Racismens gift spredes

Et begreb som racisme svæver ikke frit i luften, men er en håndgribelig politisk udtryksform. Den var en uadskillelig og bæ­ren­de idé i den aggressive nazistiske ideologi. Nazisme og racisme er som en­ægge­de tvillinger.

Nazismen betød som bekendt overfalds­krig, blodig og terroristisk undertrykkelse af al modstand, og derfor er det nødvendigt at gøre opmærk­som på den eksisterende og voksende fare for, at giften kan sprede sig.

John Heartfield – Ob schwarz, ob weiss – im Kamps vereint!, Arbeiter Illustrierte Zeitung, 1931

Leder
Fra det antifascistiske tidsskrift Håndslag 3-2020

Racismens gift spredes

»Indvandreres kultur er ikke skyld i ny smitte. Det er ulighed i adgangen til sundhed til gengæld« var overskriften, da den internationalt anerkendte professor Morten Sodemann, Syddansk Universitet måtte til tasterne for at korrekse højtråbende politikere og en hungrende presse, der endelig i sommerheden havde fået noget at tage fat i, da COVID-19 smitten på ny bredte sig i bl.a. Aarhus.

Og videre: »Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed som et udtryk for en svag karakter, der er problemet. Dét er sandheden. Hvis man prøver at bilde vælgerne ind, at det er minoriteters dumhed eller ligegyldighed, der er årsagen til, at de har en højere smitterisiko og dermed truer resten af befolkningen, så er det politisk slangeolie.«

Det er klar og vidensbaseret tale, der sætter de op­hidsede politikere i skammekrogen. Fra en Morten Messerschmidt (DF) der hævdede, at det var konsekvensen af at lade folk, der ikke vil være en del af Danmark, komme hertil. Til en Pia Kjærsgaard (DF) der krævede, at der blev indført udgangsforbud for smittede i ghettoområder. Og videre til Mette Thiesen (Nye Borgerlige), der med en til lejligheden tilpasset geografisk viden fik givet hele Mellemøsten og Nordafrika skylden for smitten. Og til en Lars Aslan (S) der ville vide, at problemet bl.a. lå i somaliernes hele kultur.

Der er al mulig grund til at læse Morten Sodemanns indlæg i magasinet Ræson fra den 11. august.

Over hele verden er billedet det samme – skriver professoren – minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familie­størrelse og adgang til sundhedsvæsnet.

Besynderligt at pressen ikke følger op på disse spor. Og dog.

I juni myrdede to højreekstremister med forbindelser til Stram Kurs og med hagekors tatoveret på benet en ung sort mand ved først at torturere ham, banke ham med rafter for så til sidst at kvæle ham ved at presse et knæ mod hans strube – ganske som George Floyd-mordet. Anklageren og politiet meddelte med det samme, at der ikke var noget som helst racistisk i mordet – derimod var det en personlig relation der var gået »fuldstændig galt«. Ganske som politiet konkluderede, at der ikke var noget racistisk på spil, da fire unge drenge i 2017 forsøgte at myrde den unge Ali Akbari ved at kaste en flaske med brændende benzin på ham og efterfølgende triumferende skrev »jeg har lige sat ild på en perker« – det var blot »drengestreger«.

Pressen kolporterer konsekvent myndighedernes udlægning. Racismens hæslige skær må ikke skæmme Danmarks image.

Grundlæggende fødes alle børn lige, sådan kan børnenes statsminister godt lide at udlægge den socialdemokratiske velfærdsfortælling. Det er bare ikke virkeligheden for en meget stor gruppe af mennesker i det danske samfund. De er nemlig havnet udenfor vinduet, og er stemplet som andenrangs borgere, med massestemplet: Afstamning fra et ikke-vestligt oprindelsesland.

Hele begrebet »ikke-vestlige lande« bliver, når det bruges i lovgivning, til statsracisme mod bestemte befolkningsgrupper. Altså til diskrimination mod mennesker alene baseret på deres nationalitet, køn eller religion. Dermed er ghettolovgivnings-pakken funderet på et kriminelt racistisk grundlag.

Hans Scherfig skrev i ugebladet Ude og Hjemme i 1935 artiklen »Har man lov til at dræbe i racerenhedens navn« og fremhævede her, at racehad altid er et middel, der af magthaverne er blevet brugt til at splitte befolkningen og lede folkenes utilfredshed ind i ufarlige baner!

Et begreb som racisme svæver ikke frit i luften, men er en håndgribelig politisk udtryksform. Den var en uadskillelig og bæ­ren­de idé i den aggressive nazistiske ideologi. Nazisme og racisme er som en­ægge­de tvillinger.

Nazismen betød som bekendt overfalds­krig, blodig og terroristisk undertrykkelse af al modstand, og derfor er det nødvendigt at gøre opmærk­som på den eksisterende og voksende fare for, at giften kan sprede sig.

Undertrykkelsen begyndte med chikanerier, gadeoptøjer, overfald og ituslåede vinduer, men endte i krigens blodbad og med koncentrations- og udryddelseslejre, hvor millioner af mennesker blev aflivet.

Det antifascistiske tidsskrift Håndslag hjemme – se her


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne