Folketinget åbner 6. oktober – EU og Dansk Industri bestemmer

Når Folketinget åbner på tirsdag, med åbningstale fra statsminister Mette Frederiksen, vil hun helt sikkert sige, at det er det danske demokratiets festdag. Men både EU og Dansk Industri har i praksis skrevet alle talepunkterne og udkastet til det lovprogram der udkommer samme dag. Gå med i protesten ved Folketingets åbning tirsdag d. 6. oktober!

Banker og industrikoncerner, medier, entreprenørvirksomheder, landbrug og energi sidder tungt på toppen af den danske magtpyramide. Bag ved Folketingets demokratiske facade er det EU og Danmarks erhvervselite der sætter den politiske dagsorden og bestemmer over hovedparten af alle investeringer der foretages i samfundet, direkte og indirekte. Alle dele af eliten er forbundne gennem økonomiske interesser, og bestyrelser og netværk. Og her indgår også pensionskasserne og toppen i dansk fagbevægelse.

Hvad der reelt er overladt til regeringen er at udmønte EU’s direktiver og sikre borgerskabets økonomiske og indenrigs – og globale politiske interesser. En tydeligt eksempel på hvordan sammenhængen fungerer er når Danmark altid lige venter med at gennemføre egen lovgivning indtil EU har besluttet sig først, eller når dansk militær sendes rundt for at støtte danske erhvervsinteresser.

I denne uge har arbejdsgiver organisationen Dansk Industri helt åbenlyst udgivet deres eget forslag til lovprogram en uge før Folketinget åbner. Så kan politikerne bare skrive af.

Her kan man læse borgerskabet ideologiske grundtese:
”Det er virksomhederne i Danmark, der tjener de penge, der giver os råd til velfærd. Når virksomhederne producerer varer, tjenester og viden, bygger huse og veje, henter ordrer og eksportkroner hjem, så stiger vores samlede velstand, og den enkelte dansker får flere penge mellem hænderne. Virksomhedernes økonomiske bidrag er på denne måde grundlaget for alle danskeres velstand og muligheder.”

Skole, børnehaver, universiteter, ældrepleje og sygehuse giver ikke selvstændig værdi i deres verdensbillede, det er blot udgifter, som det kun er muligt at få råd til hvis den private sektor tjener masser af penge.

Det er naturligvis en falsk og reaktionær fremstilling af samfundsøkonomien, hvor fakta er, at alene arbejderklassen skaber værdierne, mens ejerne af produktionsmidlerne under kapitalismen har magten til at sætte sig på de værdier der skabes.

Her er en oversigt over Dansk Industri opdaterede lovforslag der indeholder nærmest et komplet politisk program. Oversigt gengives her i sin helhed, da det giver et meget tydeligt overblik over hvad man kan forvente når Folketinget åbner. Privatiseringer, skattelempelser, senere pension osv. osv.

Et revolutionært svar på kapitalens og Folketingets planer vil være at styrke den fælles kamp mod at betale for kapitalismens krise – og på samme tid føre diskussionen af hvordan vi finder vejen til afskaffelse af det katastrofale samfundssystem, kapitalismen, hvis politikere i bund og grund kun lægger planer til gavn for velhavere og kapitalister – for systemets og deres egne privilegiers overlevelse.

Se
Kapitalen skal betale krisepolitikken – for en revolutionær vej ud af krisen!

Gå med i protesten ved Folketingets åbning tirsdag d. 6. oktober

BEDRE LEVEVILKÅR TIL ALLE – INGEN KRONER TIL KRIG OG KANONER

Bilag

OVERSIGT OVER DI’S FORSLAG

DI’S FORSLAG DER SKAL STYRKE DEN GLOBALE FRIHANDEL

• Regeringen skal opbygge mere viden om konsekvenserne af COVID-19 for globale forsyningskæder.
• Regeringen skal arbejde for et proaktivt EU, der fremmer reformer og sektoraftaler i WTO.
• Regeringen skal presse på for en mere offensiv europæisk handelspolitik.
• EU skal årligt indgå mindst to bilaterale handelsaftaler.
• EU skal arbejde proaktivt for, at der indgås en handelsaftale med USA.
• EU’s handelsforhold til Kina skal udbygges for at sikre bedre markedsadgange for europæiske virksomheder.
• EU skal modvirke de negative effekter af de amerikanske sanktioner for europæiske virksomheder.
• E-eksporten skal have et markant løft.
• Eksportstrategi for klimaområdet skal indfri eksportpotentialet.
• Der skal større fokus på erhvervsmulighederne i Arktis.
• Udenrigstjenestens kommercielle arbejde skal styrkes.
• De offentlige finansieringsordninger (EKF, IFU m.fl.) skal tilpasses, så de i endnu højere grad understøtter danske virksomheders forretningsmæssige engagement i verdensmålene.

