Statens Serum Institut begik en enestående brøler da man for et par måneder siden forsøgte at igangsætte en smitteopsporing blandt ansatte i minkbranchen: Man sendte et brev med en forespørgsel på hvem der havde tilknytning på bedriften, på e-boks, der aldrig nåede frem til virksomhederne, og gjorde så intet videre ved sagen. I mellemtiden har dansk landbrug og alle mulige andre brancher haft en strøm af østeuropæisk arbejdskraft med flere tusinde, der har krydset grænsen hver uge, uden om alle systemer. Den såkaldt ”lukkede grænse” har været en stor illusion.
Det første halve år med corona-krisen kunne arbejdskraft fra andre EU lande komme og gå som det passede virksomhederne. Der var ingen myndigheder der udførte nogen som helst ekstra kontrol med om de tilrejsende arbejdere var syge med covid-19, og der var ingen kontrol med om deres bolig og arbejdsforhold levede op til anbefalingerne. Alt var lagt i hænderne på arbejdsgiverne.
Børsen skrev den 28. oktober, at det i praksis har betydet en meget omfattende trafik af mennesker, der er kommet ind i landet uden om de såkaldte nedlukninger. Hver uge landede fire fly i Billund lufthavn med øst arbejdere primært til dansk landbrug, herunder de danske minkfarme. Over hundred tusinde østarbejdere har rejst ind og ud af Danmark de første 7 måneder af 2020.
Endelig, i oktober besluttede man sig for at skærpe kravene, og alle skal nu kunne fremvise en negativ corona-test før man for lov til at komme ind og arbejde i Danmark. Men kravet til test er endnu en illusion, for i praksis skriver man at testen ikke må være ældre end 72 timer. Altså op til tre dage gammel, og meget kan ske på tre dage.
Det danske vikarfirma Viktech skriver f.eks. på deres polske hjemmeside: Vi oplyser hermed, at polakkerne i henhold til den danske regerings beslutning fortsat kan komme til Danmark for at arbejde, hvis de er i stand til at fremvise både en ansættelseskontrakt og en negativ COVID-19-test, der ikke er ældre end 72 timer. Vær venlig at huske dette.
Skal man kunne rejse over grænsen er eneste virkelige sikkerhed mod sygdommen, at der indføres en karantæne periode, eller at alle testes hver dag de møder på arbejde. Men da det i praksis er meget vanskeligt, og ville sætte en begrænsning på EUs krav om arbejdskraftens fri bevægelse, har man set stort på al fornuft og samfundets sundhed.
Dette gælder ikke mindst for minkbranchen. Ekstrabladet skriver, at minkavl i høj grad er sæsonarbejde udført af østeuropæere. Opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet er et gennemsnitstal over året. Den viser, at 769 ud af 1821 ansatte på minkfarmene kommer fra udlandet – langt hovedparten fra Østeuropa, især Ukraine, Letland, Litauen og Rumænien.
Da Statens Serum Institut forsøgte at samkøre registrering af smittede med ansatte og tilknyttede på minkbedrifter, så viste det sig, at man ikke havde data på de ansatte. De var nemlig ansat gennem finurlige virksomhedskonstruktioner med et såkaldt vikar firma som mellemled. Derfor skrev man ud til alle minkfarme, på e-boks, for at høre hvem der havde tilknytning og adgang til dyrene. Da man ikke fik svar så undrede man sig godt nok, men kontrollerede det ikke nærmere, man sendte blot en rykker. Det viste sig at være en total brøler, de breve var aldrig nået frem, fordi der var en teknisk fejl. Og man opdagede det ikke fordi man ikke gad ringe rundt for at finde ud af hvorfor ingen svarede. Denne historie viser med al ønskelig tydelighed, at man ikke kan have tillid til digitale systemer når det gælder om at få styr på en pandemi.
Lange arbejdsdage og dårlig løn
Hvorfor har dansk landbrug og industri insisteret på at fortsætte med importen af arbejdskraft på trods af den kæmpe risiko? Hvorfor har et tårnhøjt antal migranter uhindret kunnet pendle til og fra job i byggeri og landbrug? Det skyldes alene, at man her har fået adgang til billig arbejdskraft, der selv på danske overenskomster kan arbejder 12 timer om dagen, til den halve løn.
Danske arbejdere har en 37 timers arbejdsuge og udenlandske på helt op til 60 timers uge.
I bygge- og anlægsbranchen kender man tusinder af eksempler på systemer med vikarfirmaer som Viktech, hvor de ansatte ikke er rigtigt ansatte, men er vikarer, der ikke har fået lovning på en fast ugentligt timetal, men i praksis arbejder 7 – 16 på et projekt, og efterfølgende kører ned på det næste og arbejder fra 16 – 19. De ansatte har ikke er ordentlige forhold hverken til indkvartering eller til pauser under arbejdsdagen.
Det er nogle af Danmarks største virksomheder der bruger vikarfirmaer der f.eks. formidler polske håndværkere – Højgård og TDC mfl. Deres store kontrakter med de offentlige er en guldrandet forretning, og tilsyneladende er staten altid villig til at gå forrest når det handler om at presse lønnen, også selvom det betyder mange fejl og ulykker, da mennesker jo ikke kan holde fokus i så lang tid ad gangen.
Påstanden er, at man ikke har råd til at undvære den udenlandske arbejdskraft, men realiteterne er, at det er ren udnyttelse og løntrykkeri, med ekstreme omkostninger.
Statens Serum Institut erkender fejl: Minkavlere modtog aldrig anmodning om oplysninger
Læs også tidl. KPnet artikel:
Minkbranchen – en produktion med kæmpe underskud
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
