Pariserkommunen: ”Vi der skal storme himlen”

For 149 år siden – den 29. maj 1871 – blev der grundigt vendt op og ned på forholdene i Paris. Pariserkommunen var i et blodbad blevet knust i ly af preussiske tropper. I 78 dage havde arbejderklassen haft magten og gennemførte en lang række af progressive reformer.

3 april 1871. kvinderne i Paris demonstrerer for Kommunen.

Adskillelse af kirke og stat. Gratis skolegang, gratis skoleuniform og -materialer. Pigerne skulle have et fuldstændig uddannelsestilbud – også erhvervsuddannelse. I lærerfaget fik kvinderne anerkendt ligelønsprincippet. Børn født i eller udenfor ægteskab blev ligestillet. Der blev nedlagt forbud mod natarbejde og meget andet.

Herom skrev Marx (I Pariserkommunen): ”Da den stående hær og politiet, redskaberne for den gamle regerings materielle magt, først var fjernet, gik Kommunen straks i gang med at knække det åndelige undertrykkelsesapparat: præstevældet; den forordnede, at alle kirker skulle opløses og eksproprieres, forsåvidt de besad ejendom. Præsterne blev sendt tilbage til privatlivets fred for dèr efter deres forgængere, apostlenes forbillede at ernære sig af de troendes almisser. Samtlige undervisningsanstalter blev vederlagsfrit åbnet for folket og samtidig renset for al indblanding fra statens og kirkens side. Dermed var ikke blot skoleuddannelsen gjort tilgængelig for enhver, men også selve videnskaben var blevet befriet for de lænker, som klassefordommen og regeringsmagten havde lagt den i. Dommerne mistede den tilsyneladende uafhængighed, det kun havde tjent til at skjule, at de havde underkastet sig alle på hinanden følgende regeringer, som de havde svoret og brudt deres troskabsed til, efterhånden som de kom til magten. Ligesom alle andre af samfundets tjenere skulle de for fremtiden være valgte, ansvarlige og afsættelige.”

Kommunen var et forsøg på direkte demokrati. De folkevalgte havde lovgivende magt – i rådet – og udøvende magt – i kommissionerne – samtidig med at de dagligt stod til ansvar overfor vælgerne i den bydel, de var valgt i. Deres løn blev skåret ned til almindelig arbejderløn

I modsætning til kommunarderne, der fravristede borgerskabet og kleresiets sin magt, men ikke fængslede og myrdede dem – så viste det hævngerrige borgerskab ingen nåde. Henrettelser og deportation fulgte.

Pariserkommunen er stadig  en mægtig inspiration for arbejderklassen og den revolutionære kamp verden over. Inspiration for en ny tid. Som et symbol herpå står ”Internationale” skrevet af kommunarden Eugène Pottier i marts 1871.

I dagens anledning bringer vi digtet ”Vi der skal storme himlen” af arbejderforfatteren John Max Pedersen

Gustave Doré: Babelstårnet

”Vi der skal storme himlen” – af John Max Pedersen

Jeg har læst i en bog
i en af deres bøger
hvor galt det fik
da vi rejste det store tårn
for at storme himlen
for at styrte
meningsløshedsforvalterne
da vi handlede hovedkulds
og slet forberedte
da vi blev slået til jorden
i babelsk forvirring
døende af racesår
sprogflænger
religionsbetændelse
da de iagttog os ovenfra
sejrsberusede
da de nød den synlige forvirring
blandt ofrene for babelssårfeberen
da vi omtågedes krigedes og myrdede
forskelligtfarvede
forskelligttroende
forskelligtsprogede
da de fandt alt såre godt.

Jeg har læst i en bog
i en af deres bøger
at de kan se den gennemførte
sociale organisering
i en myretues babelske forvirring
så de er gode iagttagere
når det drejer sig om småting
men iagttagelsesevnen
har aldrig rakt
til lignende skarpsindige betragtninger
over storslåede fænomener
som Pariserkommunen
Sovjetrusland
og folkedemokratierne.

