Den primære årsag til at der er en voksende forskel på rige og fattige kommuner er at der generelt er en voksende ulighed i Danmark, og det vil regeringens udspil ikke røre ved.
En årsag til ulighed er at mange steder i landet mangler arbejdspladser, det er især udflytningen af industriarbejdspladser til lavtlønslande der har lukket danske arbejdspladser på stribe. Og de arbejdspladser der er tilbage er dårligt betalt. Arbejdspladser i landbrug og gartnerier bliver ofte udfyldt med billig arbejdskraft fra Østeuropa, selvom der gives massive tilskud til landbruget.
En anden årsag til ulighed er at det offentlige ikke tilbyder rigtige jobs til rigtige lønninger til arbejdsløse. Her er kun ordninger der sender folk til jobprøvning eller i tvangsaktivering for deres offentlige ydelse, uden at der gives rettigheder eller løn.
Samtidig har syge eller socialt udsatte fået skåret ned på pensioner og hjælp.
En tredje årsag er den helt igennem uretfærdige lovgivning om forsørgerpligt, der gør det umuligt for en familie at komme ud af fattigdom. Er ægtefællen syg eller bare arbejdsløs uden ret til dagpenge, så falder folk helt udenfor ”velfærdsstaten”.
Manglende medicintilskud, og langt til hospital og læge er en anden vigtig faktor i det ulige Danmarkskort.
En fjerde årsag er at folkeskoler har været under permanent pres i årtier, og mange mindre skoler er blevet nedlagt sammen med biblioteker og andre kultur institutioner, og offentlig trafik. Det vil sige mange gode offentlige jobs er forsvundet, og det har ikke mindst ramt børn fra socialt udsatte familier, så tendensen til både negativ og positiv social arv har været voksende i takt med den voksende ulighed.
En femte årsag er regimet med tvangsplacering af flygtninge der har modtaget asyl i udkants Danmark. Det har ikke været nogen succes, fordi der ikke har været den nødvendige ekspertise eller økonomiske mulighed til at få en bunke FN flygtninge der har boet i årevis i en teltlejr i en krigszone, til at finde deres egne ben og begynde på en frisk. Var flygtningene ikke nedbrudte, så nåede mange at blive det mens de ventede på at deres sagsbehandling kom igennem.
En sidste årsag der skal nævnes her er at kommunernes økonomi er meget stramt styret fra EU og via dansk lovgivning, med budgetlovgivning og kollektiv afstraffelse hvis en kommune har for mange udgifter til børn og syge osv. Der er i mange kommuner simpelthen manglende handlemuligheder, med hensyn til at sikre en ordentlig økonomi og skabe rigtige jobs og sikre ordentlige uddannelse.
De overordnede regler fra regeringen, KL og EU kan mærkes helt ned i indstillingen hos socialforvaltningen og arbejdsformidlingen. Det er blevet til et reaktionært system der udelukkende har fokus på at spare penge nu og her, og metoderne er absurd kontrol og straf af de allersvageste i landet.
Når det kommer til de umådelige rigdomme som borgerskabet kan puge sammen, så vil forslaget til udligningsreform heller ikke ændre noget. De rige kommuner for endda lov til at hente pengene i statskassen til det øgede bidrag til udligningsreformen. Nemlig ved at de rige kommuner for lov til at hæve kommuneskatten. Til gengæld vil regeringen holde løftet om at skrue tilsvarende ned for skatten så skatteloftet for de rigeste kan stå ved magt.
Intet af disse overfor nævnte problemer vil regeringen ændre på, derfor er det ren og skær valgsnak når der tales om at reformen skal gøre landet mere lige.
Demokratisk underskud
Almindelige menneskers demokratiske indflydelse på samfundet er gennem de seneste år voldsom reduceret. Det meste lovgivning kommer som direktiver fra EU, og lokalt er amterne fjernet og kommuner lagt sammen. Den manglende demokratiske kontrol har givet endnu mere magt til kommunaldirektører, der flere steder i landet har knust velfungerende forvaltninger, og gennemført ødelæggende udliciterings regimer mens de selv er blevet millionærer. Toplønningerne i superhospitalerne, og det regionale og kommunale direktørlag er vokset astronomisk.
Det Socialdemokratiske forslag betyder endnu mindre demokrati i de store byer, fordi det foreslås at Rådmænd og fagborgmestres stillinger skal nedlægges i de fire største byer. Politiske udvalgsposter skal fastholdes, men i de store byer med 100.000 mennesker og mange tusinde ansatte, så giver det rigtig god mening at have flere folkevalgte som en del af administrationen, ellers vil embedsværket køre afsted med det hele, som var det en privat virksomhed. Og det er måske også det der er meningen.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