DI’S FORSLAG DER SKAL SKABE ET MERE KONKURRENCEDYGTIGT EU
• Regeringen skal tage initiativ til en ny europapolitisk aftale i Folketinget.
• Et dybere og mere effektivt indre marked: – Det indre marked skal ”af-coronaficeres.” – Der skal større fokus på at harmonisere krav til varer.
– Servicedirektivet skal implementeres og efterleves korrekt.
– Der skal være fri bevægelighed for data, energi og affaldsressourcer.
– Nationale særregler skal begrænses mest muligt.
– EU’s klageinstans (SOLVIT) skal fungere bedre.
• Harmoniserede EU-standarder skal være markedsdrevne og fleksible.
• Tiltag inden for bedre regulering skal styrkes, og der skal sikres en varig forankring af indsatsen, hvor fleksibel, fremtidssikker og innovationsvenlig lovgivning er i centrum.
• EU’s budgetramme for 2021 – 2027 og EU’s nye genopretningsfond skal hurtigt bringes i spil for at styrke europæiske virksomheders fremadrettede konkurrenceevne.
• Genopretningen af EU’s økonomi skal være grøn.
• EU’s industripolitik skal fremme grøn omstilling og digital transformation.
• Danske myndigheder skal være klar til at hjælpe virksomhederne, når Storbritannien træder ud af EU’s indre marked.

DI’S FORSLAG DER REDUCERER CO2-UDLEDNINGEN MED 70 PCT.
Tværgående forslag
• Regeringen skal presse på for et europæisk klimalederskab.
• Danske klimaløsninger skal eksporteres.
• Anbefalingerne fra Grønt Vækstteam skal realisere og demonstrere grønne løsninger.

Forslag, der indgår i DI’s bud på en samlet grøn skattereform
• En kommende grøn skattereform skal sikre virksomheders konkurrencesituation og give reelle CO2-reduktioner og mulighed for – og tid til – omstilling.
• Regeringen skal ligestille elafgift på lønsumspligtige og momsomfattede virksomheder.
• Regeringen skal annullere den midlertidige energiafgift.
• Regeringen skal lempe elafgiften på husholdninger med yderligere 26 øre/kWh.

Forslag, der fremmer den offentlige sektor som grøn forandringsmotor
• Regeringens kommende strategi for grønne og bæredygtige offentlige udbud og indkøb skal sikre en fælles retning og fremdrift, der understøtter udviklingen af bæredygtige løsninger.
• Offentlige indkøb af køretøjer og transportydelser skal være CO2-neutrale i 2030.
• Offentlige bygninger skal renoveres.

Forslag der øger energieffektivisering og sektorkobling i industri og bygninger
• Regeringen skal udarbejde en strategi for sektorkobling.
• Regeringen skal have som ambition at indfri potentialet for energieffektiviseringer på op mod 33 pct. i 2030.
• Energieffektiviseringsindsatsen i industri og bygninger skal fortsættes og styrkes.
• Flere elektriske varmepumper skal bidrage til en større energieffektivitet og udnyttelse af grøn el.
• Der skal laves en langsigtet renoveringsstrategi med fokus på energieffektivisering.
• Bygningsreglementet skal forenkles, så vi bliver mere energieffektive.
• Regeringen skal forbedre klima- og energidokumentationen for bygninger.
• Der skal etableres en erhvervsklynge for byggeri.
• Regeringen skal øge midlerne til den grønne omstillingspulje.
• Overskudsvarmen skal udnyttes bedre.
• Regeringen skal arbejde for bedre rammer for international handel med grønne gasser.
• Regeringen skal fremme efterspørgslen på biogas gennem en ny strategi.
• Regeringen skal udarbejde en strategi for gasinfrastrukturen.
• Grønt iværksætteri skal styrkes med etableringen af Green Energy Tech Lab.

