Det italienske borgerskab håndtering af Covid-19 krisen har fokuseret på at sikre den kapitalistiske økonomi gennem hver af krisens tre faser. Der må skabes et andet samfundssystem.
Artikel fra Kommunistisk Platform, Italien´s avis Scintilla, marts 2020
Hvordan har det italienske borgerskab så håndteret Covid-19-epidemien?
Der har været tre forskellige faser i udviklingen af Corona-krisen indtil nu.
Den første fase var kendetegnet med store slagord om ”alt er under kontrol”, ”virussen cirkulerer ikke i Italien” og store armbevægelser som f.eks. at lukke af for direkte flyvninger fra Kina. Conte-regeringen førte sig frem, alt imens Corona virussen spredte sig.
Den anden fase begynder med opdagelsen af udbruddene i Lombardiet og Veneto. Mediernes krisemeldinger skaber hurtigt en situation med hamstring og spekulation i krisen. Regeringen lancerer nogle foranstaltninger til at begrænse smitten, men uden resultater. På det politiske plan opstår der konflikt mellem Palazzo Chigi/centralregeringen og regionerne.
Den tredje fase starter med at aktiemarkedet falder og turistindustrien rammes af millioner af aflysninger.
Allerede før Corona-epidemien var Italien ramt af økonomisk stagnation og var aldrig rigtigt kommet over finanskrisen 2008. Nu kom der så oven i det ødelæggelsen af hele det internationale image af Italien som ”Bel Paese”, hvilket har skræmt borgerskabet til at ændre taktik. Toppen af oligarkiet krævede nu, at epidemien skulle minimeres.
Conté-regeringen udbasunerede til alle verdenshjørner, at Italien ”er et sikkert land”. Grunden til, at der i Italien er flere smittede skulle angivelig være at man tester flere end i andre lande.
Der blev lagt vægt på fortællingen om dem, som er blevet raske, fremfor det hastigt voksende antal smittede. De milde sygdomstilfælde ignoreres – uden tanke for at de også er smittebærere. Det understreges, at de døde udelukkende er ældre og andre svækkede. Dvs. en arbejdskraft som under alle omstændigheder ikke længere kan bruges produktivt.
Medierne stiller op for monopolgrupperne og fokuserer på behovet for den kapitalistiske økonomi, som ikke kan og ikke må stoppe. De døde arbejdere tales der ikke om. Den borgerlige regering ønsker ikke på nogen måde at udstede en nødlovgivning.
I dette scenarie er der forsøgt at opbygget en løgnagtig myte om national enhed, som indbefatter den højreorienterede opposition, hvor Salvini gør sig gældende.
Fagtoppen og fagbureaukratiet forstærker deres ”service-ånd” og annullerer næsten alle demonstrationer og strejker. De accepterer de begrænsninger, der er indført af ”Garanti”-loven, der kopieret fra den offentlige sektor til også at gælde i industrien.
Men tilfældene af smitte øges og sårbarheden i sundhedssystemet kommer til offentlighedens kendskab. Det bliver tydeligt at landet er tynget ind i en nødsituation.
Et sundhedssystem, der er spoleret og udsultet af den førte politik med nedskæringer i sundhedsudgifter og privatiseringer. Hvilket har ført til nedlæggelser af 40.000 hospitalssenge på 15 år, en drastisk reduktion af personale, mangel på udstyr, medicin, masker, handsker osv.; samt udpræget mangel på koordinering af sundhedssystemerne i nord og syd på grund af neoliberalisme og protektionisme.
I takt med at antallet af smittede steg drastisk, gik økonomien mere og mere i sort (ned til 2 – 3% af BNP).
Mens Bank Italia overfører rigeligt med penge til erhvervslivet, prøver Conte-regeringen at udstede direktiver som skal sikre den europæiske og globale imperialisme
Landets opdeling i fire zoner, er snarere dikteret af behovet for at produktionen klarer sig, end af frygten for sammenbrud i sundhedssektoren. Skoler, motionscentre osv. er lukkede, mens fabrikker, byggepladser holdes i gang, uden tilstrækkelig beskyttelse af arbejderne.
Og hvis virksomheden lukker, mister arbejderne deres løn, ferie mm. Arbejdsstyrken må fortsat bruge overfyldte transportmidler, for at komme på arbejde, hvor sikkerhedsreglerne ikke overholdes.
Dekretet er kun gyldigt, i forbindelse med forsamlinger og demonstrationer.
I mellemtiden indgår chefer og regeringer aftaler om at fyre tusindvis af arbejdere, samt tilbageholder pensioner, idet de fremturer med, at det er en nødsituation
De fremkomne data er klare, på den ene side står beskyttelse af arbejdsmiljøet og på den anden side, står den profit som borgerskabet rager til sig. Profitmaximering for enhver pris
Prisen for epidemien betales fuldt og helt af arbejderen og folket, mens mindretallet, dem som ejer det meste af formuen – absolut intet betaler. Derimod får de milliarder fra staten, spekulerer og beriger sig på Covid 19-krisen.
Kapitalismen har spillet fallit
På mindre end to uger, har den herskende klasse fremlagt endnu et bevis for uhyrlig kynisme og hykleri uden modstykke. På grund af denne anti-folkelige politik, hvor Italien fungerer ud fra monopolernes behov, er Italien i dag et af de lande der er hårdest ramt – både økonomisk samt af pandemien.
Derfor opfordrer vi arbejderne i vores land til at kæmpe og slutte sig sammen for at erobre den politiske magt til at sikre sig sine materielle, sundhedsmæssige samt kulturelle behov.
En Arbejderregering er ikke en “venstreorienteret regering”, der kan opstå som følge af en alliance mellem reformistiske kræfter. Det er ikke engang en regering, der kan oprettes på grundlag af det borgerlige parlament, en institution, der er historisk forældet og med en stadig mere begrænset karakter.
Den kan kun opstå som resultatet af en direkte masserevolutionær bevægelse for at gøre sig fri af kapitalens åg og skabe en grundlæggende ny social orden Dens vigtigste baser skal være kamporganismer skabt af arbejderklassen og af de brede sektorer af de udnyttede og undertrykte dele af befolkningen, arbejdernes og folkelige udvalg, fabriks- og kvarterrådene, kræfter i arbejderklassens foreninger og bevægelser.
De mest målbevidste arbejdere vil dag for dag indse, at det ikke er et spørgsmål om småændringer af den aktuelle produktionsmåde: det er hele den kapitalistiske produktionsmåde, der skal elimineres for at planeten og menneskeheden kan overleve. At erobre – med den proletariske revolution – en ny, helt ny måde at producere og leve på: socialisme. Et uundgåelig resultat af den destruktive imperialisme.
Kommunistisk Platform, Italien er ligesom Arbejderpartiet Kommunisterne, AKP medlem af CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
