“Det eneste der hjælper er flere ressourcer og flere hænder.
Der skal ryddes op og gøres noget nu”.
Af Gert Stenholt Madsen, SOSU-hjælper
Jeg er SOSU-hjælper og er ligesom mange andre rystet over de optagelser, der har vist overgreb på ældre på plejehjem.
Rystet men ikke overrasket.
Man kan ikke udsulte en sektor i årtier, og så forvente at det ikke får konsekvenser.
Selvfølgelig er stress, smerter, lav status og en latterlig løn, på ingen måde en undskyldning for at begå overgreb på de borgere man skal passe på.
Det er der intet det er.
Men hvordan kom vi hertil?
Fyringer kan være på sin plads, men det er jo i sidste ende kun symptombehandling.
Mit fag er ikke et, hvor de ansatte typisk bliver gamle i.
For enten flygter man, eller også går man i stykker.
På en normal aften har jeg mellem 20 og 30 besøg, plus nødkald.
Nødkald og nødkaldstelefon er der ikke sat ekstra tid af til, og overarbejde er ikke velset.
Et godt eksempel på hvor galt det står til, er når plejehjem og hjemmepleje ryger på nødberedskabsniveau.
Mange steder kan man næsten ikke mærke forskel på bemandingen.
Jeg har været på mit nuværende arbejde i to et halvt år.
På den tid har jeg haft fem chefer.
Jeg har set folk gå i stykker, gå ned med stress og begynde at hade deres arbejde. Det kan ske både for lederen, den faste og afløseren.
Nogle bliver forhærdede, mens andre slet ikke skulle have været i faget til at starte med.
Men fordi man har skåret så voldsomt ned så længe, så er der akut mangel på personale.
Som en uholdbar løsning tvinger man så folk ind i faget.
“Enhver idiot kan sgu da blive SOSUer” er holdningen.
Og ja, det rent faglige er der ikke mange ben i.
Men kan alle mennesker håndtere, at skulle hjælpe sårbare mennesker i intime og nogle gange smertelige situationer?
Kan de gøre det under pres når de er stressede og selv har ondt?
Tydeligvis ikke.
Jeg har ikke selv set overgreb på mine borgere.
Men jeg kan godt mærke utrygheden, hver gang de skal have besøg af nogen de ikke kender, og ikke er blevet tryg ved dem endnu.
Det er helt normalt at nogen græder, når jeg fortæller dem at jeg skifter arbejde, eller bare går på ferie i en uge.
Jeg har mange ildsjæle og fantastiske kollegaer, men vi kæmper en kamp op af bakke.
Vi får flere og flere besøg vi skal nå, og de borgere vi skal tage os af bliver dårligere og dårligere før de må få hjælp.
Det eneste der hjælper er flere ressourcer og flere hænder.
Der skal ryddes op og gøres noget nu.
Siden Nyrup har samtlige regeringer på skift afmonteret vores velfærdssamfund.
Og ude i kommunerne har Dansk Folkeparti, Socialdemokrater og Venstre oftest været dem der svinger nedskæringskniven.
(Man bruger røgslør og kalder det effektivisering)
De Radikale, De Konservative og Nye Borgerlige bakker dem op.
Det samme gør SF med deres sædvanlige dårlige undskyldninger.
Noget skal der gøres.
Det nytter ikke noget kun at skælde ud på det personale, der begår overgrebene.
Det er også dem der har gjort plejesektoren et umenneskeligt sted at leve og arbejde i, der har skylden.
Vi har råbt og skreget op i årevis om at den er gal.
Jeg håber at man nu vil lytte til os.
Og vi har brug for din hjælp.
Skriv et læserbrev, tal med dine kollegaer, brug sociale medier, prik til din lokale politiker og tænk over hvem du
Der skal ske noget nu!
Læs også
Aarhus: Optagelser fra virkelighedens systemsvigt
KPnet 11. juli 2020
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
