Udsendelsen 21, marts 2020
I denne uge taler vi om skrækhistorier om sygdom som skal indgive angst for forandring. Og vi tager udgangspunkt i et par gamle bøger der har taget inspiration fra tidligere sygdoms epidemier. Til sidst taler vi om de økonomiske aspekter af undtagelsestilstanden.
Den lille novelle af J.P. Jacobsen, Pesten i Bergamo (1881), har en meget dramatisk begyndelse, der beskriver hvordan det norditalienske samfund oplever og reagerer på pesten.
Der er lidt af samme dramatiske tilgang når medier fortæller om den øjeblikkelige sygdomskrise. Netop i Norditalien har vi de seneste dage hørt om de tragiske store dødstal, og set hvordan man måtte transportere kister væk på lastbiler, da der ikke længere var plads. Der spilles på alle tangenter for at puste til frygt og angst.
I fortællinger fra Danmark havde pressen de første dage travlt med at fortælle om eksempler på folk der hamstrede og tømte butikkerne. I praksis opfører langt de fleste mennesker sig i virkeligheden helt rationelt og altruistisk, alle dem vi har mødt er venlige og hjælpesomme og viser et stort hensyn.
Det er i virkeligheden udtryk for den ideologiske kamp om at definere menneskeheden. Borgerskabet ønsker at fremstille mennesket som et problem, som vi har Gud og Dronning og politiet til at holde styr på, og ellers ville alt opløses i kaos. Imod den grundlæggende videnskabelige og almindelige hverdagsoplevelse, at mennesker som sådan er sociale og gode mod hinanden af natur, men naturligvis formes af det klassesamfund de vokser op i, og den position og rolle de udfører i den konkrete verden.
En anden bog tager et endnu mere dystopisk udgangspunkt. Mary Shelley skrev i 1826 The Last Man. Hun er mere kendt som forfatter til Dr. Frankenstein, der vel nok er verdens første egentlige science fiction roman. I bogen gør hun mennesket til problemet, der stående overfor krisen vil bukke under i indre splid, til der til sidst kun er en tilbage.
Bogen er ikke så kendt, men historien og temaet er kopieret tusinder af gange i den moderne reaktionære underholdnings industri. Den hviler på mange måder på tidligere samfunds eventyr og religiøse myter, som Pandoras æske. Babelstårnet, Syndfloden, Egyptens ti plager. Osv. osv.
I sidste ende har mange af de fortællinger samme funktion, de skal styrke tidens magthavere, og bekæmpe den nødvendige forandring.
Den økonomiske krise
I sidste del af udsendelsen taler vi lidt om den økonomiske situation og de implikationer der er for forskellige brancher af at lukke samfundet ned. Der er allerede 20.000, der er blevet arbejdsløse som direkte konsekvens af undtagelsestilstanden. Og det må forventes at de kommende uger bliver virkelig barske.
Og det vil få store konsekvenser, når tøjforretninger ikke kan sælge det tøj de allerede har bestilt hjem til foråret, og i stedet må lukke og står tilbage med gæld. Så er det både ansatte, banker, og butikscentre, og underleverandører der rammes. Og de ansatte har måske ikke længere råd til at betale afdrag på bil og bolig. Og lynhurtigt spreder den økonomiske krise sig hurtigere end sygdomskrisen.
75 året for bombningen af Gestapos hovedkvarter i København
Til sidst taler vi om nogle af de bøger der er udkommet i anledning af den 21. marts 2020 der er 75 året for den britiske bombning af Gestapos hovedkvarter i København. En aktion som desværre også betød at Den Franske Skole på Frederiksberg blev ramt af et fly der styrtede ned, og efterfølgende blev ramt af flere bomber ved en fejl.
Bombemål Shellhuset – Og katastrofen ved Den Franske Skole
Af Christian Aagaard
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