Forslag der reducerer udledningen fra el og fjernvarme
• Regeringen skal gennemføre etableringen af de planlagte havvindmølleparker og energiøer.
• Udbygningen af sol- og vindenergi på land skal øges.
• Regeringen skal arbejde for en moderne, incitamentsbaseret regulering af forsyningssektoren.
• Regeringen skal etablere et nationalt center for energilagring.
• Regeringen skal sikre opfyldelse af målet om 80 pct. genanvendelse af plast.

Forslag der reducerer udledningen fra transportsektoren
• Danmark skal arbejde for en fælleseuropæisk indsats for at udfase fossilt brændstof i transportsektoren.
• Registreringsafgiften skal erstattes af en grøn bilbeskatning.
• Beskatningen af firmabiler skal omlægges til en grøn beskatning.
• Regeringen skal sammen med transportbranchen forbedre effektiviteten for lastbiler.
• Regeringen skal arbejde for at fremme alternative drivmidler i transportsektoren.
• Elektrificeringen af jernbanen skal fuldføres.
• Regeringen skal udarbejde en strategi for en energieffektiv, multimodal godstransport.
• Der skal udarbejdes en samlet plan for grøn omstilling af luftfarten.
• CO2-neutrale taxaer skal fremmes.

Miljørelaterede forslag der reducerer udledningen
• Vandsektoren skal være energi- og klimaneutral.
• Behandlingen af spildevand skal centraliseres i færre og mere effektive anlæg.
• Der skal nedsættes en grøn produktivitetskommission for byggeriet.

Forslag der reducerer udledningen fra landbrugssektoren
• Landbruget og øget binding af kulstof i jorden skal levere et afgørende bidrag til at reducere Danmarks CO2-udledning.
• Regeringen skal etablere 50.000 ha ny skov frem til 2030.

Forslag der sikrer, at vi tilpasser os klimaforandringerne
• Regeringen skal lave en samlet strategi for klimatilpasningsindsatsen.

DI’S FORSLAG DER FREMTIDSSIKRER VORES RESSOURCER
• Den politiske aftale om en grøn affaldssektor skal følges op med konkret lovgivning.
• Producentansvar på emballage skal implementeres på en måde, der skaber incitamenter for virksomhederne.
• Danmark skal være testland for cirkulære materialer og produkter.
• Regeringen bør prioritere fælles EU-regler inden for cirkulært design.
• Vandforskning og rammebetingelser skal styrkes, så eksport af vandteknologi øges.
• Regeringen bør udbedre de alvorlige generationsforureninger.
• Regeringen bør afsætte 250 mio. kr. til at etablere ”Water Lab i Danmark”, der kan udvikle og demonstrere danske vandteknologiløsninger.

DI’S FORSLAG DER SKAL FÅ BÆREDYGTIGE, DANSKE LØSNINGER UD I VERDEN
• Regeringen skal styrke Danmarks eksport af bæredygtige løsninger.
• Bæredygtig udvikling skal integreres i relevante, offentlige indsatsområder i Danmark.

VI SKAL INVESTERE I FREMTIDEN OG SAMARBEJDE OM VELFÆRDEN DI’S FORSLAG DER STYRKER FORSKNING OG UDVIKLING
• Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal udgøre mindst 50 pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer senest i 2030.
• Forskningen inden for det grønne områder skal øges markant frem mod 2030 for at skabe nye robuste løsninger.
• 10 pct. af de samlede basisforskningsmidler skal allokeres som strategiske basismidler.
• Videnbroerne mellem forskningsinstitutioner og virksomheder skal styrkes.
• Fokus og sammenhæng i innovations- og erhvervsfremmesystemet skal styrkes.
• Investeringerne i den teknologiske service (GTS’erne) skal løftes til 500 mio. kr. årligt for at understøtte det danske test- og demonstrationslandskab.
• Der skal udvikles en strategi for, hvordan Danmark bliver førende i at udvikle og anvende kvanteteknologi i Europa.
• Der skal skabes bedre karriereveje for forskere, så mobiliteten mellem det private og det offentlige styrkes.

