Finanslov sikrer ikke indsatsen mod social dumpning

Finanslov 2020 lover at gøre en historisk indsats mod social dumpning og brug af illegal arbejdskraft. Hvis man skal tro fagtoppen og partilederne bag finanslovsforliget. Men det rækker som en skrædder i helvede til den nødvendige indsats.

Mange bygningsarbejdere, bl.a. stilladsarbejdernes aktioner har i månedsvis sat fingeren på hvor betændt denne byld er. Og på at de mafiaagtige tilstande og det eldorado for arbejdsgiverne, som EU’s indre marked har skabt, er et alvorligt problem, der har fået lov til at vokse sig stort.

Der er afsat 50 mill. kr. som Arbejdstilsynet, Skattevæsnet og politiet skal dele til en fælles indsats mod illegal arbejdskraft. Men det rækker nok ikke længere en til at udforme nogle retningslinjer og kvalitets standarder for indsatsen af højtlønnede embedsmænd. Og skulle de række videre så er forholdene:

• At arbejdstilsynet ikke engang har ansatte nok til at undersøge hver 3. klage og indberetning de får. For slet ikke at tale om ansatte til at tage på uanmeldt virksomhedsbesøg. Og antallet af påbud til arbejdsgiverne er faldet med 50 % som konsekvens af de systematiske nedskæringer de sidste 10 år. Forårets politiske forlig omkring Arbejdstilsynet, måtte selv fagtoppen erkende, rakte ikke til noget der bare lignede en genopretning efter 10 års brutale nedskæringer. F.eks. skulle 80 nye tilsynsførende erstatte de 300, der tidligere var blevet fyret.
• at skattevæsenet i samme periode er blevet barberet ned en hullet si, når det gælder om at kigge banker, firmaer og alle de store efter i kortene. Det kommer frem i den ene skandale efter den anden.
• Og politiet, der til gengæld ikke mangler penge, bruger millioner og atter millioner og ikke mindst deres ansatte på symbolsk grænsekontrol og på at beskytte fascisttyper som Paludan fra Stram Kurs.

Alene en genopretning af Arbejdstilsynet til et nivo som for 10 år siden, hvor problemet endnu ikke havde vokset sig så stort som i dag, vil kræve mindst 100 mil. ekstra om året, oveni forårets forlig. Det viser fagtoppens egne beskedne tal.

Det lyder effektivt, når bødestraffen for virksomhedernes brug af illegal arbejdskraft vil blive fordoblet. Men hvor stor er bøden egentlig i dag. Den er på sølle 10.000 kr. pr. illegal arbejder pr. måned. Og ved særlig skærpede omstændigheder kan den gå op til 20.000 kr.! Det er det rene ingenting og næsten ingen bliver dømt. I lande som Tyskland er bøden 185 gange højere. Så det kan næppe være en historisk sejr at hæve bøden fra 10.000 kr. til 20.000 kr.

Af aftaleteksten fremgår det, at bøderne kun vil blive fordoblet for virksomheder, der “groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde”. Eller for virksomheder, der med vilje har ansat illegal arbejdskraft, eller hvor det vurderes, at firmaet har opnået eller har gået efter at score en økonomisk fordel ved at bruge ulovlige ansatte! Findes der overhovedet nogen anden grund end kynisk griskhed og penge? Og samtidig ved vi, at EU’s indre marked er fuld af forordninger til, at arbejdsgiverne helt lovligt kan slippe for at blive stillet til ansvar, allerede før mafiametoderne tages i anvendelse.

Den arbejdsgiverpolitik som de sidste ti års regeringer har ført, har i den grad fået statsapparatets og dets institutioner indrettet, så arbejdsgiverne ikke bare slipper afsted med social dumping gennem brug af illegal arbejdskraft, men også helt lovligt gennem EU’s arbejdsmarkeds regler og gennem den statsautoriserede brug af reformramte som billig arbejdskraft uden rettigheder.

Finanslov 2020 tager ikke noget opgør med denne politik. Ligesom alle de 4 forligspartier helt fortier, hvordan EU og EU’s indre marked spiller ind i dansk lovgivning.