Arbejdsløshedens pres under krisen

150.000 er sendt hjem med lønkompensation, mens mange arbejdsgivere trods støttekroner har fyret deres ansatte. Dem på 0-timers kontrakter står blot uden arbejde og uden sikring. Og de kontanthjælpsmodtagere der afkræves 225 arbejdstimer rammes ekstra hårdt af nedlukningen, for ikke alle har fået dispensation for at opfylde dette umulige krav og straffes med tab af op til 1000 kr af deres mdl indtægt

Under den økonomiske krise kombineret med corona-nedlukning vil mange firmaer i fremtiden forventes at krakke og mange arbejdspladser vil aldrig genopstå. Et kæmpe arbejdsløshedsproblem tegner sig forude. Hårdest udsat er man som ufaglært – det er dem der især har måttet melde sig nyarbejdsløse, men også faglærte og folk med anden uddannelse vil følge. Omkring 46.000 har stillet sig op i arbejdsløshedskøen i perioden med Corona-nedlukning.

Forholdene for de arbejdsløse trænger i den grad til at blive rettet op, efter at de systematisk er blevet nedbarberet gennem de sidste mange år. Med den nuværende korte dagpengeperiode på 2 år er titusinder røget videre over på kontanthjælp, og de der var i arbejde har bare måttet holde fast i jobbet, mens en stadig større gruppe af løst ansatte på 0-timers kontrakter har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet, også i helt traditionelle jobs, som f.eks. buschauffør. Her er der ikke noget der hedder hjælpepakker, for manges vedkommende heller ikke dagpenge – og måske ikke engang kontanthjælp. Har man f.eks en opsparing eller ejer en bil skal de først realiseres. Eller har man en samlevende med indtægt er der intet at få.

Danmark er et land, hvor bolig ofte er forbundet med privat gældsætning, og her kan kan en arbejdsløshedsperiode hurtigt føre til tvangsauktion og social deroute. Dagpengene må sættes op til reelt at dække 90 % af lønnen – og ikke kun midlertidigt. Et sikkerhedsnet skal være på plads. Og som de 300 milliarder til hjælpepakker til erhvervslivet har afsløret mangler der ikke penge i statskassen.

0-times kontrakter og sammenstykkede arbejdsliv

Omkring 30 procent af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked har mindre end 30 timer om ugen, og netop disse områder er hårdt ramt af fyringer. Det er f.eks. i hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og rengøringsbranchen, hvor det er almindeligt at stykke en arbejdsdag sammen af flere jobs, uden alligevel at nå op på fuld tid. Her står man uden opsigelsesfrister og mister job’et uden rettigheder. Det kaldes atypisk ansættelse, men bliver mere og mere almindeligt og typisk.

Som Michael Olesen, TR Keolis beskrev uskikken med ansættelser uden rettigheder i forbindelse med OK20-resultatet:
– Om 0-timers kontrakterne meldte forhandlerne selv ud, at de var noget af det vigtigste. Alligevel blev det til ingenting. Kollegerne kører i måneder uden at vide om der er løn til dem i morgen.

Studerende uden studiejob

Omkring 24.000 studerende har taget ekstra SU-lån i marts og april. Når studiejobbene lukker ned – typisk jobs på 0-timers kontrakter i restaurationsbranchen eller detailhandelen – er der nul kr i kompensation når jobbet glipper. Det betyder ekstra gældsætning for de studerende. Og skifter man til nyt studie efter sommerferien, er der heller ikke SU i sommerperioden.

Kontanthjælpsmodtagere straffes

Nederst i arbejdsløshedshierakiet befinder kontanthjælpsmodtagerne sig. Her er 225-timersreglen ganske vist midlertidigt suspenderet i en periode. Men dette gælder ikke den gruppe, der inden 9. marts havde problemer med at opfylde kravet. De trækkes stadig op til 1000 kr i måneden i straf.

Kim Madsen, Jobcenterets Ofre skriver d. 22. april:

Et lovforslag om forlængelse af suspendering af 225 timers-reglen gør, at alle som var ramt af denne meget urimelige regel, hvor kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at arbejde 225 timer pr år – nu ser ud til at blive vedtaget tirsdag eftermiddag, således, at de som var ramt af 225 timers-reglen før 9 marts, de vil fortsat være ramt af reglen under suspenderingsperioden hvor andre er fritaget.

Således er det kun nye kontanthjælpsmodtagere som er fritaget.

De som i forvejen er ramt af reglen tilhører nogle af Danmarks fattigste. Er det ret og rimeligt at disse borgere, midt i en krise, skal sanktioneres ca 1000 kr pr md brutto, for en “forseelse” de ikke kan undgå at bedrive ?

Hvis de svageste skal være de stærkeste, så må der også hjælpepakker til de som har det svært.
….
De næste mange år vil beskæftigelsen være hårdt ramt, og stort set ingen vil kunne leve op til kravet om beskæftigelse 225 timer pr år.

De fleste tør ikke sige det højlydt, hvor stor indflydelse krisen vil have på beskæftigelsesområdet, men de fleste ved godt, at krisen vil ramme beskæftigelsen hårdt de næste mange år.