveomkostninger, men har mistet omkring 16 procent i købekraft. Udhulingen svarer til at der ikke længere er penge til årets sidste 2 måneder.

I en ny undersøgelse fra A-kassernes sammenslutning svarer hele 52 procent af de ledige, at de modtager økonomisk eller materiel hjælp fra familie, venner mv. når opsparede midler er brugt.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 69 procent af de ledige med hjemmeboende børn i høj grad eller nogen grad må spare på mad og dagligvarer, fordi dagpengene ikke slår til, mens 53 procent må spare på børnenes sociale aktiviteter og 30 procent på børnenes personlige pleje og helbred.

Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser, udtaler i forbindelse med undersøgelsen: ”Jeg mener virkelig, at smertegrænsen for længst er nået, når fx en tredjedel af de ledige ligefrem må spare på udgifterne til deres børns personlige pleje og helbred. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, så nu skal dagpengene simpelthen sættes op. Det bør være en topprioritet på denne finanslov,”

Politikerne har udhulet dagpengene i årevis. Det en ledig før fik udbetalt på 10 måneder skal nu strække til 12. Politikerne har sat denne udvikling i gang helt bevidst, og gentaget deres propaganda i det uendelige om at fattigdom øger ”arbejdsudbuddet”, og øget arbejdsudbud automatisk giver mere beskæftigelse. Derfor er enhver appel om at stoppe udhulingen, naturligvis forgæves.

Højeste dagpenge i dag svarende til 228.996 kr. før skat. I praksis vil det sige at man skal have en årsløn på samlet 254.440, for at få maks. dagpengeydelse. A-kasserne anslår at arbejdsløse har mistet ca. 84 procent i udbetaling pga. manglende indeksregulering. Samtidig er leveomkostninger og ikke mindst boligomkostninger blevet væsentligt dyrere. Var dagpengene ikke blevet reformramt skulle højeste sats have været på omkring 272.614 kr. i dag, og mindstelønnen for at oppebære den sats skulle være på 302.904 kr. I praksis svinger lønnen for faglærte i dag omkring 400.000 kr. alt efter anciennitet. Hvilke altså vil sige at en arbejdsløs, langt fra vil få fuld dækning, selv hvis satsen blev reguleret. Det skyldes at der samtidig er sat et loft over den maksimale udbetaling.

Undersøgelser der kan vise ”hvor stramt man sidder i det, når man er på dagpenge”, vil heller ikke rykke et klap, det er jo netop hele pointen med alle de reformer der er gennemført. Kun ved en massemobilisering kan man kæmpe forbedringer igennem.

Dagpengeperioden på to år er også et problem

En ny analyse fra 3F og Arbejderbevægelsens erhvervsråd viser at omkring 10.000 arbejdsløse, står til at falde ud af dagpengesystemet, ud til bistand eller ingenting. Samtidig er der generelt blevet flere langtidsledige på dagpenge under krisen. I januar 2020 havde omkring 25.000 været arbejdsløse i mere end 10 måneder, indenfor det seneste år, eller ca. 20 procent af de ledige. I løbet af året er det tal vokset så det nu er 25 procent det har mere end 10 måneders ledighed, samtidig med at antal ledige er vokset med ca. 20.000.

Folketingets ”hjælp” til de langtidsledige har været 2 måneders ekstra dagpenge, hvis dagpengene slipper op. Mens Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen med Dansk Arbejdsgiver Foreningen og regeringen, primært har haft fokus på, hvordan virksomhederne kunne fastholde såkaldte nøgle medarbejdere igennem nedlukningen under coronakrisen. Bl.a. med statsstøtte til arbejdsfordeling. De ordninger er nu forlænget for 2021. De ansatte får fuld løn, når de arbejder, og forhøjet dagpengesats resten af tiden. Og tæller ikke med i arbejdsløshedsstatistikken.

De rigtigt arbejdsløse spises altså af med 2 måneder, mens staten er klar til at finansiere fleksibilitet når bare, der er en virksomhed involveret. Går din arbejdsplads konkurs er der ingen kære mor.

Et stop for udhulingen af dagpengene er ikke nok

Fokus hos Enhedslisten er alene på at skabe nye job, mens spørgsmålet om en dagpengeydelse der er til at leve af er reduceret til et vagt krav om “Stop udhulingen af dagpengene”. Støttepartiet peger i stedet på cykelstier og kurser.

“Tusindvis af mennesker er blevet arbejdsløse under coronakrisen. Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen ikke vil investere mere i velfærd og grøn omstilling, og de job, det kan skabe”, skrev enhedslisten da regeringen fremlagde finanslovsforslaget for 2021.

Og Finansordfører Rune Lund uddybede sin kommentar da regeringen fremlagde forslag om en såkaldt “krigskasse”, med en bemærkning om kræve nye grønne jobs “ved f.eks. at anlægge cykelstier i hele landet og ved at renovere lokale togstrækninger, hvor der pt. er et akut behov. Og vi skal give flere mulighed for at efteruddanne sig. Ikke bruge penge på flere skattelettelser til villaejerne, som har fået i pose og sæk i årevis. Ligeledes ønsker Enhedslisten at give mulighed for, at flere kan uddanne sig på 110 procent af dagpengeniveauet.”

Svagheden ved Enhedslistens forslag er at langt det meste anlægsarbejde i Danmark udføres jo af arbejdere fra andre EU lande, så ekstra cykelstier giver ikke flere i arbejde. Og kurser til arbejdsløse gør det ikke alene. En faglært uddannelse tager som minimum 4 år. Forslaget om 110 procent af dagpengeniveauet ville end ikke rette op på den skævhed der har udviklet sig dramatisk siden årtusindeskiftet.

Kravene på derfor være at genindføre fuld indeksregulering, løfte dagpenge niveau så efterslæb bliver indhentet og forlænge perioden så ingen falder ud af systemet.

Link:
Ledige må få hjælp fra venner og spare på udgifter til børnene | Danske A-kasser
Dagpengeundersøgelse 2020 -Delrapport 1: Økonomiske følger og afsavn for ledige på dagpenge