UDSENDELSEN D. 8. SEPTEMBER 2019
Den forløbne uge har regeringen indgået aftaler med Kommunernes Landsforening, og Regionerne, men indholdet er meget langt fra kravet fra de ansatte i den offentlige sektor. De seneste mange års besparelser bliver ikke rullet tilbage. Ikke engang de besparelser der lige nu er i gang med at blive gennemført i sundhedsvæsenet og hjemmehjælpen osv. vil blive taget af bordet.
Sundhedssektoren har gennem lang tid været under et stort økonomisk pres, og det kan vi f.eks. se på Århus Universitetshospital (AUH), hvor flytteudgifterne bliver lagt over på driftbudgettet af det nye superhospital, så folk bliver fyret og der er indført ansættelsesstop på trods af mangel på sygeplejersker. Et hospital uden ansatte til at tage vare på de indlagte patienter, er jo en ret ubrugelig størrelse.
Kravene til den nye regering var jo i virkeligheden ganske beskedne, det handlede blot om at de ansatte ikke skulle bryde samme under arbejdspres, og økonomien skal være realistisk i forhold til antal af patienter og i forhold til det samlede behov for sundhedsydelser. Altså overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer.
Men som vi har set i praksis med det nye superhospital, så handler det slet ikke om patienter eller ansatte, men om at der er gennemført en industritankegang i hospitalssektoren, hvor man begår alle de fejl der er så typiske for den private industri, hvor man er overoptimistisk i forhold til implementeringen af moderne teknologi, og fra starten glemmer at dimensionere de vigtige flaskehalse, så de har den nødvendige buffer.
På de moderne hospitaler handler det f.eks. om at man har underdimensioneret sterilcentralen, og endnu ikke efter et år har fået udbygget med tilstrækkelig kapacitet til at håndtere den fleksibilitet som er nødvendig for at alle andre processer på hospitalet kan fungere.
Den måde som man forestillede sig at sterilcentralen kunne fungere på var at den nærmest var fuldautomatisk og dermed kunne man nedbringe den tid det tager at rense og kontrollere og pakke operations sæt til planlagte opperationer, og kan man det, så behøver man ikke den samme kapacitet og man kan nøjes med en mindre mængde instrumenter, færre ansatte og mindre lagerplads osv. osv. Og alt det er jo besparelser. Men uden at afprøve om det rent faktisk virkede og uden at tage hensyn til at der kan ske nedbrud, så satte politikerne og hospitalsledelsen besparelserne i værk. Men naturligvis virkede skidtet ikke fra dag ét, og så stod man med håret i postkassen. Og et hospital uden rene instrumenter kan jo ikke gennemføre opperationer.
Intet bliver ændret med den nye regerings økonomiske aftale med regionerne, nedskæringer og rationaliseringer vil fortsætte, og de private aktører og medicinalindustrien vil fortsat have kronede dage. Derfor står kampen nu om den kommende finanslov. Og det er helt tydeligt ikke nok ned flinke læserbreve og forhåbninger til politikernes gode viljer. Det kræver en aktiv protestbevægelse at sikre at samfundets rigdomme ikke forsvinder til skattely eller militær oprustning.
Musik er Susse Wold der synger til verdens børn: Morgensolen
Til sidst taler vi om hvordan et kan være at de relativt velstillede bedsteborgere her i landet er blinde overfor den store ulighed og fortsat pukker på kontanthjælpsmodtagere som dovne og uduelige og nægter at der findes fattigdom og klasseskel, selvom de er tydelige for alle.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