DI’S FORSLAG DER STYRKER UDDANNELSERNES KVALITET OG SAMSPILLET MED ARBEJDSMARKEDET
• Nyt SU-system, som understøtter, at der er incitamenter til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder.
• Mere anvendelsesorienteret tilgang og indhold i uddannelser på tværs af niveauer.
• Kommuner skal forpligtes til en målsætning om, at mindst 95 pct. af eleverne skal have mindst karakteren 02 i dansk og matematik.
• Ordblinde børn skal have tidlig hjælp.
• Gymnasiet skal forberede til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
• Der skal oprettes gymnasiale studieretninger, der forbereder til STEM-erhvervsuddannelse og STEM-uddannelse på videregående niveau.
• Der skal findes nye modeller for praksislæring, som kan supplere de eksisterende.
• Der skal opstilles et nationalt måltal for flere 18 – 24 årige i erhvervsuddannelserne.
• Der skal etableres flere uddannelsescampusser med både 10. klasse, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og voksenuddannelser.
• De digitale kompetencer skal styrkes fra første skoledag til sidste arbejdsdag.
• Barrierer for brug af digitale læringsformer i alle dele af uddannelsessystemet, både økonomiske og traditionsbestemte, skal fjernes.
• De videregående uddannelser skal dimensioneres i forhold til efterspørgsel.
• Flere studiepladser inden for STEM samt indsatser for at tiltrække flere kvalificerede elever/ studerende til disse områder uanset køn.
• Taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skal gøres permanent.

DI’S FORSLAG DER ØGER MOBILITETEN OG UDBYGGER DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
• Der skal politisk vedtages en samlet investeringsplan for statslige investeringer i den trafikale infrastruktur frem mod 2030. Planen skal hæve niveauet for investeringer fra 50 mia. kr. i gennemsnit for de tidligere årtier til 75 mia. kr. i perioden.
• Der er brug for en bredt funderet og styrket indsats for at få flere pendlere til at vælge cyklen til og fra arbejde i det daglige, og der skal afsættes puljemidler som statsligt bidrag.
• Der skal udarbejdes en ambitiøs national plan for, hvordan den kollektive trafik kan styrkes og få bedre sammenhæng med den øvrige transport.
• Der skal gennemføres en strategisk analyse af forbindelserne mellem Sjælland/Fyn og Jylland, herunder en tredje Lillebæltsforbindelse og en bro mellem Als og Fyn.
• Der skal tages principbeslutninger om en række store, brugerfinansierede infrastrukturprojekter, bl.a. en fast forbindelse over Kattegat, mellem Helsingør og Helsingborg samt en østlig ringvej i København.
• Der skal udarbejdes en national mobilitetsplan, som bl.a. inddrager innovation, digitalisering, nye teknologier, klimahensyn og grøn omstilling.
• Den besluttede luftfartspakke skal udvides, så den understøtter fastholdelsen af en stærk og levedygtig danskbaseret luftfartssektor.
• Der skal udarbejdes en ny national luftfartsstrategi, der skal fastholde den høje internationale tilgængelighed.
• Bedre rammer for international mobilitet og samhandel, bl.a. ved at nationale interesser i havne defineres tydeligere i planloven.
• Der skal laves en ny havnelov, som sikrer, at private virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence fra det offentlige.
• Myndighederne skal sikre strømlinet adgang til at udvinde nødvendige råstoffer til at realisere bygge- og anlægsarbejder.

DI’S FORSLAG DER STYRKER SAMARBEJDET OM AT UDVIKLE VELFÆRDEN
• Konkurrenceudsættelsen af de udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor skal øges til mindst 45 pct. i 2030.
• Øget brug af omkostningsbaserede regnskaber i kommunerne skal understøtte totaløkonomiske investeringer, gennemsigtighed og sammenlignelighed i omkostningerne.
• Eksterne eksperter skal i samspil med offentligt ansatte udvikle og skabe innovation i velfærden samt udbrede og videreudvikle gode løsninger.
• Der skal være fælles organisering af opgaver på tværs af kommunegrænser for at opnå stordriftsfordele og sikre de nødvendige, tilstrækkelige og specialiserede faglige kompetencer samt ressourcer.
• Der er behov for et styrket frit valg og større fokus på kvaliteten af velfærden og borgernes oplevelse med bl.a. indikatorer for kvalitet og brugertilfredshed på de enkelte velfærdsområder.
• Fair og lige konkurrence mellem offentlige og private leverandører skal bevare private virksomheders investeringslyst i områder, der grænser op til den offentlige sektors opgaver.
• En systematisk og uvildig forvaltningsrevision skal sikre, at skattekronerne bruges på at skabe mest mulig velfærd for borgerne.
• Et effektivt katastrofeberedskab i samarbejde med virksomhederne skal sikre en hurtig indsat ved pandemier, terrorangreb og lignende krisesituationer.
• Velfærden skal gentænkes, digitaliseres og reorganiseres, så kvaliteten bliver den bedst opnåelige, og danskerne får det offentlige i lommen med adgang til offentlig service mobilt og digitalt.
• Digitale læringsværktøjer og digitale løsninger i den offentlige service skal kunne leases.
• Der skal oprettes en digital omstillingsfond på 10 mia. kr. frem mod 2024.
• I offentlig-privat partnerskab etableres et unikt udviklingshus, et living lab, for danske, digitale velfærdsløsninger.
• Danmark skal have en national version af den europæiske datastrategi og fremme deling og ansvarlig anvendelse af data, herunder bedre brug af sundhedsdata til forskning og innovation samt oprettelse af et datadonorregister.
• Der skal åbnes yderligere for data fra det offentlige, virksomheder og forbrugere (under hensyntagen til GDPR), der kan understøtte den grønne omstilling.
• Danmark skal prioritere en massiv udvikling af nye innovative sundhedsteknologiske løsninger samt formulere en national indsats for healthtech. I den forbindelse skal Danmark have et datacoronaberedskab.
• Offentlig-privat samarbejde om digitale hjørnesten skal kendetegne den fremadrettede digitalisering i det offentlige.
• Mærkningsordning for ansvarlig dataanvendelse og it-sikkerhed skal også kunne bruges af myndigheder.

