Hvad det libanesiske folk har brug for, er etableringen af en folkemagt, hvor arbejderne styrer direkte. Denne magt kan kun skabes og konsolideres gennem en kamp mod indre og ydre fjender af folket, mod imperialisterne, monopolerne og krigsherrerne; for at opnå succes må massebevægelsen udvikle sig til en kamp om magten.
Udtalelse fra CIPOML, Den Internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer august 2020
Eksplosionen d. 4. august som ødelagde Beiruts havn og det halve af byen var et resultat af 7 års laden stå til. På en baggrund af ligegyldighed og korruption hos de forskellige borgerlige fraktioner, der har opretholdt deres magt gennem et del og hersk-styre, hvor de har sat den arbejdende befolkning i Libanon op mod hinanden og gennem den manglende enhed i befolkningen – blev den enorme eksplosion ‘det sidste strå’ oveni den kapitalistiske krise og pandemien.
Det libanesiske folks oprør, der har udviklet sig siden d. 17. oktober, med skiftende tilbageslag og udbrud, er igen inde i et opsving med den seneste eksplosion.
Ved at have overvundet splittelsen af landet og samlet sig til oprør, rejser befolkningen sig efter eksplosionen, hvor de dels bringer orden i ruinerne, og samtidig har taget skridt til at besætte to ministerier og bankernes hovedsæde for første gang siden oktober.
Premierministeren og regeringen meddelte deres tilbagetræden, men kravene fra folkets voksende opstand er ikke imødekommet gennem regeringens afgang. Der ligger et mistillidsvotum mod hele det politiske system, dets sociale og økonomiske basis. Startende med præsidenten Michel Aoun og med fjernelsen af den politiske stuktur, der bygger på religiøs og sekterisk opsplitning, er kravet om demokratisering blevet sat på folkets dagsorden.
Katastrofen d. 4. august har mangedoblet folkets had og vrede mod det sekteriske politiske system. Samtidig har de sekteriske fraktioner i borgerskabet, som gjorde Libanon til de udenlandske interventioners land, fundet betingelserne for at forlænge deres eksistens og dominans gennem de religiøse og sekteriske opsplitninger som indtil nu har givet styret dets kræfter, og fortsat gør det. Det nuværende politiske system blev etableret og støttet af imperialisterne, bl.a. af israelsk zionisme. Det seneste besøg af den franske imperialismes repræsentant, Macron, er et tydeligt udtryk for denne støtte.
Befolkningen – der kræver at opnå de grundlæggende frihedsrettigheder de nægtes af systemet, som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ret til at organisere sig – viser også deres vrede over de negative følger af kapitalismen, arbejdsløshed og fattigdom, og mod forsøget på at lægge byrderne fra kapitalismens krise over på befolkningen. Noget der har nået et ubærligt niveau; de ønsker også en ny social orden, hvor de ikke længere må gå sultne i seng.
At denne folkelige kamp er en samlet kamp der skærer igennem de sekteriske opsplitninger og overvinder dem er en helt grundlæggende betingelse for at opnå sejr.
Hvad angår den krigsretstilstand der blev dikteret med udgangspunkt i situationen efter eksplosionen – efter tyrkisk eksempel, hvor den blev erklæret efter kuppet 15. juli 2016 og brugt af regimet som en løftestang til at genindsætte landets reaktionære regering – kan den blive et redskab til undertrykkelse af folkets kamp.
Hvad det libanesiske folk har brug for, er etableringen af en folkemagt, hvor arbejderne styrer direkte. Denne magt kan kun skabes og konsolideres gennem en kamp mod indre og ydre fjender af folket, mod imperialisterne, monopolerne og krigsherrerne; for at opnå succes må massebevægelsen udvikle sig til en kamp om magten.
Som den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML støtter vi til det sidste det libanesiske folks krav og retfærdige kamp.
Solidaritet med det libanesiske folks kamp!
CIPOML, koordinationskomiteen
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
