Udsendelsen 27. juni 2020
Først i udsendelsen prøver vi at komme i tanke om hvad den socialdemokratiske regering har gennemført i deres første år ved magten, men kan ikke komme i tanke om, at der reelt er sket et skifte fra Lars Løkke til Mette Frederiksen.
Under valgkampene i 2019 var spørgsmålet om klimaet det helt dominerende også op til EU-parlaments valget, og alle partierne stod på nakken af hinanden for at gøre hoserne grønne. Mette Frederiksen lovede samtidig et opgør med den stigende pensionsalder og talte dermed direkte til et af de centrale krav fra arbejdspladserne. I det år der er gået har ingen dog hørt nærmere til hverken pension eller klima, først skulle Finansloven på plads, så var det overenskomsterne, og nu står verden overfor en ukendt økonomisk krise og fortsat sygdoms krise. Valgløfterne fortoner sig som så mange gange før.
Vi taler om at klassekampen ikke kan vente til kapitalismen syns tiden er rigtig. Opgøret om fremtiden står nu.
Læs APKs forudseende udtalelse efter valget i 2019: “En ny politik kommer nedefra”:
”Vi har ingen illusioner om at Socialdemokratiet pludselig vil føre en politik til gavn for arbejderklassen, ungdommen eller alle de andre, der rammes af den nyliberale politik. Vi skal ikke afvente og se, sætte tempoet ned i de mange bevægelser for de retfærdige og nødvendige krav for at se om S kan presses til at gennemføre dem. Tværtimod skal vi rejse kravene med fornyet energi og kræve, at det er nu de skal gennemføres. Og vil en ny regering ikke det, må den gå af.”
Opgaven med ligeløn
Ca. midt i udsendelser taler vi om de mange problemer der er med store lønforskelle og de skjulte mekanismer bag individuel løndannelse og forskelle i arbejdsforhold, i produktionen og på arbejdspladserne, og hvorfor det er vejen frem at kræve åbenhed og samme løn og forhold uanset hvor man står henne på gulvet i fabrikken. Det gælder uanset om man er kvinde eller mand, fra vikar tjenester, eller fastansatte, om man er timelønnet eller på akkord, eller man er faglært eller specialarbejder. Om man er ansat hos en underleverandør eller står centralt i produktionen. Osv..
5 grunde til forsinkelser og fordyrelsen i offentligt byggeri
Til sidst i udsendelsen taler vi bl.a. om hvad man kan lære af de store byggeskandaler i den offentlige sektor, der bliver dyrere end planlagt og ikke står klar til tiden.
I denne uge kom det frem at Region Midtjylland har fyret deres totalrådgiver på Hernings supersygehus pga. nye forsinkelser i byggeriet, og i den anden ende af landet så tabte Københavns Universitet en sag mod Statens Bygningsstyrelse, om hvem der skal betale regningen for forsinkelser i nye universitetsbygninger. Universitetet regner med at merudgifter til nybyggeri kan koste op mod 400 stillinger.
Centrale grunde til at der opstår forsinkelser og økonomiske problemer:
1. Først og fremmest bygges der nyt af alle de forkerte årsager, dels kan der være tale om ambitioner i retning af sammenlægninger, udliciteringer og rationaliseringer. Dels kan der være tale om prestige projekter, og dels er der overoptimistiske økonomiske estimater i konkurrence om ”kunderne”, altså studerende og patienter, samt eksterne forskningsmidler, mellem forskelige offentlige institutioner.
2. En anden problemstilling af de økonomiske interessenter fra byggeriet og industrien, der presser på og kræver at det offentlige bruger penge på byggeri, så der kan holdes gang i hjulene, og der kan skabes vækst og arbejdspladser i deres sektorer. Eller øge markedsværdien af nabogrunde. Uden der tænkes på at dyre nye bygninger ikke nødvendigvis er til gavn for dem der i sidste ende skal bruge dem, når regningen betales med fyringer.
3. Dernæst er der problemer med statens, regionernes og kommunernes egne interne kundskaber. De sidste mange år er meget viden frasolgt eller skåret ned. Og der er ikke den nødvendige viden og bemanding hos bygherren til at holde styr på budgetter og fremdrift og kvalitetskontrol med byggeriet og de rådgivere man har hyret til opgaven. Efter der blev skåret ned i antal valgte politikere, med nedlæggelsen af amter og kommunalreformen, så har de hverken tid eller kompetencer til at følge med i de store bygge projektor.
4. Systemet med udliciteringer af alt og en lang kæde af under entreprenører skaber arbejdspladser med mange forskelige interessekonflikter, der ikke handler om at sikre kvalitet til tiden, men handler om at spare mest muligt på materialer og udførelse.
5. Korruption i det danske embedsværk, og mafiøse tendenser hos dem der byder ind på de store offentlige byggerier, betyder entreprenører der ikke nødvendigvis har som mål at levere til arbejde til tiden, eller i det hele taget at levere et færdigt funktionsdygtigt byggeri. Deres økonomiske model handler om at holde byggesagerne kørende i det uendelige, og bruge dem i en karrusel af svindel og hvidvaskning.
Links:
Supersygehus er fire år forsinket: Nu får totalrådgiver sparket
Tabte byggesager kan koste Københavns Universitet over 400 stillinger
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
