Danske politikere har haft travlt med imperialistiske initiativer. I denne uge har de officielt erklæret, at freden er forbi i Arktis, de har overtaget ansvaret for NATO’s trænings- og kapacitetsopbygning i Irak, besluttet at sende en fregat til Hormuz Strædet og sat prins Joachim ind som militærattaché i Paris hos dansk imperialismes nære samarbejdspartner Frankrig.
Krig er spas – og karriere – for borgerskabets drenge
Det hele er sket som NATO- medlem og i et særligt parløb med fransk imperialisme, som Mette Frederiksen-regeringen, såvel som den tidligere Løkke-regering i de seneste år er blevet stadig tættere forbundet med i krigsoprustning. Ligesom Frankrigs Macron står som indpisker for EU’s udvikling frem mod en økonomisk, politisk og militær stormagt. Der er ikke noget fodslæbende i den danske stats holdning. Som udenrigsminister Jeppe Kofoed udtrykker det:
”I dag har Danmark sat en tyk streg under, at vi er parate til at vise internationalt lederskab”.
Gennem samarbejdet med Frankrig har det officielle Danmark tiltusket sig til at deltage i EU’s militære del, og gennem Danmark kan franske interesser få en fod indenfor i rivaliseringen om Arktis. Også missionen i Hormuz sker under fransk ledelse i et samarbejde mellem EU-landene Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Portugal og Nederlandene, EMASOH.
Kongehuset frem i front
Kongehuset har altid markeret sig som tæt forbundet med den herskende klasse, og er selv en del af monopolborgerskabet. Det arbejder med promovering af danske virksomheder i udlandet samt yder venlig pleje af Danmarks forbindelse til andre stater, selv de værste diktaturer. Men at tildele et medlem af kongehuset en aktiv rolle i samarbejdet omkring vital oprustning er dog et skridt.
Det står i grel modsætning til den fremstilling danske skolebørn præsenteres for i faktalink om kongehuset – ”Et folkekært, overdådigt og værdsat symbol uden reel politisk magt, der emmer af nostalgi og eventyr”.
I følge den officielle beskrivelse af jobbet skal prins Joachim fungere som bindeled mellem det franske og danske forsvar. Han skal fra ambassaden i Paris referere direkte til Forsvarsministeriet. En nyttig brik, en centralt placeret person med netværk både i det danske militær og borgerskab, samt i et fransk elite-netværk gennem familie, giftermål og 1 års militæruddannelse i Frankrig. En “i den grad kvalificeret forsvarsattaché”, som krigsminister Trine Bramsen udtrykker det.
Til stillingsbeskrivelsen hører også fremme af våbenhandel, som både EU og den danske regering vægter særdeles højt:
“Forsvarssektionen er også aktiv i Forsvarsministeriets “Open for Business”-program, og yder i den forbindelse støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked. Sektionen yder ligeledes støtte til danske delegationers deltagelse på de store fagmesser på forsvarsindustriområdet såsom Eurosatory, Euronaval og Paris Air Show”.
Kongehuset hylder naturligvis NATO og Danmarks medlemskab, men tidligere på året, kom det også frem at kronprins Frederik deltager i et loge-lignende og helt uofficielt netværk bl.a. sammen med forsvarschefen.
Det er søreme kun tale om sociale sammenkomster blandt venner og kolleger, lød den officielle forklaring fra Forsvaret. Og fra Forsvarsudvalgets formand, Naser Khader (K): Kronprinsen må mødes med dem han ønsker. Må kronprinsen ikke invitere folk, han synes er interessante?
DR’s P1 kontaktede Kongehuset og andre deltagere i netværket, men sjovt nok foretrak de at tie – og havde magten til ikke at skulle forklare sig.
Kongehuset er ikke alene en udemokratisk parasit på samfundet, det er i den grad en aktiv del af dansk imperialisme.
Se også
Regeringen skal ikke liste EU-hæren ind af bagvejen – Af Arbejderpartiet Kommunisterne
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
