Regeringen har annonceret, at den vil finansiere ændringer i politiet med gymnasiernes budget til marketing. Der findes bare ikke et sådant budget. Det er symptomatisk for den kommende finanslov, der er meget lidt tilbage af løfterne om genopretning af uddannelserne, i stedet planlægges nye nedskæringer.
Omkring 70 procent af de unge der går ud af grundskolen søger mod en gymnasial uddannelse, mens kun 20 procent går erhvervsuddannelses vejen. En del af denne skævhed udjævner sig efter nogle år, hvor flere unge søger en faglært retning efter gymnasiet. Enten fordi de blev afklaret omkring deres interesser, eller fordi de ikke fik det karaktergennemsnit, der gav adgang til en længere videregående uddannelse.
Set med politikernes briller så er disse unge der tager gymnasievejen, for alligevel at ende som håndværkere, udtryk for et spild. Her tænker man på ungdommen som var det en produktion af små tandhjul der bare skal køres igennem hurtigst muligt, og ud og stå klar til erhvervslivet. Alle små bitte ”omveje” ses som meromkostninger på det færdige produkt.
Forklaringen på at mange unge vælger gymnasievejen er nærmere at erhvervsuddannelserne har været ramt af nedskæringer i årtier, og der ikke er sikkerhed for at få en praktikplads. På landsplan mangler mere end 11.000 unge en praktikplads. I København alene står 2.959 unge i kø til praktikpladser lige nu. Det er et årligt tilbagevendende problem der ikke har ændret uanset politikernes mange løfter.
Gymnasierne rammes af nye nedskæringer
Ifølge en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har en gymnasielærer i dag 10 procent flere elever i forhold til i 2012. Det skyldes hovedsageligt omprioriteringsbidraget fra 2016 til 2019. Udvikling går naturligvis ud over kvaliteten af undervisningen. Alligevel har regeringen ikke afsat ekstra midler til ungdomsuddannelser i finanslovsudspillet.
Gymnasieelevernes sammenslutning har af flere gange forsøgt at råbe op og kræve flere midler, og senest lavet en lille sang til undervisningsministeren, der skal prøve at forklare magthaverne at unge ikke er små maskiner. Det er mennesker, og de der skal skabe samfundets værdier i fremtiden. Men regeringen lytter ikke frivilligt. D. 28. november 2020 indkalder DGS til aktivitetsweekend
Tværtimod foreslår regeringen, at en kommende politireform blandt andet skal finansieres ved, at uddannelsesinstitutioner bliver beskåret i deres udgifter til markedsføring. Selvom skolerne ikke har en særlig kasse til markedsføring, og at forslaget er en decideret besparelse.
Det skal ses i sammenhæng med at regeringen og Folketingets partier er gået i gang med at forhandle en ny taxameter reform for gymnasierne og nye regler for elevfordeling. Det er dog ikke meningen af taxameterordningen skal sløjfes, tværtimod skal der stadig konkurreres om at tiltrække elever, så al snak om at skære ned på ”marketing”, betyder ikke er det grundlæggende problem i finansieringen er forsvundet.
Alle har et mål med ungdommen, undtagen at lytte til den
EU og OECD har en væsentlig del af skylden for at Danmarks uddannelser er blevet forvandlet til hjemmestudier. Nedskæringer er sammen med styring efter måltal, opskriften på den katastrofe der ses, med endeløse spildte ungdomstimer bag kejserens nye bøger. I mens vokser uligheden blandt børn og unge, og et stort antal holdes helt udenfor.
Fællesskabet og den sociale udvikling af børn og unge bliver smidt på gulvet i kapitalismens nedskæringskværn. Og der er en absurd tendens til at bruge uendelige ressourcer på at måle og veje og sammenligne alt, og ikke mindst ungdommen. Standardisering til mindste fællesnævner dur bare ikke når det kommer til uddannelser.
Uddannelse er ikke et snævert spørgsmål som alene handler om at skaffe arbejdskraft til produktionen nu og her, det er en forudsætning for at kunne forstå og agere i verden. Derfor er uddannelse heller ikke en rettighed som man kan tillade sig at stjæle fra børn og unge. Hvilket er hvad man reelt har gjort ved at skære ned på grundskolen, og kræve ”ansvar for egen læring” helt ned i børnehaven.
Samtidig har taxametersystemer og selvejerstyre gjort ungdomsuddannelser til små private virksomheder, hvor konkurrence om elever er et bærende element, uden at det på nogen måde har været garanti for bedre uddannelse.
Ungdommen skal ikke spises af med nye nedskæringer, manglende praktikpladser og dårligere uddannelser. Der er ikke kun brug for små reformer og justeringer af taxameter systemer, systemet skal skrottes og i stedet skal uddannelser tilføres massive investeringer og genopretning af demokratiet.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