DI’S FORSLAG DER HAR FOKUS PÅ ARBEJDSMARKEDET EFTER CORONA
• Nye ledige skal i korte jobrettede forløb frem for langvarig aktivering.

DI’S FORSLAG DER HJÆLPER KONTANTHJÆLPSMODTAGERE TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET
• Kontanthjælpsmodtagere i langvarige forløb skal være i aktivitet 37 timer om ugen.
• Kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt visiteres jobparate.
• Unge skal kunne vurderes jobparate.
• Flere brobygningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere.
• Udsatte unge i fritidsjob.

DI’S FORSLAG DER FORBEDRER BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
• Resultatmål med fokus på at opnå en hurtigere overgang til beskæftigelse.
• Bedre dialog mellem virksomheder og jobcentre.
• Én fast kontaktperson for virksomheder.

DI’S FORSLAG DER GØR DET LETTERE AT TAGE ET SOCIALT ANSVAR
• Afskaf G-dagene.
• Forkort den arbejdsgiverbetalte periode for sygedagpenge.

DI’S FORSLAG DER TILSKYNDER PERSONER PÅ KANTEN TIL AT ARBEJDE
• Økonomisk tilskyndelse til at øge timeantallet på fleksjob.
• Centraliseret visitation og revurdering af førtidspension.

DI’S FORSLAG DER ØGER ADGANGEN TIL UDENLANDSKE MEDARBEJDERE
• Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra 427.000 kr. til 360.000 kr.
• Effektiv videreførelse og videreudvikling af ICS-indsatsen.

DI’S FORSLAG DER BRUGER MEDARBEJDERNES RESSOURCER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR BEDRE
• Kommuner og regioner skal udbyde flere fuldtidsstillinger.

FORSLAG DER HAR FOKUS PÅ LIGESTILLING
• Mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene.

DI’S FORSLAG DER FORBEDRER FASTHOLDELSEN AF DE ÆLDSTE PÅ ARBEJDSMARKEDET
• Modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen skal afvikles.
• Seniorjobordningen skal afvikles.

DI’S FORSLAG DER FORANKRER DANMARK I VERDEN OMKRING OS VIA INTERNATIONALE SKATTEREGLER OG -AFTALER
• Danmark skal reetablere sine dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) med Frankrig og Spanien, samt matche Sverige og Finland i forhold til det samlede antal DBO’er.
• Der skal indføres fælles EU-selskabsskatteregler (CCTB) og på sigt en fælles konsolideret EUselskabsskattebase (CCCTB) for virksomheder med grænseoverskridende aktivitet.
• OECD skal aftale en justering af de internationale regler for selskabsbeskatning, der tager højde for den voksende digitalisering og de udfordringer, det giver.
• Kildeskat på alle udbytter i EU’s indre marked skal afskaffes (beskatning udelukkende i bopælslandet).
• Der skal vedtages EU-regler for et endeligt, destinationsbaseret momssystem.

