Valget i Bolivia: Det bolivianske folk tager afstand fra kup og fascister

Valget i Bolivia blev en massiv sejr til MAS, Morales politiske parti. Det udtrykker det bolivianske folks afstandtagen fra kuppet, der fandt sted november 2019 med militærets og USA’s  involvering. Et kup der med politi og militær bragte fascister til magten

Kuppet betød, at den siddende præsident Evo Morales måtte gå i landflygtighed i en situation med omfattende fængslinger og efterfølgende drab på demonstranter ved masseprotester.

Det første den ”midlertidige” kupregering foretog sig var at etablere en “midlertidig regering” der lovede nyvalg indenfor 90 dage og fik tvunget en ny valg-kommision igennem.  Men den ”midlertidige regering” havde mere end travlt med ikke at være midlertidig, men iværksatte store ændringer i Bolivias politik på afgørende områder. Som det første blev forbindelser til apartheid Israel genoptaget og cubanske sundhedsarbejdere blev udvist, selvom de var vitale for befolkningens sundhed og regeringen indledte straks en nyliberal politik med privatisering.

Samtidig forsøgte fascisterne at vende tingene på hovedet, ved som en tyv at råbe stop tyven og via interpol at iværksætte en eftersøgning og kræve Evo Morales udleveret fra landflygtighed og stillet for retten for påstået terrorisme. En udleveringsansøgning Interpol ikke fulgte op på ud fra en vurdering af det var et politisk opgør.

Evo Morales udtrykker nu fra Argentina at han vil vende hjem, hvis hans sikkerhed kan garanteres, men en sådan sikkerhed fra politi og militær synes mere end tvivlsom, hvis der ikke forinden er sket et opgør med ledende medansvarlige i kuppet.

Den nyvalgte præsident Luis Arce Catacoras kom umiddelbart efter sejren med udtalelsen om at nu var der demokrati i Bolivia og med bemærkelsværdigt forsonlige toner om at “Vi vil genoptage forandringsprocessen uden had,” og “Vi vil drage vores lektioner og finde de fejl, vi har lavet før.”

Det vil være en valgsejr der er bygget på kviksand hvis den, modsat den bolivianske folks forventninger, forbindes med en forsonlig holdning og indrømmelser til kupmagerne.  En uvis fremtid hvis man undlader at stille ledende kup kræfter til regnskab, herunder dele af politi og militær  – og samtidig forbundet med det store spørgsmål der står tilbage: Hvordan vil de egentlige magthavere bag kuppet og deres politi og militær reagere i forhold til et sådan opgør? Hvordan vil USA-imperialismen reagere?

En valgsejr i sig selv er ikke et opgør med kupmagere og fascister, fremtiden er stadig usikker. Forsoningsvejen med kriminelle kupmagere peger ikke fremad. En udvikling med væsentlige fremskridt afhænger af befolkningens egen massemobilisering med krav om forbedring af levevilkårene og opgør med kupmagerne og fascister og deres alliance med USA imperialismen.

PS:
Er kupregeringens leder i gang med at helgardere sig en flugtvej?
Meget tyder på at Áñez vil helgardere sig såfremt kupregeringen og hendes medansvarlige embedsfolk skulle blive retsforfulgt på trods af de fremsatte forsonlige toner?
Således har hun nu efter MAS bevægelsens og dets præsidentkandidat Luis Arces sejr ved valget den 18. oktober bedt USA om 350 visa ifølge NBC-journalisten Tom Brokaw.  Asks US For 350 Visas After Arce’svictory

Læs også
Folket i Bolivia kæmper mod fascismen – af CIPOML
Hvordan det fascistiske oligarki fik regeringsmagten i Bolivia