Klimaforandringer reducerer arealet med god landbrugsjord

En ny delrapport fra FNs klimapanel (IPCC) har sammenfattet eksisterende forskning om klimaforandringernes direkte påvirkning af høstudbytte og påvirkning fra mere ekstremt vejr som tørke og oversvømmelser. Konklusionen er at klimaforandringer allerede er med til at reducere mængden af god landbrugsjord. En anden konklusion er at der kan gøres noget, bl.a. ved at se på hvor og hvordan der produceres fødevarer og andre produkter fra landbruget. Dvs et opgør med de kapitalinteresser der styrer landbruget i dag.

Den nye rapport er skrevet i et samarbejde mellem 100 videnskabsfolk fra 52 lande, og er ikke en nye videnskabelige undersøgelser. Men en sammenfatning af at udvalg af de nyeste videnskabelige artikler om sammenhænge mellem de klimaændringer Jorden allerede gennemgår, og ørkendannelse og jordforringelse. Desuden kommer rapporten ind på erfaringer med bæredygtig jordforvaltning, og hvordan CO2 bindes i jords økosystemer.

Rapporten har efterfølgende været igennem en meget langstrakt politisk proces, hvor konklusionerne er blevet rettet og omformuleret af embedsfolk og godkendt af regeringerne der deltager i FNs klimapanel.

For alle der har fulgt med i nyhederne er det måske ikke så epokegørende Hvad forskerne basalt set har fundet frem til, er at der kun er en begrænset mængde land på planeten der kan dyrkes, og klimaforandringer giver nogle udfordringer med hensyn til hvad det koster at sikre landbrugsjorden mod tørke og oversvømmelser. Det betyder dels at der er områder der blive vaskeligere og meget mere kapitaltungt at dyrke, men det betyder også den konstante jagt på at inddrage nye områder til landbrugsjord, accelerer som følge af den globale opvarmning. Hvilket igen er med til at øge den globale opvarmning, fordi det ofte er skove der bliver ryddet og brændt af i jagten på nyt land.

For de fattigste dele af verden betyder det, at områder ikke længere kan dyrkes, fordi der ikke er råd til at investere i den nødvendige teknologi til kunstvanding, eller til håndtering af oversvømmelser. Tørke efterfulgt af voldsom regn er med til at skylde muldlaget væk og skabe grobund for ørkendannelse. Og ørken binder ikke særlig meget CO2 i sandet, set i forhold til et levende muldlag, hvor der kan dyrkes fødevarer eller skov. FN har allerede i den kommende måned en konference i Indien om bekæmpelse af ørkendannelse.

I Vesteuropa har man i en periode forestillet sig at en lille temperaturstigning var et gode, en periode har vi kun hørt om fremgang i høstudbytte og nye områder hvor der kan dyrkes vin. Men reelt var det kun en stakket frist. I år har Frankrig og dele af Tyskland haft lange periode med rekordvarme og har nu udsigt til et dårligt høstudbytte. Ligesom store skovområder simpelthen er døde pga tørke. Sidste år oplevede Norden en langvarig tørkeperiode der også gav et lavere høstudbytte. Det er den type problemer man allerede har haft i en stor del af landene omkring Middelhavet og i Asien.

Indtil nu har fødevareusikkerhed først og fremmest været udtryk for at der i mange lande dyrkes alt muligt andet end netop fødevarer, kontrolleret af udenlandske monopoler. Og de fødevarer der dyrkes til eksport har en meget høj procentdel der går til spilde. Når der f.eks. dyrkes palmer og sojabønner, så de tyske dieselbiler kan kaldes bæredygtige og klimaneutrale i stedet for at dyrke fødevarer.

Den nye rapport slår fast, at klimaproblemer truer med helt at lægge store dele af de dyrkbare landområder øde. Og det er et omfattende og komplekst problem, der kun kan løses ved en total omlægning af det der dyrkes og måden man dyrker på. Og derfor også kun en opgave der kan løses i et opgør med dem der kontrollerer hvad der dyrkes i dag. Og det kommer desuden til at kræve kæmpe investeringer, og er ikke blot et spørgsmål om at de enkelte mennesker skal spise mere grønt eller en ny mærkningsordning.
De sidste konklusioner er dog ikke taget med i FNs rapport der jo skulle være spiselig for alle lande og deres kapitalinteresser.

Se rapporter fra FNs klimapanel