Oktober Radio: Den hemmelige kamp mod fagligt aktive

UDSENDELSEN D. 8. FEBRUAR 2020

I alle lande har Socialdemokratiet haft forskellige organer der har varetaget registrering af ”Socialistiske ballademagere” og urostiftere, i Danmark blev det i sin tid kaldt AIC, Arbejderbevægelsens Informations Central.

I denne uges podcast fra Oktober Radio, taler vi først om en ny svensk dokumentar ”IB – hemmelige än Säpo”. Det er historien om hvordan det i begyndelsen af 70´erne blev afsløret at den svenske socialdemokratiske regering havde sin helt egen private efterretningsorganisation, kaldet Informationsbyrån, der registrerede politiske modstandere på venstrefløjen, i særdeleshed kommunister. I dokumentaren medvirker en række af de involverede bl.a. Jan Guillou der var med til at afdække IB.

Det er en god anledning til at tale om hvordan det i toppen af fagbevægelsen og i Socialdemokratiet er god praksis at holde venstrefløjen nede med alle midler, også hemmelige. Det ses i mange politiske kampe, i særdeleshed i faglige konflikter, og op til overenskomstforhandlinger, at aktive på gulvet der stiller krav og mener noget fornuftigt, hurtigt kommer i opposition til toppen, og bliver udsat for alle mulige forhindringer.

Registreringer og indsamling af information er blot det første led i kæden, de udnyttes i et samarbejde med arbejdsgiverorganisationer til at bremse ansættelse eller direkte få fyret eller forflyttet politisk aktive på større arbejdspladser. Og det er langt fra blot en 50 år gammel historie. Det sker også i dag, hvor åbenmundende ansatte eller fagligt aktive risikere disciplinærsager og fyringer. Men det handler også om hvordan der organiseres splittelsesaktiviteter der skal afværge en konfrontationskurs, så det rådne klassesamarbejde kan fortsætte med ro på bagsmækken.

I alle lande har Socialdemokratiet haft forskellige organer der har varetaget registrering af ”Socialistiske ballademagere” og urostiftere, i Danmark blev det i sin tid kaldt AIC, Arbejderbevægelsens Informations Central.
Det er derfor vigtigt for alle politisk aktive at tage ved lære af historien, og være kritiske når socialdemokratiske borgmestre, eller toppen i fagbevægelsen begynder at kritiserer aktive.

Find dokumentar-filmen her:
IB – hemligare än Säpo – Svensk dokumentär från 2020

Læs også:
Jagten på fagligt aktive og aktive fagforeninger intensiveres op til OK2020

WHO i krydsilden
I sidste del af udsendelsen taler vi om Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der har været en del af FN siden begyndelsen. De forsøger at koordinere viden om sundhed og sygdomme.
De seneste uger har WHO forsøgt at formidle videnskabelig funderet viden om coronavirus (2019-nCoV), det en ny virussygdom der er brudt ud i Kina. Det har vist sig vanskeligt at trænge igennem verdens medier, for det hjælper forretningen for nyhedsmedier hvis der er en form for panik, og dramatisk tilgang. Og politisk er der mange der hellere end gerne vil udnytte situationen til at fokuserer på en kinakritisk dagsorden.

Først og fremmest er det vigtigt at sige at den nye virus, med den viden der findes, ikke ser ud til at være mere dødelig end f.eks. et alvorlig udbrud af influenza. Så hamstring af f.eks. mundbind er meningsløst, det er først og fremmest hospitalsansatte og andre sundhedsarbejdere der har brug for den type af beskyttelse.

Indtil videre tyder alt på at Kina har delt information om den nye type virus med WHO næsten med det samme at den blev opdaget, det ses bl.a. af at der stort set ikke er nogle der er smittet udenfor Kina, og relativt få udenfor området hvor sygdomsudbruddet havde sin start. Altså i praksis har Kina i værksat beredskabet, herunder begrænsninger i rejser, stort set med det samme.
At det overhovedet kunne lade sig gøre at finde en ny type virus midt i influenza sæsonen, hvor der generelt er mange der er indlagt med lungebetændelse, skyldes at de videnskabelige metoder til bl.a. gentest har udviklet sig meget over det seneste 10 år. Derfor har det meste af den vestlige verden med moderne laboratorieudstyr allerede fået oplysninger fra Kina der gør dem i stand til at diagnosticerer sygdommen. Selvom der generelt at grund til at være kritisk overfor nationale og internationale sundhedsmyndigheder pga. af stærke bånd til medicinalindustrien, så er WHO det sted der giver den mest relativt mest pålidelige information.

Læs også:
Fattige har størst risiko for at dø af forurening og sygdom

UDSENDELSEN D. 8. FEBRUAR 2020