UDSENDELSEN D. 31. AUGUST 2019
I dagen udsendelse tager vi udgangspunkt i artiklen ”Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske”, skrevet af Friedrich Engels, hvor han på en enkel og klar måde fremstiller hvordan marxismen ser på det kapitalistiske samfunds manglende evne til at forstå de langsigtede konsekvenser af menneskets formning af naturen.
Artiklen er skrevet i 1876, knap 20 år efter Charles Darwin udgav sin teori, Arternes Oprindelse, der revolutionerede hele forståelsen af Jordens og livets historie.
Med en fremragende indsigt konkluderer Engels bl.a. ”Vi mennesker lærer efterhånden, ved langvarig, ofte bitter erfaring, at skaffe os klarhed over de umiddelbare, fjernere samfundsmæssige virkninger af vor produktive virksomhed, og dermed gives der os mulighed for at beherske og regulere også disse virkninger.
Men for at gennemføre denne regulering hører der mere til end den rene erkendelse. Dertil hører en fuldstændig omvæltning af vor hidtidige produktionsmåde og dermed af hele vor nuværende samfundsorden.
Alle hidtidige produktionsmåder har kun sigtet på at opnå den nærmeste, mest umiddelbare nyttevirkning af arbejdet. De yderligere følger, som først indtræder i en senere tid, og som bliver virksomme ved gradvis gentagelse og ophobning, blev ganske overset.”
Dette er blevet stadig mere klart i dag, hvor videnskaben har givet indsigt i mange flere detaljer om Jordens udvikling gennem de sidste mange millioner år. En særlig vigtig erkendelse er, at istiderne i flere perioder trængte skovene helt tilbage til regionen omkring ækvator, der hvor vi i dag finder regnskovene, der stod de også for en million år siden, mens f.eks. Danmark var et grænseland, der i perioder var dækket af flere hundrede meter is. Først for 10.000 år siden slap den seneste istid Danmark og et mildere klima fik naturen til at vende tilbage.
Den kæmpe artsrigdom vi ser i verdens regnskove skyldes altså bl.a. at det er meget ældre levesteder. Mens Danmarks natur er kommet til os sydfra i takt med at isen trak sig tilbage, og kun har haft 10.000 år til at skabe den variation vi kender. Eller rettere kendte, fordi de seneste århundreder under menneskets påvirkning har ændret landskabet dramatisk. Og afviklingen af arterne er accelereret.
Hver dag hører vi om skove der står i brand et eller andet sted i verden, eller er angrebet af biller pga. tidligere års tørke og stormfald. Særlig i regionen omkring ækvator har jagten på landbrugsjord eller ædeltræ betydet en kæmpe afskovning, hvis langsigtede konsekvenser for livet er uoverskuelige.
Men som Engels skriver, for at gennemføre en ændring af den måde vi driver landbrug og skovdrift og udnytter naturens rigdomme, er det ikke nok at nå til en erkendelse af uheldige langtidseffekter og ødelæggelser. Dertil hører en fuldstændig omvæltning af vor hidtidige produktionsmåde, og dermed af hele vores nuværende samfundsorden.
Du kan finde artiklen og mange flere i vores Marxistiske Bibliotek
I sidste del af udsendelse omtaler vi en ny bog af økonomen Katarina Juselius ’Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen’, der er udkommet på Informations Forlag.
Bogen er en kritik af finansministeriets regnemodel, der når frem til at samfundets rigdom kommer gennem frie markedskræfter, ved at sænke skatten for de rigeste og længere arbejdstid til en lavere løn for arbejderklassen.
Kritikken af den manglende videnskabelighed hos samfundets top og deres økonomer er tidligere kommet fra både fagforeninger og venstrefløjsere, der forestiller sig at man kan lave en regnemodel der er mere balanceret.
Den nye finansminister, Nicolai Wammen er dog glad for regnemaskinen, det er den samme model man bruger i det meste af verden, og er langt hen af vejen udtryk for politik, altså klassekamp, og er slet ikke videnskab. Pseudo videnskabelige økonomisk udredninger er i det hele taget et centralt propagandaværktøj for borgerskabet. Det kunne man høre i denne uge da Wammen fremlagde et såkaldt kasseeftersyn.
Fra ansatte i sundhedsvæsenet har man for længst fået nok og kræver i stedet genopretning af velfærden nu, samfundet har jo masser af penge – de går bare til en lille bitte elite.
Læs mere her:
Genopretning af den forsvundne velfærd skal være NU!
En anden central og vigtig pointe som bogen kommer ind på er at regnemodellerne som udgangspunkt hverken kan eller vil forstå den store indflydelse som spekulation har fået i verdensøkonomien, og her tager forfatteren udgangspunkt i den stribe af dereguleringer af banker og finansmarkeder og køb og salg af valuta på internationale markeder, der skete i begyndelsen af 1980-erne.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