DI’S FORSLAG DER ØGER PRODUKTIVITETEN
• Sæt et mål om, at erhvervslivets byrder skal reduceres med mindst seks mia. kr. frem til 2030.
• Forsyningssektoren skal reguleres i en mere effektiv retning.
• Danmark skal have en samlet strategi for digitalisering og ny teknologi på tværs af den offentlige og private sektor.
• Danske digitale styrkepositioner skal udstilles til resten af verden for at forbedre eksportmuligheder.
• Regeringen skal sikre attraktive investeringsvilkår for investeringer i den digitale infrastruktur.
• Der skal nedsættes en innovationspulje til ny teknologi i virksomhederne.
• Der skal laves en cybervarselstjeneste til SMV’er (SMV-CERT).
• Der skal gennemføres en forenkling af reglerne for særtransporter af byggematerialer, vindmøller mv.

DI’S FORSLAG DER UNDERSTØTTER DANSKE VIRKSOMHEDER OG JOB VIA OMKOSTNINGSNIVEAUET
• Ingen nye erhvervsskatter, der gør det dyrere at drive virksomhed i og ud fra Danmark.
• Arbejdsskadeafgiften skal afskaffes.
• Den kommunale dækningsafgift skal afskaffes (evt. som led i reform af kommunernes finansiering).
• NOx-afgiften skal afskaffes.
• Afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms skal gradvist normaliseres.
• Renten på selskabers skattegæld skal differentieres (markedsrente indtil den endelige skat er afgjort).
• Der skal genindføres en ny forskudsmomsordning for eksporterende virksomheder.
• 0-moms på aviser skal afskaffes til fordel for ny public service pulje.
• Der skal afsættes en pulje til (yderligere) sanering af skatte- og afgiftsregler.
• Aktiviteter, der knytter sig til offentlige gebyrer, skal underlægges effektivitetskrav i lighed med andre bevillinger på finansloven.

DI’S FORSLAG DER FREMMER ADGANG TIL KAPITAL OG SIKRER NÆSTE GENERATION AF VINDERVIRKSOMHEDER
• Forhøjelsen af arveafgiften på generationsskifter skal tilbagerulles, og virksomhederne skal have retskrav på en skematisk værdiopgørelse.
• Der skal indgås en aftale om en konkurrencedygtig selskabsskattesats.
• FoU-fradraget skal hæves, og FoU-skattekreditterne skal styrkes.
• Der skal indføres robuste CFC-regler, der følger international standard.
• Begrænsningen på at udnytte fremførte underskud skal udfases.
• Afskrivningsreglerne skal være retvisende.
• Virksomheder skal gives fradrag for eksterne omkostninger ved udvidelse og omstrukturering.
• Kildeskat på udbytter til institutionelle investorer skal afskaffes.
• Der skal indføres en konsolideret kapitalbeskatning på 25/27 pct. (med hovedaktionærmodel for høj unoteret aktieindkomst).
• Muligheden for brug af medarbejderaktier (især i SMV’er) skal udvides.
• Der skal være mulighed for at placere privatadministrerede pensionsmidler i egen virksomhed.

DI’S FORSLAG DER SÆNKER SKAT PÅ LØNINDKOMST OG FORBRUG
• Den øverste marginalskat skal sænkes.
• Det skrå skatteloft skal sænkes (samme topmarginalskat i hele landet).
• Topskattegrænsen skal hæves.
• Grænsen for maksimalt beskæftigelsesfradrag skal hæves/fjernes.
• Boligjobordning skal forbedres og simplificeres.
• Der skal indføres et nyt, styrket pendlerfradrag, der fremmer medarbejdernes geografisk mobilitet.
• Der skal gennemføres en ambitiøs grænsehandelspakke, der afskaffer en lang række danske punktafgifter.
• Den grønne check skal afskaffes.

DI’S FORSLAG DER BIDRAGER TIL EFFEKTIV DRIFT AF DEN OFFENTLIG SEKTOR
• Budgetloven og tilhørende sanktionsmekanismer skal fastholdes i forbindelse med den kommende revision af budgetloven.
• En eventuel lempeligere underskudsgrænse i budgetloven skal betinges af overskud i gode tider.
• Nedsæt en udgiftskommission, der skal udarbejde konkrete beslutningsoplæg om mulige offentlige prioriteringer.
• Prioritér mere til offentlig velfærd, så væksten i det demografiske træk frem mod 2030 kan dækkes. Samtidig bør der løbende søges efter bedre anvendelse af basen af offentligt forbrug på 500 mia. kr., så pengene gør mest gavn for borgere og virksomheder.

(Dansk Industri 2030 plan)