Jeg har læst i en bog
at verden ser sygelig ud
ovenfra
at kloden virker skurvet
at store fabriksanlæg
som fremstiller atombomber
brintbomber
neutronbomber
at vores gøren og laden
overvåges ovenfra
når vi færdes på industriarbejdspladserne
havnene
skibsdækkene
banerne
lagrene
markerne
kontorerne
skolerne
at vi overalt kontrolleres
mens vi stakåndede bygger rumskibe
flyvemaskiner
kampvogne
og når vi producerer elektriske tandbørster
pornografiske blade
nervetabletter.

Det har jeg læst i en bog
sikkert en af deres
for der stod intet om
at vi samtidig
overalt
i hemmelighed producerer
vores eget altovervindende
himmelstormervåben
som overgår alle andre
hidtil kendte våbentyper
indbefattet racebomber
sproggranater
religionsbakterier
privatejendomsskjolde

Der stod intet om
at vi
skønt overvågede
masseproducerer det nye våben
klassesolidaritet
som vi må lære at betjene
vi, der skal storme himlen.

Jeg har læst en masse
om boligspekulation
i faldefærdige rønner
om sammenstuvning af mennesker
i jordhuler
og betontårne
hvor børn vantrives
og voksne slås
drikker
æder piller
bliver skilt
men der stod ikke noget om
at det nye stormtårn
er under opbygning
efter en genial plan
der garanterer mod afsløring
i utide.

Der stod ikke noget om
at tårndelene skyder op
overalt i verden som paddehatte
af jernbeton
til syvende
syttende
syvogtyvende
tilsyneladende
uskyldige etage.

Der stod ikke noget om
at vi mødes i tårndelene
raceforskellige
sprogforskellige
trosforskellige
til generalstabsmøder camouflerede
som børneleg
vaskekældersnak
elevatorhilsener
hobbyrumssludren
nabovisitter.

Der stod ikke noget om
at vi her indøver brugen
af vort nye solidaritetsvåben
så vi er rede den dag
hvor stormtårnet rejses
af højhuse
parcelhuse
lejekaserner
bølgeblikskure
jordhytter.

Der stod ikke noget om
at vi vil stable det hele som byggeklodser
vi, der skal storme himlen.

Jeg har læst i en bog
i en af deres bøger
at årtusinders krige med blodsudgydelser
raceforfølgelser
hekseprocesser
torturgrusomheder
byafbrændinger
fremskridtsforsinkelser
og socialistiske staters forrådnelse
har udryddet himmelstormerne.

Men der stod ikke noget om
at det nye solidaritetsvåben
kan simultanoversættes fra alverdens sprog
at den nye revolutionære hær eksercerer
under verdenskurvens overflade
raceforskellige
sprogforskellige
trosforskellige

Der stod ikke noget om
at vi vil fortsætte eksercitsen
indtil vi fremtræder
ensvillende
enige
som himmelstormere.

Jeg har læst deres bøger og ved
de kan høre tordenen
fra deres egne kanoner
skrigene
fra deres egne torturkamre
de stumme klager
fra dem de sulter til døde
ja
selv deres egne forædte
jamren over fordøjelsesbesvær
er de i stand til at høre
… men os hører de ikke!

Jeg har læst deres bøger og ved
de kan se mundingsilden
fra deres egne kanoner
blodet
fra deres egne torturkamre
hungeren i ansigterne
på dem de sulter til døde
ja
selv deres egen opløsning
er de i stand til at se
… men os ser de ikke!

Jeg har læst deres bøger og ved
de kender dagsprisen på arbejdskraft
de kender værdien
af vores arbejde
… men os kender de ikke!

Og dog er vi der
vi, der skal storme himlen.

September 1981

Arbejderforfatteren John Max Pedersen (1942-52) var med til at opbygge den marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse i Danmark og var med i ledelsen af det revolutionære DKP/ML.
’Vi der skal storme himlen’ blev først trykt i ’Den røde tråd – Udvalgte politiske tekster’, Nexø Forlag 1984.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne